Sarah's adventure - One Direction.

Den 17 årige Sarah Morris lever et anderledes liv end nogen anden pige. Hendes forældre gik bort i en trafikulykke, og hun lever nu med sine rige bedsteforældre. Hendes bedsteforældre giver hende alt, men intet af det, vil Sarah have. Hun vil bare gerne opleve verden, se noget, gør noget. En dag møder hun det berømte boy-band One Direction. Hun bliver ellevild, da de spørger hende, om hun vil med på turné. Men hvad sker der, når en smuk pige, er sammen med fem charmerende drenge? Kommer der drama tværs dem alle? Og kan Sarah holde paparazzierne ud?

19Likes
41Kommentarer
3816Visninger
AA

7. 7

Harry havde sovet ved mig, indtil vi skulle afsted på turné. Han havde ikke prøvet på noget, og vi havde ikke snakket om kysset. Jeg havde stadig ikke fundet ud af, hvorfor Niall reagerede sådan som han gjorde. Havde jeg gjort noget forkert?

"Niall tager den ikke.", sagde Harry og lagde mobilen i lomme. Jeg sukkede. Harry kiggede bekymret på mig. 

"Men vi må afsted. De andre brude snart være her.", sagde han og rejste sig. Han rakte sin hånd ud for, at hjælpe mig op, og jeg tog imod den. Vi tog vores kufferter og gik ud af døren. 

***

Regnen øsede ned over London, mere end jeg havde håbet. Harry og jeg stod under et lille tag, under stentrapperne. En sort varevogn kom kørende, og stoppede foran os. Bildøren gik op, og Louis' ansigt dukkede op. 

"Kom nu!", råbte han og viste tegn til vi skulle komme. Jeg løb hurtigt hen mod bilen med min kufferter. Louis tog imod den, og jeg steg ind. Liam og Zayn sagde hej, og jeg smilede til dem. Jeg satte mig ved vinduet, og Harry kom efterfølgende. Louis lukkede døren og satte sig ved siden af Harry. Jeg rettede på mit hår, som sad i hovedet på mig på grund af regnen. Overfor for mig sad Niall, som kiggede ud af vinduet. Han havde hverken sagt hej til mig, eller kigget på mig. 

"Glæder du dig Sarah?", spurgte Liam og smilede sødt til mig. 

"Meget.", svarede jeg og smilede. Jeg kiggede lidt rundt på dem alle, og Louis og Harry sad og legede tommelfingerkrig. Jeg kiggede over mod Liam.

"Hvad er der med Niall?", mimede jeg med rynket pande. 

"Det må han fortælle.", mimede han tilbage og smilede. 

"Hvor skal vi egentlig hen?", spurgte jeg efter en kort stund. 

"Vi starter med Norge.", svarede Zayn og blinkede til mig. Jeg smilede og nikkede. 

 Tavsheden var faldet over os igen. Det var også ret forståeligt, for de andre var faldet i søvn. Kun Niall var oppe, og han stirrede stadig bare ud af vinduet. Jeg kiggede på ham, men han virkede ligeglad. 'Skal jeg snakke med ham?', tænkte jeg og bed mig i underlæben. Jeg prikkede ham på benet, men han reagerede ikke. Jeg prikkede ham igen. Heller ingen reaktion. Jeg sukkede. Det fik ham til og reagere. Han kiggede irriteret på mig. 

"Hvad vil du?", spurgte han koldt og kiggede også koldt på mig. 

"Jeg ville bare spørger om, der var noget galt.", svarede jeg og kiggede bekymret på ham. Han vendte sit hovedet mod vinduet.

"Næ.", svarede han koldt. Den måde han svarede på, gjorde mig en smule ked af det.

***

Regnen hamrede løs på ruden, som mit hoved lå af. Jeg elskede faktisk regn. Den beroliger mig, og så tænker jeg altid på livet, og dens muligheder, og lige nu, stod en masse muligheder åbne foran mig. Niall var faldet i søvn, så jeg tog min mobil og mit headset frem, og hørte til deres sang 'What Makes You Beautiful'. Jeg havde ikke skruet helt op, men det var heller ikke lavt. Det var højt nok, til jeg kunne høre min egen stemme. 

"Baby, you light up my world like nobody else. The way that you flip your hair gets me overwhelmed.", sang jeg og smilede. Sangen havde en underlig virkning på mig. 

"But when you smile at the ground it ain't hard to tell, you don't know. Oh oh. You don't know you're beautiful. Oh oh. That's what makes you beautiful.", hørte jeg en anden stemme synge. Jeg kiggede hen mod drengene, og Zayn smilede stort og flot. Jeg tog mit headset ud, og smilede. 

"Du har en smuk stemme.", sagde han. 

"Hørte du mig? Nu bliver jeg forlegen..", svarede jeg rødmende og kiggede ned på mit skød. Jeg kunne hans latter. 

"Det behøver du ikke og være.", sagde han og smilede sødt. Det fik mig til og smile sødt. 

"Zayn, vil du ikke vække de andre, vi er ved lufthavnen.", sagde Paul, deres manager, som sad på køresædet. Zayn puffede til Liam, og jeg puffede til Harry. Harry gav sig et støn. 

"Harry altså. Vi er ved lufthavnen nu.", sagde jeg og puffede lidt mere. 

"Mmm.. Jeg vil ikke.", svarede han. Jeg kiggede over til Zayn, med et 'hjælp-mig' blik. Zayn slog derfor Harry lige et vis sted. Harry gav sig et højere støn.

"Forhelvede Zayn!", sagde han og holdte sine hænder for hans skridt. Zayn og jeg grinede. Louis blev åbenbart vækket af Harrys klynken. Liam var også vågen. Han gned sine øjne og smilede til mig. Jeg prikkede på Niall, men ingen reaktion. Jeg kiggede hen på Liam, og trak på skuldrene. Liam gav sig til og kysse Niall på kinden, og det vågnede han af. 

"Ih tak Liam. Et ordenligt smækkys.", sagde Niall og tørrede noget savl af fra sin kind. Liam og jeg grinede. Niall kiggede derefter koldt på mig, og det fik mig til og stoppe. Paul havde åbnet bildøren for os, og vi steg ud en efter en. Det regnede stadig, men det var kun småregn. Vi tog vores ting, og gik ind i lufthavnen. Paul bad os om at give ham vores pas, og så var han afsted mod checkind-lugen. 

"Drenge og Sarah! Kom herover med jeres kufferter!", råbte Paul. Vi gik alle med tunge skridt mod ham. 

"Stil jeres bagage her.", sagde kvinden bag disken og pegede på en rulleting. Vi lagde vores ting på den, og kvinden så underligt på os. 

"Ih du milde!", sagde hun med åben mund.

"I er One Direction!", sagde hun og smilede. Drengene gav sig alle et smil, og jeg stod bare i baggrunden. Kvinden, drengene og Paul stod og snakkede. Jeg havde fundet mig en bænk. Jeg sad med min mobil og spillede Temple Run. Noget tid efter kaldte Zayn på mig. Jeg reagerede og han viste tegn til, vi skulle gå. Jeg rejste mig fra bænken og fulgte efter. 

*** 

Det var ikke første gang, jeg var oppe og flyve, men jeg var stadig ellevild. Jeg sad og så ud af vinduet. Skyerne var flotte og kridt hvide. Vores pladser var to mands pladser, og Niall havde fået pladsen ved siden af mig. Han virkede ligeglad, da Paul fortalte ham det. Jeg kiggede på Niall, som bare kiggede på sin mobil. Jeg løftede hovedet en smule, for at se med. Han vendte mobilen om, så jeg ikke kunne se noget. Jeg havde et sørgeligt ansigt. Jeg satte mig til rette igen i mit sæde, og kiggede atter ud af vinduet. 

"Der bliver vist ingen snakken her.", mumlede jeg lavmælt for mig selv. Noget tid efter, hvor vi ikke rigtige sagde noget, tog jeg mig sammen. Jeg vendte mig om for at se ham. Han kiggede bare ned på sin mobil. Jeg tog en dyb indånding, og prikkede ham på skulderen. Han vendte sit hoved og så koldt på mig.

Nialls POV.

Jeg følte et prik på min ene skulder. Det var selvfølgelig Sarah. Hun så smilede på mig, men jeg vidste godt at inderst inde, var hun nervøs. Jeg vidste godt, hvad hun ville sige. Om jeg var okay, eller om, hvorfor jeg var så fraværende overfor hende. Siden jeg så hende og Harry kysse, har jeg følt mig til grin, men hvorfor forstod jeg ikke rigtigt. Jeg havde jo ikke noget med Sarah. Vi havde ikke noget sammen, men så stadig følte jeg mig brændende jaloux på Harry. Ja, nok syntes jeg at Sarah er guddommelig smuk og sød, men kunne jeg lide hende? Var jeg virkelig faldet for en fan?

Sarahs POV.

"Har jeg gjort dig noget?", spurgte jeg med en nervøs stemme. Han tog en dyb vejrtrækning. 

"Nej.", svarede han ligeud. 

"Men, hvorfor har du så været så.. Fraværende?", spurgte jeg igen og så bekymret på ham. 

"Umm.. Der har bare været en masse ting lige for tiden, som køre rundt i hovedet på mig.", svarede han og stammede. 

"Kan jeg hjælpe med nogle af de ting?", spurgte jeg og smilede venligt. Det fik åbenbart ham til og smile. 

"Nej ikke rigtig, men jeg er glad for at du gider og høre på det.", svarede han og smilede. 

"Selvfølgelig vil jeg det. Du er jo trods alt en af mine venner nu.", sagde jeg. Det gav ham et større smil på læberne.  

 Det var fedt, at jeg kunne snakke med Niall på flyveturen. Vi fik udvekslet en masse, og han var rigtig sød og kærlig overfor mig. Det kunne jeg godt lide. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...