Sarah's adventure - One Direction.

Den 17 årige Sarah Morris lever et anderledes liv end nogen anden pige. Hendes forældre gik bort i en trafikulykke, og hun lever nu med sine rige bedsteforældre. Hendes bedsteforældre giver hende alt, men intet af det, vil Sarah have. Hun vil bare gerne opleve verden, se noget, gør noget. En dag møder hun det berømte boy-band One Direction. Hun bliver ellevild, da de spørger hende, om hun vil med på turné. Men hvad sker der, når en smuk pige, er sammen med fem charmerende drenge? Kommer der drama tværs dem alle? Og kan Sarah holde paparazzierne ud?

19Likes
41Kommentarer
3759Visninger
AA

23. 23

Hey @SarahMorris. Det er Cindy og Nicole fra Thailand, hvordan går det med dig og Niall? xx

Tweeten fik smøret et smil på mine læberne. De tog tøser fik reddet mig, så jeg ikke behøvede og blive fanget af blitz og spørgsmål. Jeg kiggede hen mod Niall, som sad og talte med Liam. Det så i hvert fald ud til, at Niall havde det godt. Jeg kiggede ned på mobilen igen. 

Hey tøser. Det går godt med os begge, og jeg har talt med drengene om koncertbilletter og alt det. De er blevet sendt til jer, så vi ses om to dage i London. Much love. x

Jeg lagde mobilen i min taske og kiggede ud af vinduet. Vi var på vej hjem til England, og jeg glædet mig meget. Forhåbentlig har Joshua fået det bedre, og han er hjemme igen. Jeg blev trukket ud af mine tanker, da nogen talte til mig. 

"Hvad?", spurgte jeg og kiggede på Niall, men han sad stadig på snakkede med Liam. Jeg blev prikket på skulderen, og jeg drejede hele min krop, og klemte mit hoved ind mellem sæderne. 

"Hvad er der Louis?", spurgte jeg måske lidt irriteret, men det var jeg nu også lidt. 

"Jeg vil bare snakke med dig.", sagde han og smilede sødt til mig. Jeg gengældte det med et svagt smil. 

"Jeg vil faktisk gerne sove.", svarede jeg og vendte mig om igen. Jeg fik ikke noget svar, og det havde jeg det fint med. Jeg satte mig til rette i sædet, og lænede hovedet op ad ruden. Jeg kiggede, med et skævt smil på læberne, ud af det. Jeg var lidt pirlig og ked af Harrys opførsel. Jeg lod de tanker svæve ud af mit hoved, og lukkede øjnene. Der gik ikke længe, før jeg faldt i søvn. 

***

Da jeg blev vækket af Nialls berøringer, var vi lige landet i London. Jeg sukkede lettet, og åbnede min spændte sele op. Jeg kørte en hånd gennem håret og klaskede mig selv på kinden, bare lige for blive vækket endnu mere. 

 Da vi endelig var kommet ud af flyvet, blev der råbt og skreget vores navne. Ja også mit. Jeg kiggede på alle de skrigende fans, som stod med banner og kamera. Det var da klart, at de skreg. De var jo lykkelig over, at deres drenge var kommet hjem igen, efter en turnéen. Jeg var egentlig også glad for det, for det betød nu, at jeg kunne sov længe. Den halvanden måneds tid, hvor jeg har fået lejet en lejlighed, har jeg jo trodsalt ikke sovet længe, da vi altid skulle tidligt afsted næste morgen. Og så lige en detajle til. Jeg har ikke boet i lejligheden, så de penge er egentlig bare gået til spilde. Men jeg beklagede mig dog ikke - sådan da. 

Drengene havde stoppet op for, at give autografer og få, at få taget billeder, hvilket jeg ikke havde noget imod. Jeg gik bare over til en pæl, og lænede mig op ad den. En lille pige kom gående imod mig, med sine forældre. De kom med et kæmpe smil. 

"Sarah.. Må jeg ikke få din autograf?", sagde den lille pige med de nuttede rottehaler. Jeg kunne ikke lade være med og smile. 

"Jo selvfølgelig.", svarede jeg og tog imod papiret. Jeg skrev hurtigt mit navn på papiret og rakte hende det tilbage. Hun stod med et enormt smil på læberne, og hun omfavnede mit underliv. Ja, altså hun var jo ikke særlig høj. Mit smil bredte sig, og jeg tog hende op i min favn. 

"Du er rigtig smuk.", sagde hun i mit øre, og mine kinder blusede sig svagt op. 

"I lige måde søde.", sagde jeg og satte hende ned igen.

"Tak.. Farvel Sarah.", sagde hun med lysende øjne. Hun tog sine forældres hænder, og gikJeg stod og betraget hende, mens hun gik. Jeg kunne ikke lade være med og smile, da jeg synes det var sødt. Da jeg ikke kunne se dem længere, rettede jeg mit blik hen mod porten, hvor jeg og drengene ville var kommet ud af. Fansene var væk, og det var drengene også. Jeg løftede et øjebryn. Var de gået uden og sige det til mig? Jeg skulle lige til og tage min mobil frem, da jeg pludselig blev løftet op i luften.

"ARGH!", skreg jeg og vred mig. Jeg hørte latter og snakken, og der var ingen tvivl om, at det var Louis, som havde løftet mig.

"LOUIS! SERIØST!", udbrød jeg, efter han havde sat mig ned igen. Jeg rettede på min bluse, som hang lidt løs over min ene skulder. Hvorfor Louis? Jeg synes nu, at jeg hele tiden var offer.. Gud man. Var jeg egentlig ikke tung? Fuck det, de tanker fik jeg hurtigt fløjet ud. Jeg kiggede strengt på Louis, og slog ham på armen. Han gav sig et klynk, efterfulgt et lumsk grin. Jeg rullede med øjnene, tog mine ting og gik. Man skulle tro, at han var fanget i en 5 årigs krop. No shit. 

**

Jeg trådte ud af bilen sammen med drengene, med al min bagage. Den store hvide bygningen mødte mine øjne, og jeg kiggede langsomt op af den. Hjem kære hjem. Jeg gik over til stentrappen, og lagde mine ting der. Jeg vendte mig om, med et smil på læberne. Drengene stod og snakkede, lige udover Niall, som stod og så smilende på mig. Mit smil blev fra et almindelig smil, til et charmerende smil, idet jeg gik over til ham. Han åbnede sine arme, trak mig ind i et kærligt og varmt kram, og kyssede mig blidt på min pande. Jeg smilede i mine tanker og begravede mit ansigt ned i hans skulder. Nu var det på tide, at sige farvel til den dejligste kæreste, ever. Eller farvel og farvel, var det ikke. De skulle jo holde koncert om to dage, og der skulle jeg selvfølgelig med.

"Horan, selvom hun er din kæreste, er hun min bedste veninde. Back off, jeg vil også ha' et kram.", hørte jeg Liam sige, og et fnis undslap mine læber. Jeg trak mig lidt væk fra Niall, vendte mig om og så Liam med et tandpasta smil. Jeg var hans bedste veninde, og han var min bedste ven. Ingen tvivl om, at Liam var den jeg stolede aller mest på, hvis vi altså ikke talte Niall med. Ikke, at jeg ikke stolede på de andre, men Liam var den, som var der for mig, gennem hårde tider.

"Morris, kom her.", sagde han drømmende og gav mig et vink. Mit smil bredte sig, så mine tænder viste. Jeg løb ind i hans varme favn, og begravede mit hoved. Det gør jeg altid, især på folk jeg følte mig trygge ved, og det gjorde jeg ved de her barnlige drenge, aka One Direction, aka mine bedste venner for livet. No doubt.

Jeg trak mig ud af hans favn, og han kyssede mig blidt på kinden. Jeg havde ikke noget imod det, og vi vidste begge to, at det intet betød. Jeg havde min dejlige Nialler, og han havde hans utrolig flotte Danielle.

Jeg kiggede på Louis, som stod med mobilen i hånden. Han virkede virkelig optaget af den. Et lumsk smil bredte sig på mine læber, da jeg fik en idé. Jeg gik langsom og stille bag ved ham, så han havde ryggen til. Jeg satte i løb, og hoppede op på hans ryg, da jeg nåede den. Han blev overrasket nok forskrækket, da han gav sig et pigeskrig.

"SARAH!", udbrød han og prøvede og ryste mig af sig - hvilket ikke gik.

"Glem det Boobear.", hviskede jeg i hans øre, og det fik ham åbenbart til og skælve. Sødt. Han lændede sit hoved bagud, og kiggede mig dybt i øjnene. På den irriterende måde. I ved.. Hundeøjne. Jeg rullede med øjnene.

"Fint.", sagde jeg og hoppede ned. Jeg rettede på mit tøj, og kiggede skuffet på ham. Han gav sig et fnis, og krammede mig. Hans kram var også varme. Det var de alles vel. De måtte have et eller andet inde i sig for, at holde sig selv varme. Jacob Black. De er indre ulv.

"Sarah din charmende pige, nu er det min tur.", sagde Zayn. Jeg vendte mig om og Zayn stod med endnu et sexede blik og smil. Gud, hvor var han lækker. Jeg må sige, at Perrie havde en god smag for drenge. 

Jeg gik med et glad smil hen mod ham, og omfavnede ham. Han klemte lidt hårdt, så det gav en sjovt fornemmelse i min mave. Lidt efter trak jeg mig selv væk, og kiggede på Harry. Han stirrede ud i luften, som om han tænkte på et eller andet. Jeg gik over til ham med nervøse tanker og skridt. Jeg håbede inderligt, at han ville give mig et knus.

"Harry?", sagde jeg med en skinger stemme, som knak. Han rettede sit kolde blik på mig, og det var virkelig koldt. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige, så istedet rakte jeg begge mine arme ud, i håb om, at han fattede det. Han rettede sit blik på mine arme, og et svagt smil formede sig på sine læber. Jeg trådte et skridt tættere på, men han trådte et skridt tilbage. Jeg rynkede panden, og sank mine arme. Okay, han var stadig kold. Tarvelig gjort af ham egentlig, men jeg ignorerede det og gik tilbage til min bagage. 

"Okay guys. Vi ses om to dage.", sagde jeg og smilede. De nikkede, og Niall sendte mig et kærlig blik, efterfulgt et luftkys. Jeg gav mig et smil, idet de alle gik ind i bilen igen. Jeg stod under halvtaget og betragede køretøjet, indtil jeg ikke kunne se det længere. Et suk undslap mine tørre læber. Jeg tog min bagage og gik ind i bygningen.

 Lejligheden lignede sig selv. Okay, det var fedt nok. Så har der ikke været indbrud. 

Jeg satte mine ting fra mig, og kastede mig ned i sofaen. Jeg kiggede op mod loftet, selvom det var kedeligt. Jeg var bare træt. Jeg lukkede mine øjne i, da jeg ikke kunne holde dem oppe længere. Lidt efter var jeg faldet halvt i søvn, og jeg kunne sagtens falde helt i søvn, hvis det ikke var for min åndsvage mobil. Ja. Åndsvag. 

Jeg sukkede skuffet, og tog den op af lommen. Det var Martha. Et svagt smil samlede sig om mine læber, og jeg trykkede på en lysende, grønne knap.

"Hallo?", sagde jeg og gabte. Gud.. Jeg var viiiiiiirkelig træt. 

"Sarah? Hvordan har du det? Og er Niall okay? Og er du kommet hjem?". Wow. Chill Martha, det var meget på engang. 

"Ja. Godt. Godt. Og ja.", svarede jeg måske lidt irriteret. Men jeg var træt! 

"Okay søde, jeg ville bare høre om du havde det godt, og jeg savner dig. Vi savner dig.". Hendes sidste tre ord, fik mit hjerte til og smelte. Jeg savnede kraftedeme også dem.

"Jeg savner også jer, men jeg bliver nød til og smutte nu Martha. Skal hvile mig.", svarede jeg og ventede utålmodigt på et svar.

"Okay søde. Vi ses snart.", sagde hun og lagde på. Tak! Nu kunne jeg endelig sove. Godnat. 

---

Novellen har snart nået sin ende, men hvad har i synes om det? :-)

/Rilz x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...