Ocean Of Secrets ❁ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 jun. 2012
  • Opdateret: 13 jan. 2013
  • Status: Færdig
Kærlighed er på ingen måde nemt. At alle odds er imod en, at drengen du kan lide, ikke kan lide dig men derimod er forelsket i en anden, og at du er for genert og for bange til at fortælle om dine følelser. Ja sådan har Sophia Callista McKenna det om sin bedste ven, One Direction-kendissen, Harry Styles. De to har været altid været bedste venner, og da følelserne bliver stærkere hos én af de to personer, kan der opstå konflikter, hvilket til tider resulterer i, at et venskab som deres bliver sat på den værste prøve af dem alle – at kærligheden kommer mellem dem.

268Likes
458Kommentarer
34484Visninger
AA

12. Dirty Dancer

Kjolen var kommet på. Håret var krøllet, og makeuppen var perfekt. Så manglede vi bare en sidste ting – Opmærksomhed fra Harry. Noget der måske godt kunne ende med at blive aftenens største problem, da han sikkert ville bruge alt sin tid på Mary. De havde jo trods alt noget kørende!

”Er I klar piger? Så skal dansegulvet overtages, og der skal festes,” hvinede Perrie, da vi fem piger var ankommet til Ministry of Sound her i London. En af byens bedste natklubber. Drengene ville selv ankomme, da de fem havde ’gjort sig klar’ sammen, hvilket vi piger lige så havde gjort. Danielle og Eleanor havde gennem hele aftenen hjulpet mig med min makeup samt mit hår. Det hele skulle være perfekt, hvis det stod til de to. Derudover havde vi faktisk hygget os sammen – os alle fem. Mary var allerede godt beruset, hvilket man vidst også godt kunne sige om både Eleanor, Perrie og jeg selv. Danielle havde, som forventet, holdt lidt igen, så hun kunne passe på os andre sammen med Liam. Hun havde skam også lovet mig én ting – hun ville stoppe mig fra at gøre noget dumt, hvis det skulle ende med at være tilfældet. Ikke at jeg troede det, men det var altid godt at have hende til at passe på mig. ”Vi er sååå klar,” grinte Eleanor, og smed en arm om min skulder, inden vi gik det sidste stykke ind til midtpunktet af denne natklub. Drengene var ikke at se nogle steder, så derfor besluttede jeg mig for at gå på toilettet – sammen med Danielle.

”Du ligner virkelig en hel million,” indrømmede hun, da vi begge stod foran spejlet ude på det enorme dametoilet. Hendes smigrende ord, fik mig hurtigt til at storsmile, inden jeg valgte at give hende et venskabeligt kram.

”Og jeg er også sikker på, at Liam vil måbe lidt når han ser dig. Du ligner jo selv en million,” gav jeg igen med fuld overbevisning i min stemme. Dog mente jeg hvad jeg sagde. Hun var virkelig smuk her til aften.

”Harry ender med at have blikket slået over mod dig under hele natten. Han vil slet ikke kunne tage øjnene fra dig, når han først lige har givet dig et par elevatorblikke.” Hun puffede blidt til mig. Bare den måde hun snakkede om Harry på, fik varmen til at skyde frem i mig. Måske var alkoholen i min krop med til at gøre mine hemmelige følelser for min bedste ven, betydeligt større.

”Shh…” grinte jeg bare, som et tegn på at folkene omkring os på toilettet ikke måtte høre noget. Dog vidste de sikkert ikke engang hvad vi snakkede om, og hvorfor skulle de overhovedet være interesseret i, hvad to tilfældige piger havde som deres samtaleemne?

”Lad os komme ud til de andre, søde.” Og med de ord rev Danielle fat i min arm, og vi styrtede sammen ud af toilettet.

***

”Harry er lige fremme. Gå over og snak med ham, så finder jeg lige Liam,” halvhviskede hun til mig, da vi havde fundet de andre. Eller nogle af dem. Eleanor og Louis var ikke at se nogle steder, hvilket Niall og Mary heller ikke var. Zayn og Perrie havde allerede slået sig løs på dansegulvet, og havde gang i en rimelig komisk dans på nuværende tidspunkt. De to var simpelthen lige skøre og lige barnlige, når det kom til stykket. Jeg nikkede hurtigt som et svar på Danielles tidligere spørgsmål. Dog gik det op for mig, da hun allerede var væk. Mit blik rettede jeg derfor op, og fik øje på Harry lidt længere fremme. Han havde valgt at tage et gråt jakkesæt på, med en hvid skjorte indenunder. Tilsvarende havde han taget en sort butterfly rundt om halsen. Krøllerne var det også blevet rettet lidt på, og hvis jeg selv skulle sige det – Ja så så han brandgodt ud! Helt seriøst! Hans blik fangede hurtigt mit. Først virkede han lidt ligeglad og slog det hurtigt væk igen, nok mest fordi han ikke troede at det var mig der kom gående mod ham. Men lige så hurtigt som han havde slået blikket væk fra mig, lige så hurtigt rettede han synet mod mig igen. Og som Danielle havde sagt tidligere, så gav han mig det berømte elevatorblik, hvorefter et stort og ægte Harry Styles smil plantede sig om hans læber. Usikkert rettede jeg lidt på min rosa farvet kjole, inden jeg nåede helt hen til ham.

”Sophia,” startede han ud, inden han tog min ene hånd i sin. Allerede her begyndte sommerfuglene at flyve forvildet rundt inden i mig. Alkoholen måtte helt klart spille en stor rolle i dette her spil, siden mine følelser kunne være så store.

”Harry,” svarede jeg, da et stort smil lige så havde plantet sig om mine læber.

”Lad mig være den første til at konstatere, at du ser utroligt smuk ud her til aften. For wow, hvor er du georgeous.” kom det så usikkert fra ham. Han virkede næsten lige så usikker som jeg selv. Dog var det ikke just noget jeg lagde yderligt mærke til, da jeg efterfølgende skulle prøve at skjule den enorme farve der sikkert skød op i mine kinder, så meget som jeg rødmede. Hans ord fik virkelig tændt noget inden i mig. Bare det at han beskrev mig som smuk.

”Tak,” mumlede jeg halvgenert, hvorefter jeg hurtigt kyssede ham på kinden. Det var min måde at sige tak på. Hvert fald lige her til aften.

”Kom med,” sagde han lidt efter, og satte så kurs mod baren. Nu startede festen for alvor.

 

”En drink til min smukke veninde, og en til mig selv,” startede Harry ud, da vi begge havde fået os sat på en af de mange barstole. Manden bag baren kiggede først undrende på os. Måske fordi han ikke lige havde regnet med at se en celebrity på denne tid af døgnet, og så slet ikke på en natklub. Dog endte vi begge med at få en drink kort tid efter – min i en lyserød farve, og Harrys i en lidt mildere blå farve. Kreative farver måtte jeg sige.

”Hvem kan først bunde,” grinte jeg, og håbede at Harry ville tage det op som en udfordring. Han sendte mig et lummert smil, men tog så glasset op til munden, og bundede det blå stads, inden jeg havde nået at reagere. Derefter satte han bestemt det på bordet.

”Jeg var ikke engang begyndt at tælle endnu,” sagde jeg, og prøvede på at virke skuffet, over at han bare var startet inden jeg overhovedet var klar. Han tog sit hoved helt hen til mit øre kort tid efter og hviskede: ”Så må vi vel hellere prøve en gang til.” Kuldegysningerne skød igen gennem hele min krop, inden jeg så valgte at gøre det samme som Harry før havde gjort – at tømme mit glas, så vi begge kunne være klar til en ny omgang.

Og sådan fortsatte det et par omgange – vi fik begge to udleveret et glas med diverse drinks i, og derefter gik der hurtigt konkurrence i, hvem der hurtigst kunne bunde. Jeg måtte dog sige, at Harry vidst havde fundet sin overmand, da jeg vandt samtlige gange over ham.

***

Det næste der skete, virkede for mig helt uoverskueligt og uvirkeligt.

Jeg vendte mig om for en kort stund, for lige at kigge ud på dansegulvet. Mest af alt, var det for at lede efter nogle af de andre. Hurtigt faldt mit blik på Liam og Danielle, der begge så ud til at hygge sig gevaldigt med deres vilde dans. Danielle kiggede pludseligt hen i min retning, og fik øjenkontakt med mig. Hun smilte stort, og valgte så at puffe til Liam, så han også fangede mit blik. De lavede begge en ’tommel-up’ til mig, som et tegn på om det hele gik som det skulle. Som svar valgte jeg bare at nikke, inden jeg lod blikket spejde sig længere ud over mængden. Lidt længere inde på dansegulvet, lidt gemt i alle de mange mennesker, stod Mary og dansede tæt med en ukendt dreng. Aldrig havde jeg set ham før, hvilket også gjorde mig lidt overrasket.

”Hvad kigger du på, Soph?” kom det så fra min side, hvorefter Harry også vendte sig om på barstolen. Han ville åbenbart være med til at kigge på de dansende folk.

”Bare Liam og Danielle der danser,” skyndte jeg mig så at sige, da han ikke måtte fatte mistanke om, hvem jeg rigtigt kiggede på. Hvis han vidste, at jeg havde taget Mary i at danse tæt med en anden dreng, ville det bare gå ud over mig selv i sidste ende, da jeg så skulle til at rådgive min bedste ven – igen.

”Ja de er nu meget søde sammen. Men har du set Mary?” spurgte han så pludseligt om. Nervøst rystede jeg bare på hovedet. Hvorfor også ødelægge den tid vi nu havde sammen på tomandshånd, ved at afsløre hvor hun gemte sig?

”Lige meget. Jeg har fundet hende. Vil du med hen og sige hej?” fortsatte han med at spørge mig om, inden han så trak mig væk fra baren. Jeg havde åbenbart ikke andet valg, end lydigt at følge med ham.

”Harry jeg tror ikke at det er sådan en god idé at gå hen til hende,” prøvede jeg at sige, da vi lidt efter kom tættere og tættere på hende. Havde han slet ikke opdaget den dreng, hun stadig dansede tæt op af?

”Hvorfor ikke?” sagde han uforstående. Ja han havde så tydeligvis ikke opdaget den ukendte dreng.

”Fordi…” Mere nåede jeg ikke at sige, før vi begge kunne se hvordan Mary og hendes dansepartner lænede sig mod hinanden, for sidst at lade deres læber smede sig sammen. Et gisp røg ud af mine læber, fordi jeg blev så chokeret. No way. Hvordan kunne hun også finde på at gøre det overfor Harry? Godt nok var vi alle godt fulde efterhånden som aftenen var skredet frem, dog kunne jeg nemt mærke hvordan vreden på nuværende tidspunkt boblede frem i mig. Harry strammede grebet om min hånd, som han tidligere havde taget i sin. Det var skam heller ikke svært at se hvordan forskellige aggressioner sprudlede frem i ham. Dog forstod jeg ham godt.

”Lad hende være, ven. Tag den med hende i morgen, hvor I begge er blevet nogenlunde ædru igen, og hvor i så kan snakke sammen, uden at lade alkoholen have en indflydelse på det hele.” Jeg blev nødt til at få ham til at falde til ro igen, da vi vidst godt begge to vidste, hvor det ellers ville ende hvis han skulle snakke med hende nu. Lad os bare sige det sådan her – det ville ikke blive en lykkelig samtale jeg så skulle overhøre,  og det ville helt sikkert ikke gå stille for sig.

”Jeg skal væk herfra. Nu!” var det eneste han havde at sige. Skuffelsen havde nu taget over i hans stemme. Åh hvor jeg dog hadede at se ham sådan her. Det eneste Mary havde gjort, siden de to var begyndt at date, var at såre min bedste ven – gang på gang på gang. Aldrig var der kommet noget godt ud af deres forhold.

”Jeg tror at der var et par ledige pladser oppe ved baren,” prøvede jeg at foreslå, så vi på en eller anden måde bare kunne komme væk herfra. Han nikkede kort.

”Klar på endnu en drukkonkurrence?” Hans forslag kom bag på mig, dog fik det alligevel et grin til at slippe ud gennem mine læber. Selv når hans pige lige havde kysset med en anden dreng, og havde efterladt et åbent sår i hans hjerte, så var han allerede klar på endnu en omgang druk. Til tider overraskede han mig stort. Men det hele var sikkert for at drikke smerten væk. For at gå alle tankerne væk fra Mary og det hun havde gjort. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...