Sarah's adventure - One Direction.

Den 17 årige Sarah Morris lever et anderledes liv end nogen anden pige. Hendes forældre gik bort i en trafikulykke, og hun lever nu med sine rige bedsteforældre. Hendes bedsteforældre giver hende alt, men intet af det, vil Sarah have. Hun vil bare gerne opleve verden, se noget, gør noget. En dag møder hun det berømte boy-band One Direction. Hun bliver ellevild, da de spørger hende, om hun vil med på turné. Men hvad sker der, når en smuk pige, er sammen med fem charmerende drenge? Kommer der drama tværs dem alle? Og kan Sarah holde paparazzierne ud?

19Likes
41Kommentarer
3755Visninger
AA

18. 18

Niall Horan fra One Direction gik her til morges død efter, at han havde ligget i koma i 2 uger. Ingen vil rigtig udtale sig, hverken familie, venner, kæresten eller de andre bandmedlemmer, da de stor sorger over hans død. Fans verden over sorger - big time. Der er ingen tvivl om, at døden tog Niall fra os for tidligt. 

Og, hvad kommer der til og ske med One Direction? Vil de stadig være One Direction uden Niall? 

En arm omfavnede min trætte krop. Jeg åbnede øjnene stille og Greg sad og smilede til mig.

"Er du okay? Du har grædt.", sagde han og så nu en smule bekymret på mig. Jeg kiggede ind i hans blå øjne. Ingen tvivl, at de lignede Nialls på en prik. Jeg mærkede min kinder - de var våde. Jeg tørrede dem hurtigt med min trøje og kiggede på Niall.

"Hvad nu hvis han aldrig vågner?..", sagde jeg stille uden, at skænke Greg et blik. Mine øjne var stift rettede på Niall. Jeg hørte Greg sukke, da det var rigtig højlydt, men jeg reagerede ikke på det. 

"Det gør han.", sagde han måske lidt koldt, syntes jeg selv. 

"Men, hvad nu hvis han aldrig gør?", spurgte jeg igen. Jeg kunne ikke forestille mig, hvis han aldrig ville vågne. Jeg tror ikke engang, jeg ville kunne leve. Niall er alt for mig. Alt. Der var en lang tavshed mellem Greg og jeg, sikkert fordi han ikke vidste, hvad han skulle sige. Jeg lod de tanker flyve væk, idet jeg rejste mig. 

"Jeg går mig lige en tur.", sagde jeg ligeud og vendte ryggen til ham. Jeg var allerede ude af døren, inden jeg nåde og høre hans svar. Da jeg nåde udgangen, så jeg en stor mængde fans, paparazzier og journalister. Seriøst? Lige nu. Det orkede jeg ærligtalt ikke, men jeg kendte ikke nogen anden udvej. Jeg tog en dyb indånding, tog mine solbriller på og gik så med tunge skridt ud af døren. På under 3 sekunder, blev der væltet ind med spørgsmål om Nialls tilstand, og om, hvordan jeg havde det. Mens jeg prøvede og komme fri fra det her cirkus, skimte jeg fans ansigter. Der løb i fuld strøm, tåre fra deres øjne. De råbte mit navn op flere gange, men jeg orkede dem virkelig bare ikke. Desuden var de ikke mine fans. De ville sikkert bare, spørger ind til Niall, og det havde de selvfølgelig også lov til, men da ikke når paparazzier og journalister kommer dem i forkøbet. En mandlig paparazzi kom helt hen til mig, og nærmest lagde kameraet i fjæset på mig. Jeg skubbede hårdt til ham, så han kom til og træde dem bag ham over tærene. 

"Slap dog af!", råbte han da jeg var godt på vej væk, og så alligevel ikke, for de rendte mig op i røven. Screw him. Screw them. Nu, hvor jeg tænkte over det, så var det her måske den værste idé - ever. Paul var her jo ikke. Ingen var her til og beskytte mig. Jeg sukkede ved tanken, og satte løb, da jeg bare ville væk fra det her helvede. 

Efter jeg have løbet i et godt stykke tid, var jeg alene. Sådan da. Kun to fans var rendt efter mig, og de så forpustet på mig. Jeg var fandeme også forpustet. Jeg gav begge piger et elevatorblik og derefter kiggede skiftevis på dem. De lignede hinanden. De måtte være søskende. 

"Hvad vil i?", spurgte jeg forpustet. De stod og stirrede på hinanden, som om de ikke rigtig vidste, hvad de ville sige. Lidt efter sagde tøsen, med det lange sorte hår: "Vi ville bare tale med dig.". Jeg løftede et øjebryn. 

"Så tal.", sagde jeg kort.

"Hvordan har Niall det?", spurgte den anden, som havde langt brunt hår. 

"Han ligger stadig i koma, og vi ved ikke, hvornår han vågner.", sagde jeg. Gid vi gjorde. De nikkede bare, og derefter sagde ingen af os noget. Jeg overvejede, at gå tilbage, men det ville være uhøfligt overfor dem. Jeg bed mig underlæben. 

"Hør. Jeg må tilbage til hospitalet. Kender i en anden vej end den vi lige har løbet?", spurgte jeg og smilede svagt. Deres læber blev formet til et stort smil. De tænkte sikkert, at den berømte Niall Horans kæreste havde brug for hjælp, og derfor spurgte dem. De måtte føle sig seje. Lol. De nikkede og tog mig i begge arme og trak mig med. 

***

Hospitalet havde åbenbart en bagindgang. Smart tænkt, af de to piger, som hjalp mig ind uden, at blive opdaget af paparazzier og journalister. Jeg vidste, at jeg skyldte dem en tjeneste, så jeg spurgte dem om de kunne tænke sig flybilletter og koncertbilletter. Deres øjne lyste op, og de begyndte og hvine. Jeg kunne ikke lade være med og smile, og jeg skrev mit nummer ned på et papir, og sagde, at de skulle ringe til mig, så vi kunne få aftalt noget. De nikkede og takkede mig op til flere gange. 

"Selv tak.", sagde jeg og gav dem begge et stort knus.

 Da jeg trådte ind af døren, rettede alle deres hoveder mod mig - også Niall. En stor glæde fyldte rummet og min krop. Synet af Niall, som smilede til mig gjorde mig lykkeligt. Jeg gik med hurtigt skridt hen mod hans seng, og omfavnede ham. Jeg kunne mærke, at min bluse blev våd. Jeg trak mig lidt væk, og tog fat om hans hoved med begge hænder. Vi kiggede ind i hinandens våde øjne. 

"Jeg troede aldrig, jeg skulle se dine blå øjne igen.", sagde jeg stille og endnu en tåre faldt. 

"Jeg elsker dig Sarah. Glem aldrig det.", sagde han og kyssede mine læber. Hvor var det bare dejligt, at føle hans læber presset mod mine. Jeg ville aldrig nogensinde give slip på dem igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...