Sarah's adventure - One Direction.

Den 17 årige Sarah Morris lever et anderledes liv end nogen anden pige. Hendes forældre gik bort i en trafikulykke, og hun lever nu med sine rige bedsteforældre. Hendes bedsteforældre giver hende alt, men intet af det, vil Sarah have. Hun vil bare gerne opleve verden, se noget, gør noget. En dag møder hun det berømte boy-band One Direction. Hun bliver ellevild, da de spørger hende, om hun vil med på turné. Men hvad sker der, når en smuk pige, er sammen med fem charmerende drenge? Kommer der drama tværs dem alle? Og kan Sarah holde paparazzierne ud?

19Likes
41Kommentarer
3784Visninger
AA

5. 5

Jeg vågnede af berøringen af mit hår. Jeg kunne mærke, at der var noget, som kørte det igennem. Mine øjne blev åbnet, og jeg så at jeg lå på noget hud. Jeg rejste mig forsigtigt, og Harry smilte til mig. Jeg gned mine øjne og gabte. Harry gav sig til og fnise en smule af det. 

"Godmorgen smukke.", sagde han og kløede sig på halsen. 

"Godmorgen. Har jeg ligget på din mave hele tiden?", spurgte jeg og prøvede at holde mine øjne åbne. 

"Det meste af natten.", svarede han og gav mig sit charmerende smil. Jeg kiggede på hans krop. Den var gud skøn.

"Hvor din T-shirt?", spurgte jeg og kiggede igen på hans ansigt. 

"Den ligger på gulvet. Jeg tog den af, fordi jeg havde det varmt.", svarede han. Jeg nikkede bare. 

"Lad os spise morgenmad.", sagde han og rejste sig fra sengen. 'Forhelvede Sarah.', tænkte jeg. Jeg havde jo ikke købt nogle madvarer ind. 

"Eh Harry? Jeg har ikke fået købt noget mad.", sagde jeg med en usikker stemme. 

"Det havde jeg godt regnet ud, så vi tager da bare ned til en café.", sagde han og tog sine bukser på. Jeg nikkede atter. Jeg rejste mig derefter fra sengen, fandt min BH, stoppede den ind under min T-shirt og tog den på. Dernæst smed jeg min T-shirt på sengen, og Harry piftede. Jeg gik hurtigt hen for at slå ham - selvfølgelig ikke hårdt. Han grinede bare. Jeg fandt noget tøj inde fra skabet. Nogle sorte jeans, en hvid top og en rød ternede skjorte.

Da vi begge var klar, gik vi ud af lejligheden, og hen til elevatoren. Harry trykkede på den trekantet knap, og vi ventede. Elevatordøren gik op, efter noget kort tid, og vi steg ind. Jeg trykkede på 0 tallet. Jeg kunne se at Harry stod og betraget mig, og han kom stille og roligt nærmere. Jeg undgik øjnekontakt med ham. Han var så tæt på mig, at jeg kunne mærke hans åndedræt på min hals. Jeg knyttede min næve, klar til og give ham en, men da han nåde min hals og kyssede den, slappede den af. Han kyssede den igen og igen og igen. Han lod sin ene hånd glide hen over min hofte. Jeg kunne mærke at han roligt gled indunder min top. Hans varme hånd var presset ind mod min kolde ryg. Men hvad havde han egentlig gang i? Og hvorfor stoppede jeg ham ikke?

Elevatordøren gik op og Harry skyndte sig at få sin hånd ud af min top. Jeg rettede lige hurtigt på toppen, og mit hår, som Harry har fjernet, da han kyssede min hals. Harry lavede sit hairflip og vi gik begge ud af elevatoren. 

 

 "Et bord til to.", sagde Harry og smilede venligt den kvinden, der velkommet os. Hun gav tegn til, vi skulle følge efter hende. Caféen var halv fyldt med trætte mennesker, som skulle have en kop kaffe, før de smuttede på arbejde. Nogle teenager i et hjørne, sad og snakkede og grinede. Kvinden havde et bord til to, lige ved vinduet. Vi satte os ned, og og hun gav os et menukort hver. Harry og jeg havde ikke vekslet et eneste ord til hinanden, siden vi steg ud af elevatoren. 

Jeg sad begravet i menukortet, for at finde noget. 'En bolle med smør, og en kop te skulle klare den.', tænkte jeg og lukkede for kortet. Harry havde for længst fundet noget, og han sad nu og kiggede ud af vinduet. Jeg kiggede automatisk også ud. 

"Jeg undskylder..", sagde han pludseligt. Jeg kiggede på ham, men han så stadig ud af vinduet. 

"For hvad?", spurgte jeg. Han drejede sit hoved og kiggede på mig. 

"For det jeg gjorde i elevatoren. Det var yderst forkert af mig.", svarede han og så ned på kortet. Han sukkede dybt, og en tåre faldt fra hans øjne. Jeg tog forsigtigt fat i hans hage og trak den let op, så jeg kunne se hans øjne. 

"Det gør ikke noget.", sagde jeg og smilede. Han så ked af det ud. En tåre til faldt, og jeg tørrede den væk med min tommelfinger.

"Jeg vidste ikke, hvad der gik af mig? Du er bare så.. Tiltrækkende. Jeg gør normalt ikke, sådan noget, og især ikke på mine fans.", svarede han. Jeg gav slip på hans hage og kiggede ud af vinduet. Jeg havde fuldstændig glemt, at jeg bare var en fan, og at Harry var Harry Styles fra One Direction. Jeg blev en smule såret, men for, hvad nytte? Jeg var jo bare en fan. En fan, som havde sovet ved siden af Harry for en nat. En fan, der havde glemt, var en fan.

En bolle og en kop te, blev sat på bordet. Jeg kiggede på kvindens glade ansigt, men jeg var sikker på at inderst inde var hun ved og dø. 

Jeg tog en lille bid af min bolle og kiggede igen ud. Ude af mit højre øjekrog, kunne jeg se at Harry studerede mig. Jeg vendte mit hoved, for at se ham. Han var blevet en smule rød ved øjnene.

"Når du ser på mig. Ser du så en fan?", spurgte jeg koldt.

"En.. Pige. En veninde. Selvom jeg kun har kendt dig i to dage, føles det som om, jeg har kendt dig i flere år.", svarede han. 

"Men jeg er en fan. En Directioner. En ynkelig Directioner.", sagde jeg og kiggede ned på en te. Jeg puttede noget sukker i, drejde rundt i den med min teske, og drak af den. 

"Sarah. Jeg ser dig ikke som en fan. Det gør jeg seriøst ikke. Og du er ikke ynkelig. Du er fantastik.", svarede han og smilede. Jeg smilede bare igen, og spiste af min bolle. 

 En bib lyd, kom fra Harrys telefon. Han tog den op af lommen, og smilede. 

"Det er en besked fra Louis. Han spørger, hvor jeg var i nat, og at jeg skal mødes med dem ved London Eye, hvor vi skal til interview.", sagde han. Jeg nikkede og smilede bare, mens Harry skrev. Han så op, da han var færdig.

"Forhåbentlig skal du ikke lave noget i dag, for jeg har skrevet til Louis at du tager med til interviewet.", sagde han og gav mig et vink. 

"Men? Ville jeg bare ikke forstyrre?", spurgte jeg og kiggede fortvivlet på ham.

"Nej, overhovedet ikke.", sagde han.

"Jamen okay, jeg er frisk på den.", svarede jeg og smilede. Han smilede igen. 

 

 London Eye, var utrolig stor og flot. Der var en masse mennesker, men alle ignorerede bare Harry. Det fandt jeg underligt, men whatever. Harry havde taget mig i hånden, så jeg ikke skulle blive væk. Han stoppede pludseligt op og så sig omkring. 

"Harry!", hørte jeg en råbe. Det var selvfølgelig Louis' stemme. Harry trak mig med gennem menneskerne, og jeg snublede næsten over mine egen ben. Da vi havde kæmpet os igennem mændgen, så vi de andre og en kvinde ved indgangen til London Eye. 

"Hey venner.", sagde Harry og krammede dem alle, og gav hånd til kvinden. Louis kom derefter hen til mig og krammede mig. 

"Hey Sarah. Du ser fantastik ud.", sagde han og smilede. Jeg rødmede.

"Tak Louis.", svarede jeg. Zayn kom bagefter og gjorde det samme. Da jeg fik øje på Niall og Liam, fik jeg underligt nok, ikke noget problem med min vejrtrækningen. Jeg var allerede van til og omgås kendte. Jeg kiggede på Niall, som stod og gav mig et elevator blik, og Liam som bare smilede sødt. Harry tog fat i skulder og smilede. 

"Niall og Liam. Det her er søde, smukke Sarah Morris.", sagde han. Niall kom nærmere og rakte hånden frem. 

"Hej søde og smukke Sarah.", sagde han og smilede. Jeg fnisede.

"Hej Niall.", svarede jeg og gav ham hånden. Liam kom efter. 

"Hey søde.", sagde han og krammede mig. 

"Hey.", sagde jeg og smilede. 

"Skal du med op?", spurgte Liam og pegede på pariserhjullet. Jeg kiggede op. 

"Eh ja, det tror jeg. Det sagde Harry i hvert fald.", svarede jeg og kiggede hen på ham. Han nikkede bare. Kvinden som stod og bare og stirrede, sagde: "Skal vi gå op?". Drenge sagde alle i kor ja, og kiggede derefter på mig. 

"Lad os gå!", sagde jeg og smilede. De andre gav sig til og grine. Der var af dem, som grinede enormt sødt, pga hans accent. Det var selvfølgelig Niall. Han stoppede da han fik øje på mig. Han gav sig i stedet for til og hoste en smule, og det fik mig til og smile. Han kiggede atter på mig og smilede. Jeg smilede bare igen. 'Hvor har han egentlig et kært smil.', tænkte jeg og bed mig i underlæben. Harry tog fat rundt om livet på mig, og gik med mig op i pariserhjullet. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...