Sarah's adventure - One Direction.

Den 17 årige Sarah Morris lever et anderledes liv end nogen anden pige. Hendes forældre gik bort i en trafikulykke, og hun lever nu med sine rige bedsteforældre. Hendes bedsteforældre giver hende alt, men intet af det, vil Sarah have. Hun vil bare gerne opleve verden, se noget, gør noget. En dag møder hun det berømte boy-band One Direction. Hun bliver ellevild, da de spørger hende, om hun vil med på turné. Men hvad sker der, når en smuk pige, er sammen med fem charmerende drenge? Kommer der drama tværs dem alle? Og kan Sarah holde paparazzierne ud?

19Likes
41Kommentarer
3753Visninger
AA

22. 22

Et medium højt støn undslap mine læber en sidste gang, inden Niall dumpede ned på min højre side. Jeg fjernede det svedige hår fra mit ansigt, med mine rystende hænder. Puha.. Aftens begivenhed er ikke noget jeg ligefrem ville glemme på forhånd. Den måde hans bløde hænder studerede min nøgen krop. Den måde hans læber formede sig efter mine. Og sidst, men ikke mindst, hvordan han fik mig til og føle som den lykkeligste pige på kloden.

Jeg åndede forpustet ud i tomheden, i takt med Niall. Ingen af os sagde rigtig noget, så jeg havde god tid til og tænke gennem, hvad der faktisk lige var sket. Et smil bredte sig på mine læber, da jeg faktisk havde indset det hele. Jeg havde mistet min mødum til den mest fantastike fyr nogensinde. Jeg havde faktisk haft sex med min kæreste. Nu ville jeg i hvert fald ikke dø jomfru. Jeg undslap et kort og lavt fnis, men det var åbenbart højt nok til, at Niall reagerede på det. Hans hånd ledte efter min under den tykke dyne, som jeg for resten sparkede lidt væk, fordi det var blevet for varmt. Faktisk havde jeg det som om, at jeg var en bagt kartoffel i en ovn. Det var som en hedebølge inde i værelset, eller måske var det bare fordi jeg lige havde smidt 1 kg kalorier på en halv time. 

Jeg blev revet væk fra min tankegang, da Niall flettede sine fingre ind i mine. Jeg drejede mit tunge hoved, og mødte Nialls. Selvom det var mørkt, kunne jeg stadig se Nialls hvide smil. 

"Du var fantastik..", sagde han i en nærmest drømmende stemme. Jeg mærkede et smil på mine læber, og mine kinder blusede sig helt sikkert op. 

"Nej. Du var fantastik..", svarede jeg ham og klemte hans hånd for en kort stund. Han gav sig et fnis, og rykkede sig tæt på mig. Hans bløde læber ramte min pande, og jeg drejede mig om på siden, og lagde mit ben ovenpå ham. Jeg tog nogle dybe vejrtrækninger, mens jeg forsigtig lagde min anden arm rundt om ham. 

"Er du træt?", kom det fra ham. Jeg nikkede og begravede mit ansigt ned i hans bryst. Hans varme bryst, hvor hans elskede hjerte var. 

"Me too babe.", sagde han bagefter og kyssede mit hår. Jeg smilede svagt, selvom han ikke kunne se det. Jeg lukkede øjnene i og kort efter forsvandt verden fra mig. Det sidste jeg hørte var, 'jeg elsker dig.'. 

***

Høj latter og snakken blev jeg vækket af. Jeg åbnede mine øjne, og tog fat i min mobil, som lå på natbordet. Klokken var lidt over 11. Jeg sukkede kort, og lagde mobilen fra mig igen. Jeg rejste mig op fra sengen, og svang mine ben ud over sengekanten. 

"Niall?", sagde jeg lavt, men jeg fik intet svar. Jeg drejede hovedet, og opdaget af han var gone. Nå. Jeg rejste mig fra sengen, og gik ud på badeværelset, for, at børste tænder og gå i bad. Efter det, smuttede jeg ind på værelset igen, og tog noget tøj på. Jeg tog endnu engang den for store trøje på, og nogle grå shorts, som man alligevel ikke kunne se. Jeg satte håret op i en rodet knold, og gik ud på opgangen. Døren ved siden af mit og Nialls værelse, stod på klem så jeg lige kunne skimme Liams nysgerrige ansigt. 

"Det var ret højt.", kom det fra en brunhåret gut, som altid optræder i røde busker, stribede T-shirt og seler. Jep. Louis. Ham og de andre gav sig et grin, og et af mine øjenbryn fløj i vejret. Havde de hørt os? Gud nej.. 

"Var det godt?", kom det fra en anden gut, med krøller. Det var ikke til og tage fejl af. Altså, når man har været sammen med dem så længe, behøver man ikke og se, hvem snakker, man kan høre det. Jeg lyttede og kiggede nysgerrigt, og Niall kom gående forbi. Hans kinder blusede op, og han vidst åbenbart ikke, hvad han skulle svare. Var jeg virkelig så dårlig? Eller.. Han sagde jo, at jeg var fantastik? Måske, syntes han bare at det var en smule pinligt. Ja. Det må være derfor. Uden at rigtig tænke så meget om det, brasede jeg gennem døren. 

"Det var fantastik!", udbrød jeg med et kæmpe smil på læberne. Alles hoveder rettede sig stift på mig, og de havde alle et chokked udtrykt i ansigtet, og Niall blev bare mere rød i hovedet. Mit smil blev svagere, da de så overrasket på mig, og måske også lidt skræmt. Jeg trådte nogle skridt baglæns. Ja, jeg havde fortrudt. 

"Eh.. Jeg tror bare, at jeg smutter igen.", sagde jeg tøvende. Et smil faldt dem alle og Liam rejste sig fra stolen, og gik hen mod mig med åbne arme. 

"Godmorgen.", sagde han og omfavnede mig. Godmorgen? Ej hallo! Det kunne man ikke ligefrem svare, men på den anden side, så var jeg en smule glad for, at han lod mit udbrød passere. Jeg svarede ham ikke, men krammede ham hårdt igen. Vi gav slip på hinanden, og Liam gik tilbage på sin stol. Jeg stod igen i centrum, og igen var alles hoveder rettet på mig.

"Nå..", kom det stille fra Zayn. Jeg rettede blikket mod ham, og han sad på sengen med Harry og Louis. Jeg rynkede panden, og kiggede rundt på dem alle. SIG DOG NOGET! 

"Skal vi ikke finde dig noget mad?", sagde Louis og smilede sødt til mig. Tak Boobear. Du er min helt.. Jeg nikkede, og endnu engang rejste Liam sig. 

"Jeg gør det. Ehm.. Louis, Harry og Zayn? Vil i med?", spurgte han pegede skiftevis på dem. 

"Let's do this poo.", kom det glad fra Harry, men hans øjne sagde noget andet. Fuck det, jeg lod det passere, idet de gik ud af værelset, og jeg stod alene med Niall. Døren havde de heldigvis lukket efter sig. Jeg satte mine arme over kors, og kiggede mærkværdigt på ham. Hans kinder var mindre røde nu. 

"Har du fortalt dem det?", spurgte jeg lidt irriteret. Han kiggede uskyldigt på mig. 

"Nej! De havde åbenbart hørt dig.. Stønne.", svarede han og viftede rundt med hænderne af en grund. Jeg kunne mærke, at mine kinder blusede op. Jeg stønnede da ikke højt. Vel? 

Jeg lod være med og svare, da jeg syntes det var blevet for pinligt. Jeg satte mig på sengen, med foldede hænder, og jeg ventede nu bare på, at de andre skulle komme tilbage.

Harrys POV.

"Flot entré Sarah!", sagde Louis pludseligt, eftersom vi talte om, hende og Niall og deres lille "eventyr". Zayn, Louis og jeg sad nede i restauranten, og ventede på, at Liam skulle komme tilbage med en bakke mad til Sarah. Jeg kigged ned på mine negle, og begyndte og pile lidt ved dem, selvom jeg ikke havde nogle. Altså, lange negle. Det ville også være for underligt til en fyr. Anyway. Nu havde jeg for alvor ingen chance ved Sarah. Gud, hvor var jeg jaloux på Niall. Det var dog helt utroligt! Hvorfor fanden gav jeg også slip på hende? Jeg kunne sikkert, have givet hende en helt uforglemmelig første gang, men ja.. Hun elsker Niall.. 

"Hvad vil du gøre?", kom det fra Zayn. Jeg troede, at han snakkede til Louis, men han puffede let til min arm, og jeg reagerede med et enkelt blik. 

"Hvad mener du?", spurgte jeg idiotisk. Jeg vidste jo godt, hvad han mente, men jeg gad virkelig ikke til og snakke om det lige nu. Det gjorde for ondt. Jeg kiggede ned på mine negle igen. 

"Harry. Helt seriøst. Vi kan se, hvor meget det piner dig.", sagde Louis alvorligt. Jeg løftede blikket igen, og de sad begge med et alvorligt blik. 

"Det er ligemeget okay.", sagde jeg idet jeg rejste mig fra bordet, og gik. De kaldte på mig nogle gange, men jeg ignorerede det bare. Jeg vidste ikke, hvor jeg skulle gå hen, så det eneste jeg kunne komme i tanke om, er gaden. Jeg åbnede døren, og gik ud i den varme hede. 

Louis POV.

"Vi bliver da nød til og sige det til dem..", sagde Zayn og kiggede stift og alvorligt på mig. Jeg rystede på hovedet, men jeg vidste udmærket godt, at han havde ret. Jeg hadet virkelig og se Harry så nedtrykt, også fordi han altid er sådan en glad person. Men, hvad kunne vi gøre? 

"Hey guys.", jeg drejede hovedet, og Liam stod med en bakke med al muligt. Han løftet et øjenbryn. 

"Hvor er Harry?", spurgte han. Jeg kiggede på Zayn, som trak på skuldrerene. Jeg vendte blikket igen på Liam. 

"Det ved vi ikke. Han gik bare.", sagde jeg tøvende, og rejste mig sammen med Zayn. Liam lod os stå uden et svar, hvilket ikke gjorde noget, så vi gik bare tilbage på værelset. Jeg blev nød til og gøre et eller andet for min bedste ven.

Sarahs POV.

Niall havde sat sig ved siden af mig, og vi talte egentlig bare om alt mellem himmel og jord, mens vi ventede på, at de andre ville komme ind af døren. Niall fik sat en samtale igang, som handlede om fansene. Nu, hvor jeg tænker over det, så har de faktisk taget rigtig godt imod mig i familien, altså 1D familien. Jeg fik en smule hate, men ellers kunne de åbenbart godt lide mig. De havde også valgt et navn til os. 'Siall'. Jeg synes det lyder sjovt, men det er nu lidt sødt alligevel. 

Døren til værelset gik op, og Zayn trådte ind, efterfulgt af Louis og Liam, som havde en bakke med mad. Mums. Det var da også på tide. Min mave går jo amok! JORDSKÆLV! 

Liam rakte mig bakken med et smil, og jeg tog imod den og kiggede nysgerrigt på den. Der var så meget på, at jeg ikke vidste, hvor jeg skulle begynde, men jeg tog bare for mig. Drengene sad rundt i værelset og snakkede med hinanden, mens jeg sad på sengen og grovåd. 

"Hey. Hvor er Harry?", kom det pludseligt fra Niall. Jeg så op, og kiggede rundt i værelset. Hvor var Harry egentlig henne? Niall og jeg rettede vores blikke mod de andre. De trak alle på skulderene. Jeg rettede blikket mod min bakke. Den var næsten tom, men jeg var allerede mæt. Jeg kiggede på sødt på Niall, og han forstod det med det samme. Han tog bakken, og begyndte og spise resten. Niall er min personlige skraldespand - PÅ DEN GODE MÅDE!

Jeg tog min mobil frem, og tjekkede om Harry havde skrevet, men skærmen var tom for beskeder. Jeg sukkede og lagde den tilbage. Behøvede vi egentlig og være bekymret? Jeg mener.. Han er 18. Han kan da godt finde rundt i Rio selv, ik?

***

Klokken var snart halv 8 om aftnen, og Harry var stadig ikke dukket op. Okay, nu var vi bekymret! De skulle jo snart holde koncert. Hvor blev han af?

"Han tager den ikke.", sagde Liam skuffende og kiggede på mig og Louis, som sad i sofaen inde ved et fælles lokale, ved det sted, hvor drengene skulle optræde. Jeg var blevet ekstrem nervøs, det samme var de andre. Vi havde prøvet og ringe ham op flere gange, men han besvarede ikke vores opkald, og det gik mig virkelig på nerverne. Hvor fanden kunne han være?!

Døren til lokalet blev åbnet, og vi så alle tre chokket på personen. Ikke fordi, at personen var hæslig, men fordi vi havde brugt timer på, at være skide bekymret! 

Jeg løb ind i hans arme, og krammede ham hårdt. 

"Hvor fanden har du været Hazza?", spurgte jeg og kiggede bekymret op på ham. Et svagt smil passere hurtigt hans læber, og han trak sig væk fra mig, og gik over til de andre. Jeg stod tilbage med et kæmpe spørgsmåltegn tegnet på panden. Hallo? Svar tak?

"Svar mig Harry.", sagde jeg en smule hårdt bagefter.

"Jeg har været ude.", sagde han koldt og uden, at skænke mig et blik. Hans kolde ord og opførsel overfor mig, ramte mig et ømt punkt. Nemlig hjertet. Jeg kiggede såret ned mod gulvet. Jeg hadet virkelig når folk var sådan overfor mig, ISÆR når de ikke ville give en forklaring. 

Jeg løftede blikket igen, og Harry stod stadig med ryggen til mig, og stod og talte med Liam og Louis. Jeg sukkede, og gik ud af lokalet med tunge skridt. Mit blik var rettede mod gulvet, hvilket fik mig til og gå i ting. Fuck det, jeg gik bare. Pludselig stødte jeg ind i noget, som gjorde gevaldigt ondt. 

"Argh..", klynkede jeg og holdte mig for hovedet. 

"Åh Sarah!", sagde en stemme, som kun kunne tilhører Zayn. Han fjernede min hånd, en tot fra mit ansigt og kiggede bekymret på mig. 

"Er du okay?". Nej, det var jeg faktisk ikke.. 

"Ja.. Jeg har det fint.", løj jeg og gik forbi ham. Han tog fat om mit håndled, og fik mig drejet så vi stod ansigt til ansigt igen. 

"Why rushing?", spurgte han. Jeg rystede hans hånd af mit håndled, og kørte den gennem håret. 

"Skal ha' noget vand.", svarede jeg og gik igen. 

---

Hey guys. Så fik jeg skrevet endnu et kapitel. Hvad synes i? Håber ikke, at den er forvirrende, men jeg tænkte om i ikke ville tage et kig på min nyeste novelle 'Break Down The Walls'? :-) 

Jeg har ikke rettet det igennem, så undskyld for fejl og sådan. 

/Rilz x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...