Ocean Of Secrets ❁ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 jun. 2012
  • Opdateret: 13 jan. 2013
  • Status: Færdig
Kærlighed er på ingen måde nemt. At alle odds er imod en, at drengen du kan lide, ikke kan lide dig men derimod er forelsket i en anden, og at du er for genert og for bange til at fortælle om dine følelser. Ja sådan har Sophia Callista McKenna det om sin bedste ven, One Direction-kendissen, Harry Styles. De to har været altid været bedste venner, og da følelserne bliver stærkere hos én af de to personer, kan der opstå konflikter, hvilket til tider resulterer i, at et venskab som deres bliver sat på den værste prøve af dem alle – at kærligheden kommer mellem dem.

268Likes
458Kommentarer
33739Visninger
AA

9. Girls night out

 

Det skal lige siges at der gennem dette kapitel vil være nogle links som nok ville være en god ide at kigge på lidt senere i dette kapitel! Jeg har lagt diverse links ind i en kommentar! 

Tak fordi I stadigvæk læser den! Den er nu for alvor ved at komme rigtigt i gang!

_________________________________

”Denne her butik her helt klart min yndlings, når det gælder kjoler,” nærmest hvinede Perrie ved min side, hvilket hurtigt fik mig og de tre andre piger til at grine. Perrie, Danielle, Eleanor, jeg selv og Mary var taget på en tøsetur sammen. Mest af alt for at få os kædet sammen, som Mary så pænt havde sagt, da hun tidligere havde spurgt om vi var med på hendes ide, hun sammen med Perrie havde forslået. Selvom jeg i starten ville have sagt nej, kom Danielle mig i forkøbet og valgte at sige ja for mig i stedet. Derfor havde jeg egentligt intet valg. Jeg var næsten tvunget med på denne tur. Dog måtte jeg indrømme, at det havde været hyggeligt i de tre timer, det indtil videre havde stået på. ”Men hvad venter vi så på? Lad os erobre den,” kom det smilende fra Eleanor, som et sent svar på Perries tidligere hentydning. Jeg selv kunne heller ikke lade være med at smile.

”Kunne vi invitere drengene med i byen en dag, hvor vi så kunne købe en kjole til begivenheden?” foreslog jeg, da det egentligt var et godt stykke tid siden, vi alle sidst havde været i byen sammen. Ikke at det var noget der skete tit, men det skete da til tider. De fem drenge, Eleanor og Danielle formåede hvert fald gang på gang at fyre den max af, når vi havde blandet os med mængden af skrigende fans på et af de lokale diskoteker her i London. Derfor kunne vi lige så godt få Perrie og også Mary med i de hyggelige stunder vi havde. Dog selvom jeg helst ville være fri for at se Mary flirte løs med Harry hele tiden.

”Vi er altid klar,” kom det hurtigt fra både Eleanor og Danielle. Selvfølgelig var de altid klar. Intet nyt der.

”Det lyder da meget hyggeligt,” kom det så stille fra Perrie, mens Mary hurtigt tog over: ”Altså jeg kan det her helt vildt fede sted i London. Så det kan jeg vise jer en dag.” Jeg nikkede bare modvilligt på hovedet, da hun sagde det. Hun prøvede hele tiden på at være fremme i skoene, og prøvede hele tiden på at være den som alle lagde mærke til. Kunne hun ikke bare tage det lidt med ro til tider, og først prøve på at komme rigtigt ind i vores ”familie” inden hun startede på alt det andet pjat?

 

***

”Piger hvad siger I til denne kjole,” kom det fra Mary, som pludseligt stod og råbte op omme bag et af de mange stativer. Perrie var hurtigt henne ved hende, mens Eleanor, Danielle og jeg tog det lidt roligere. Da vi nåede hen til hende, holdt hun en ultra kort kjole frem. Aldrig havde jeg set en så kort og udfordrende kjole. Den havde en guld/sølv farve foroven, der gik hen over brystet, mens resten af kjolen så var sort. Hvad jeg skulle syntes om den, var svært at sige.

”Den er super flot. Tag og køb den.” Perrie var hurtig til at kommentere på den, da vi tre andre bare stod og studerede den. Hvis jeg ikke tog meget fejl havde Eleanor og Danielle den samme mening om den, som jeg selv.

”Hvad siger i tre?” Mary henvendte sig nu til os. Hurtigt lavede jeg bare en tommel-up, for ikke at virke alt for mistænksom overfor hendes valg af tøj. Jeg ville ikke virke ond og dømmende overfor hende. De to andre gjorde det samme, hvorefter Mary var hurtig til at svinge den om sin ene arm, for derefter igen at kigge videre på nogle andre kjoler.

”Skal vi så se at have fundet den perfekte kjole til dig, sweetheart,” hvikede Danielle til mig, og hev mig så med sig, da Perrie og Mary igen stod klistret til et nyt stativ med kjoler.

”Du skulle jo gerne kunne overskinne stedet til, så Harry kan lægge mærke til dig,” indskød Eleanor, hvilket fik mig til at grine. De to kom altid med de sjoveste idéer. Dog sagde jeg ikke, at de ikke havde ret. Men at jeg ligefrem skulle kunne overskinne stedet til ved hjælp af en kjole og mig selv – ja det troede jeg ikke på kunne være muligt. Især ikke når Mary og de andre piger ville være der.

”Tror I selv han vil lægge mærke til mig, når Mary dukker op i sådan en kort kjole, som den kun lige viste os? Det tror jeg næppe,” fnøs jeg, og skulede igen hen på hende. Hende og Perrie så allerede ud til at komme godt ud af det med hinanden, hvilket jo på en måde bare var godt. Så blev denne tremandsgruppe heller ikke splittet.

”Drop den barnlige attitude, og lad os så finde den perfekte kjole til dig, søde.” Mere brok var der ikke efter det, da Danielle og Eleanor ikke gav mig lov til at komme med min mening. De to lod mig stå alene tilbage foran et prøverum, hvor de gav mig strenge ordre på at vente. Jeg måtte under ingen omstændigheder flytte mig, før de kom for at hente mig.

 

***

 

Forsigtigt trippede jeg stille med foden. Efter at have stået stille i godt og vel en halv time, valgte jeg at sætte med ned. Opgivende. De fire andre piger fimsede stadig rundt og kiggede på alle de smukke kjoler, mens jeg selv – Ja jeg havde stadig intet valg, da Danielle og Eleanor ikke var kommet.

”Sooophiiiaaa!” hvinede de så pludseligt, mens de begge sprang ud foran mig.

”Se hvad vi fandt.” Og sådan blev de ved, stadig mens der ikke var nogen kjole at se.

”Ja altså piger … Det er meget sødt af jer, men jeg kan ikke rigtigt se hvad I skulle have fundet?” indrømmede jeg grinende, da jeg til sidst ikke kunne holde masken. Det havde været min mening at virke alvorlig og seriøs, men det skulle selvfølgelig mislykkedes.

”Tadaaaa,” kom det så lalleglad fra dem, mens de hurtigt hev en rosa kjole frem. Hurtigt tabte jeg kæben, for aldrig, aldrig, havde jeg set en kjole så smuk. Den havde en lidt anderledes facon end hvad jeg før havde set, men det var bare én af de ting, som gjorde den unik.

”Wow piger,” halvhviskede jeg, stadig lidt i chok over hvor smuk en kjole de to havde fundet. Så havde de ment det helt seriøst det med, at de ville få mig til at overskinne rummet og være midtpunktet, så Harry ville lægge mærke til mig.

”Prøv den på,” sagde Danielle, mens Eleanor så hurtigt fik mig skubbet ind i et af de mange prøverum, hvorefter hun gav mig kjolen, og så lukkede.

 

Jeg fik mig stablet i kjolen, og måtte erkende at den var endnu smukkere, når den først kom på. Uden at sige noget til pigerne, trak jeg forhænget for og gik ud til dem.

”Åh hvor er du smuk, Soph.” ”Den passer dig jo perfekt.” De to stod og plaprede løs om hvor smuk kjolen var på, hvilket bare fik farven frem i mine kinder. Jeg rødmede.

Kjolen var stropløs og henover højre bryst foldede der sig et tyndt lag tyl, som gik igen på det nederste af kjole. Lige under brystet var der en masse små sten syet ind i stoffet i lyserøde og guld nuancer, hvilket bare satte prikken over i’et. Foran gik den til lidt over mine knæ, mens den bagpå var lidt længere og først stoppede ved mine ankler. Stoffet bagpå var kun i tyl, og det var med til at gøre stykket fra mine knæ til mine ankler gennemsigtigt. Ja alt i alt var den virkelig bare utroligt smuk.

”Uanset hvad du siger, så køber du den kjole. Så skal vi nok få dig til at ligne en million. Han vil jo aldrig kunne tage øjnene fra dig,” hvinede Eleanor, dog i et lidt lav toneleje, så Mary ikke ville høre hvad vi snakkede om. Hun skulle på ingen måde vide hvad vi havde i sinde at gøre. Ikke at det var ondskabsfulde planer der i sidste ende ville gå ud over hende – nej, vi ville bare prøve på at få Harry til at indse én ting.

At han kunne få meget bedre end Mary! Han fortjente bedre!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...