Ocean Of Secrets ❁ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 jun. 2012
  • Opdateret: 13 jan. 2013
  • Status: Færdig
Kærlighed er på ingen måde nemt. At alle odds er imod en, at drengen du kan lide, ikke kan lide dig men derimod er forelsket i en anden, og at du er for genert og for bange til at fortælle om dine følelser. Ja sådan har Sophia Callista McKenna det om sin bedste ven, One Direction-kendissen, Harry Styles. De to har været altid været bedste venner, og da følelserne bliver stærkere hos én af de to personer, kan der opstå konflikter, hvilket til tider resulterer i, at et venskab som deres bliver sat på den værste prøve af dem alle – at kærligheden kommer mellem dem.

268Likes
458Kommentarer
33724Visninger
AA

22. Gotta Be You

Sophia’s synsvinkel:

Det hele kunne gøre lige meget. Mit liv var en fiasko. Min bedste ven hadede mig, og blev ved med at svine mig til. Kunne han ikke bare fortælle mig, at han ikke ville have noget med mig at gøre? Så ville jeg da i det mindste prøve på, at lade ham leve i fred og ro med Mary, som han jo åbenbart var ih og åh så lykkelig med. 

Måske det hele kunne være anderledes på nuværende tidspunkt, hvis han kendte til mine skjulte følelser. 

Men da jeg aldrig havde haft modet til at fortælle ham, at jeg i sandhed var så sindssygt forelsket i ham, kunne jeg vel kun bebrejde mig selv. Det hele var min skyld. 

Forsigtigt tog jeg endnu et skridt ud på den afsats jeg havde siddet på i godt og vel et par timer efterhånden. 

Det var her Harry og jeg normalt hang ud om aftenen, når alt blev for meget omkring os. 

Udsigten ud til London Eye der så smukt lyste dette kvarter af centrum op, var ubeskriveligt. Det funklende og skiftende lys pariserhjulet havde, var noget vi tit havde snakket om. Noget vi begge fandt meget fascinerende. 

Derfor var det oplagt for mig, at tage hen til vores sted, efter endnu et skænderi mellem Harry og jeg. 

Jeg kunne ikke overskue mere, og alle tingene virkede bare så uoverskuelige. 

Forsigtigt kiggede jeg ned på det mørke vand i Themsen under mig. Vi havde tit snakket om, at hoppe i på et eller andet tidspunkt. Og så selvom det sikkert var brand ulovligt. Dog var det ikke noget der skulle stoppe os. 

Vores minder sammen, fik et lille frem på mine læber. Alt havde været så perfekt inden hun kom ind i billedet. Kunne han for Guds skyld ikke bare indse, at hun udnyttede ham på det groveste plan, for selv at komme frem i rampelyset?

Flere tanker nåede ikke at fare gennem mit hoved, da jeg pludseligt hørte en genkendelig, hæs stemme bag mig. 

En stemme jeg ikke havde regnet med at høre. Dog skulle det ikke undre mig, hvis det hele bare var noget jeg hørte for mine ører. Noget der ikke engang var virkeligt. Alligevel trængte ordene ind, da de blev sunget for mig gennem den regnbyge der stadig havde et godt tag i aftenens vejr. 

”Girl I see it in your eyes you’re disappointed

’Cause I’m the foolish one that you anointed with your heart

I tore it apart. 

And girl what a mess I made upon your innocence

And no woman in the world deserves this

But here I am, asking you for one more chance.

 

Can we fall, one more time?

Stop the tape and rewind

Oh and if you walked away I know I’ll fade

’Cause there is nobody else. 

 

It’s gotta be you.”

Det hele virkede bare så rigtigt, så hvorfor skulle det være noget jeg bildte mig selv ind?

Teksten i sangen, som jeg jo godt kendte ret godt efterhånden, passede så godt til hele situationen mellem Harry og jeg, så derfor valgte jeg også at vende mig en halv omgang på afsatsen, selvom det nok ikke var det mest sikre valg at tage. 

Men jeg kom klarede det, uden at skvatte i Themsen under mig, og foran mig stod en gennemblødt skikkelse. 

Ikke bare en hvilken som helst gennemblødt skikkelse. Nej – en dreng med krøllerne klistrende til sit kønne ansigt, et sørgmodigt udtryk og med et håbefuldt blik stod foran mig. 

Det var ham. Min bedste ven. Men hvad lavede han dog her? Og så på dette tidspunkt af døgnet. Han burde sove, og være i ly for dette dårlige vejr. 

”Lad være med at hoppe. For hvis du gør, bliver jeg nødt til at hoppe i efter dig,” nærmest råbte han efter mig. Og først dér gik det op for mig, at det hele ikke bare var noget jeg drømte. 

Troede han, at jeg ville hoppe i? Altså hvor dum regnede han lige med, at jeg var? Dog kunne det diskuteres hvem der var mest dum på nuværende tidspunkt. Om det var mig, som stod på en afsats med vand under mig, eller om dt var ham der valgte at synge i midten af Londons bymidte. Han kunne jo ende med at blive opdaget af de få mennesker, der gik forbi os. Og at han så valgte at synge det første stykke af ”Gotta Be You” som alle kendte efterhånden, gjorde ikke just situationen meget bedre. 

”Hvem har sagt at jeg ville hoppe?” svarede jeg så til hans tidligere hentydning. Det havde aldrig været min mening at tage det sidste skridt ud over kanten, så jeg ville lande i vandet under mig. Men måske det ville være sjovt at prøve. 

Bare for at se om han rent faktisk ville hoppe i efter mig, som han havde sagt han ville. 

Alligevel valgte jeg at lade være. 

Tankerne om sangteksten der før blev sunget for mig, ville ikke stoppe. Prøvede han på at undskylde for alt det lort han havde lavet, ved at synge det for mig gennem en sang?

Burde han egentligt ikke også være sammen med Mary på dette tidspunkt, i stedet for at bruge sin tid på at synge for mig, når det eneste jeg havde brug for, var at være lidt alene. Jeg havde brug for at tænke. 

Jeg vendte mig om, så jeg igen stod med ryggen til ham. 

”Vil du ikke komme ned derfra, så der ikke ender med at ske noget med dig,” kom det så fra ham, som ville han ikke stoppe med at snakke til mig. 

”Du burde i sandhed egentligt være ligeglad, Harry. Du vælger jo at udstøde dine venner for at blive sammen med din falske kæreste. Hun udnytter dig jo bare. Men næ nej – det vil du ikke tro på, når jeg siger det. For jeg lyver jo hele tiden ikke? Fordi jeg selv er jaloux,” råbte jeg arrigt. Han skulle vide hvor meget han havde såret mig ved alle de gange han havde rakket ned på mig. Det var derfor også bevidst, at jeg kalde Mary for hans kæreste, også selvom jeg udmærket godt vidste, at de ikke var et par. 

”Jeg er ked af det, okay. Mary og jeg har ikke noget kørende mere. Det hele er forbi mellem os.” Jeg lod ham ikke tale færdig, da jeg afbrød ham: ”og var det fordi, at hun gjorde det forbi med dig? Begyndte du også at lyve overfor hende? Begyndte du at tilsidesætte hende, for at glemme alt der var sket mellem jer?” At jeg stod og råbte at ham, var egentligt ikke min hensigt. Det var ikke meningen at jeg ville være sur på ham, dog var det hele bare så svært for mir, når jeg jo holdt så ufatteligt meget af ham. For inderst inde, var problemet jo bare at jeg savnede ham. 

Dog også at jeg ikke ville have, at Mary skulle bruge ham og hans berømmelse for selv at blive set. 

Det fortjente han på ingen måde ikke. 

”Soph undskyld for alt jeg har sagt. Der er intet mellem Mary og jeg. Da jeg fandt ud af, at du talte sandt hvad angik med at hun udnyttede mig, ja så lod jeg hende stå alene tilbage i parken med en masse paparazzier omkring sig. 

Jeg skulle have lyttet til dig i starten. Du havde jo ret – hun udnyttede mig bare.” Hans stemme lød ikke arrig på nogen måde, og han råbte ikke ordene til mig. Det var som om, at han nærmere lød sørgmodig. Som om han virkelig mente det. Men hey – havde han indset at Mary udnyttede ham?

”Jeg hun udnyttede dig, som du udnyttede mig, Harry.” Det var det eneste jeg kunne svare. Han udnyttede mig dengang på handicaptoilettet, for intet af det vi havde lavet sammen den nat betød noget for ham. 

Det var bare fordi han var fuld og ked af det. Jeg var så blevet hans offer, hvorefter han så senere afviste alt omkring hvad der skete mellem os. 

Han valgte ikke at svare igen eller noget andet, og lige som jeg troede, at han var gået, var der noget der tog fat i min ene hånd, hvorefter blev vendt en halv omgang igen. Og der – lige foran mig, helt gennemblødt, stod han. 

Harry Edward Styles. 

”Jeg undskylder for alt det jeg har lavet og sagt. Bare jeg kunne tage alle de onde og lede ord i mig igen. Men én ting skal du vide. Måske udnyttede Mary mig, og måske føler du dig udnyttet af mig…” ”Ja det gør jeg,” brød jeg hurtigt ind, men nåede ikke at sige mere, da han lagde en finger på mine læber. 

”… Men jeg fortryder ikke det vi lavede den nat vi var i byen.” Han hviskede det sidste så stille at kun vi to kunne høre det. Så selvom regnen stadig silede ned over os, og selvom vi begge var gennemblødte, viste der sig et lille forhåbningsfuldt smil på hans læber. Forsigtigt røg hans finger væk fra min læbe, hvorefter han blidt kærtegnede min kind. Han fjernede derefter blidt de tårer der åbenbart strømmede ned af mine kinder. 

For først dér gik det op for mig, at jeg græd. 

Hele situationen havde åbenbart påvirket mig mere end jeg havde regnet med. 

Men som jeg troede, at han ville fjerne sin hånd igen, valgte han at lade den køre om bag min nakke inden han selv endte med at træde op på afsatsen, så vi nu stod lige ved siden af hinanden. 

Og uden at sige noget, men med sit blik låst fast med mit, valgte han stille at lade sig ansigt nærme sig mit, inden han til sidst lod sine læber smede sig sammen med mine. 

En varm følelse skød hurtigt gennem min krop, som gik der tusindvis af volt gennem mig på nuværende tidspunkt. Måske var det fordi, af det hele kom lidt som et chok for mig. Han kyssede mig af egen fri vilje! Og vi var ikke engang fulde på dette tidspunkt. 

Forsigtigt lod jeg så mine arme kure om bag hans nakke, hvorefter jeg så endte med at give efter og kysse med. 

Det endte med at blive rimelig intenst. Ikke at jeg havde noget imod det. 

Vejret, kysset og sangen fik det hele til at være så romantisk. Her stod jeg, og kyssede med min bedste ven – den dreng jeg var sindssygt forelsket i, dog uden at han vidste det, mens regnen silede ned over os. 

Vi stod på vores sted og delte denne oplevelse med hinanden, dog var der visse spørgsmål jeg måtte have svar på. 

For hvorfor dukkede han pludseligt bare op af den blå luft, for at synge for mig, for at stå gennemblødt i regnvejr og kysse mig?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...