Sarah's adventure - One Direction.

Den 17 årige Sarah Morris lever et anderledes liv end nogen anden pige. Hendes forældre gik bort i en trafikulykke, og hun lever nu med sine rige bedsteforældre. Hendes bedsteforældre giver hende alt, men intet af det, vil Sarah have. Hun vil bare gerne opleve verden, se noget, gør noget. En dag møder hun det berømte boy-band One Direction. Hun bliver ellevild, da de spørger hende, om hun vil med på turné. Men hvad sker der, når en smuk pige, er sammen med fem charmerende drenge? Kommer der drama tværs dem alle? Og kan Sarah holde paparazzierne ud?

19Likes
41Kommentarer
3777Visninger
AA

8. 8

Vi trådte alle ud af den norske lufthavn. Solen skinnede på min lysebrun hud. Det føles dejligt med nogle D-vitaminer, som blevet sugede ind i mine porer. Men den stund var hurtig overstået, da skrigende fans og paparazzier omringede os. Paul var gået forrest, for at beskytte drengene og jeg. Fordi Niall kan blive skræmt af fansene, var han også gået forrest, så han kunne komme hen til endnu en sort varevogn. Jeg kæmpede mig gennem mængden. Der blev råbt og skreget, og jeg fik en album lige i min venstre side. Jeg holdte mig selv i min venstre side, og kunne mærke at det gjorde afsindigt ondt. Jeg kiggede op, for at lede efter drengene, og jeg skimmede Liams ansigt. Han havde også set mig, og han kom løbende gennem mængden og mod mig. Pigerne kastede sig nærmest over ham. 

"Er du okay?", råbte han og kiggede bekymret på mig.

"Nej egentlig ikke. Det gør ondt i min venstre side.", råbte jeg og kiggede med små tårer i øjnene. Vi blev nød til og råbe, for at overdøve de skrigende fans. Han tog fat min hånd, og slæbte mig gennem mængden. Da vi nåde bilen, åbnede han bildøren, og hjalp mig ind. Jeg satte mig ved siden af Harry, og han så skræmt på mig. 

"Ih dog!", udbrød han. Det fik dog Zayn og Niall til og fnise. Harry kiggede strengt på dem. 

"Er du okay søde?", spurgte Harry. Jeg rystede på hovedet. Liam havde sat sig ved siden af mig. Jeg kiggede op på ham med et tvingende smil på læberne.

"Tak for hjælpen.", sagde jeg. 

"Altid.", svarede han og krammede mig. Harry havde lagt sin ene hånd på mit lår og nussede den. 

Nialls POV.

Seriøst Harry? Lige nu? Virkelig? Skulle du absolut nusse hendes lår nu? Jeg brød mig ikke om den tanke, at Harry var lun på hende. Men igen. Jeg kunne egentlig være ligeglad. Jeg havde ikke noget med Sarah, men da vi sad i flyvemaskine og vi talte sammen, følte jeg mig så lykkelig? Men jeg ville ikke være fraværende overfor hende igen, hun ville synes jeg var skør. Og ikke nok med det, havde jeg jo løjet overfor hende. Der forgår ikke mange ting i mit hoved, kun en ting. Og det var Sarah.

Sarahs POV.

Smerten i min venstre side, var forsvundet. Dejligt. Jeg glædede mig nu egentlig bare til og komme til hotellet, så jeg kunne få slappet lidt af. Drengene sad og jokede, og jeg kunne ikke lade være med og grine, for de var så platte. 

***

Vi trådte ud af bilen, og nogle fans var kommet op for at få autografer og billeder. Denne gang, var det ikke så vildt. Pigerne spurgte om jeg ikke ville tage billederne, og det svarede jeg selvfølgelig ja til. Da alle havde fået et billed, gik vi ind i hotellet. Paul ventede udenfor, på en bil som ville komme med vores bagage.

Vi gik over til disken, hvor en ung fyr, på omtrent vores alder, tilbød os hjælp. Han vidste straks, hvem drengene var, og gav dem tre nøgler. Liam, Zayn og Niall tog elevatoren, og Harry, Louis og jeg tog trapperne. De lavede åbenbart et løb hver gang. Vi skyndte os op på 4. sal, og vi var hurtigst. Vi stod forpustet ved elevatoren og ventede på de andre. Elevatordøren gik op, og Liam, Zayn og Niall stod og grinede af os. Harry og Louis sprang op på dem og der var dømt slåskamp. Jeg stod bare op ad en væg, og grinede. Elevatoren gik atter op, og Paul trådte ud med en kvinde, sammen med al vores bagage. 

"Drenge! Op fra gulvet nu.", sagde Paul og smilede. Kvinden kom over til mig, og gav mig en kuffert. Det var nemt og vide, at den lilla kuffert var min, desuden stod der mit navn på, og da jeg nu var den eneste pige, var det ikke særlig svært. Jeg nikkede og smilede til hende, og hun smilede tilbage og gik derefter. 

Drengene havde rejst og taget deres ting. Vi gik ned ad den lange gang. 

"Nå Sarah, hvem af os vil du sove sammen med?", spurgte Louis på en fræk måde. Det fik mig til og slå ham, og han grinede bare. 

"Ehm..", sagde jeg og kiggede rundt på dem. Jeg kiggede over mod Niall. 

"Niall.", svarede jeg og smilede. Jeg så igen over på Niall, og han rødmede. 

"Okay så.", sagde Louis og fnisede. Jeg kiggede mod Harry. Han så ned på gulvet. Han så såret ud. Han ville selvfølgelig gerne sove sammen med mig, men vi havde jo sovet sammen før, desuden ville jeg veksle et større forhold til Niall. 

 Niall og jeg stod udenfor for vores dør. Han fandt nøglen frem og låste den op. Værelset var flot og stort. Gyldne vægge, en lysebrun dobbeltseng, med et hvidt lagn og brune puder. Skabene var hvide, og et brunt glasbord, stod der også. Jeg satte min kuffert ved et af skabene, og kiggede på sengen. 

"Ehm..", sagde Niall pludseligt. Jeg reagerede og kiggede på ham. 

"Hvis du ikke vil sove ved siden af mig, kan jeg godt få en madrase.", sagde han og rødmede. 'Hvor sødt,', tænkte jeg. Jeg smilede til ham.

"Nej, det gør ikke noget. Med mindre du altså ikke vil sove ved siden af mig?", svarede jeg. Han kiggede overrasket på mig. 

"Nej, jeg vil gerne sove ved siden af dig.", sagde han og rødmede endnu mere. Jeg smilede bare sødt til ham, og han virkede ret flov. Sødt. Jeg gik over til vinduet og så ned. En masse fans var dukket op. Niall stod ved siden af mig og kiggede også ned. 

"Er det altid så vildt her?", spurgte jeg og kiggede på ham. Han nikkede.

"Jep. Altid.", svarede han og smilede. 

***

Sengen var dejlig blød, og jeg kunne falde i søvn med det samme, men det gjorde jeg ikke. Niall havde lagt sig ved siden af mig. 

"Hvornår er koncerten egentlig?", spurgte jeg og smilede. 

"Først i morgen aften.", svarede han og kiggede sødt på mig. Ih, hvor var hans blå øjne flotte. Det kan ikke modsiges. 

"Dejligt.", svarede jeg og sukkede lettet. 

"Men fortæl mig noget mere om dig selv. Du mangler stadig og fortælle om din familie.", sagde han og smilede. 

"Ehm okay. Min familie. Der er ikke så meget og fortælle.", sagde jeg. Han kiggede underligt på mig.

"Hvorfor ikke det?", spurgte han. Jeg kiggede sørgmodigt på ham, og nogle tårer faldt. Han rettede sig op, og trak mig ind til sig. Han aede stille mit hår. 

"Shh shh Sarah.. Det var ikke meningen at såre dig.", sagde han. Jeg gav mig til og snøfte lidt. 

"Du har heller ikke såret mig, det bare.. Jeg bliver så ked af det, hver gang jeg skal fortælle om min familie.", svarede jeg stille. 

"Hvorfor da?", spurgte han. Jeg tørrede mine kinder og kiggede op på ham. Han så bekymret ud. 

"Mine forældre døde for 8 år siden i er trafikuheld.", sagde jeg og begyndte og græde igen. Jeg dukkede mit hoved, og han aede mig igen. 

"Det er jeg ked af og høre Sarah, men du må da have nogle tilbage.", sagde han bekymret. Jeg snøftede.

"Det har jeg også. Jeg har boet os mine bedsteforældre Cady og Joshua.", svarede jeg og rettede mig op. Han havde stadig sin arm om mig. Han nikkede bare. Jeg tog fat i fjernbetjeningen og tændte for tv'et. Der var noget om, mig?

En mørkhåret pige er blevet set sammen med Harry Styles, i Londons gader, for nogle dage siden. De sad inde på en café og derefter gik de sammen over til London Eye, for at lave et interview sammen med resten af One Direction. I interviewet bliver den mørkhåret pige spurgt, om hun vil med dem på deres turné, og det takkede hun ja til. Idag, er hun så også blevet set, da hun i formiddags trådte ud af lufthavnen sammen med drengene. Nogle af de piger, vi har interviewet, har fortalt os at Liam havde taget hende i hånden og hjulpet hende gennem mængden. Først Harry, og nu Liam? Er hun ude efter dem alle?

Jeg begravede mit hoved i mine hænder. 

"Nej, nej, nej.", mumlede jeg. 

"Hvad?", sagde Niall. Jeg kiggede op. 

"Jeg gider da ikke og være i tv'et. Nu tror folk sikkert, at jeg bare udnytter jer.", sagde jeg. Niall sad bare stille og kiggede på mig. 

"Nej Niall, jeg udnytter jer ikke!", udbrød jeg og kiggede irriteret på ham. 

"Nej, det ved jeg godt!", sagde han.

"Havde ikke lige set det komme.", sagde jeg, og puttede mig ind til Niall. Ligeså forsigtigt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...