Sarah's adventure - One Direction.

Den 17 årige Sarah Morris lever et anderledes liv end nogen anden pige. Hendes forældre gik bort i en trafikulykke, og hun lever nu med sine rige bedsteforældre. Hendes bedsteforældre giver hende alt, men intet af det, vil Sarah have. Hun vil bare gerne opleve verden, se noget, gør noget. En dag møder hun det berømte boy-band One Direction. Hun bliver ellevild, da de spørger hende, om hun vil med på turné. Men hvad sker der, når en smuk pige, er sammen med fem charmerende drenge? Kommer der drama tværs dem alle? Og kan Sarah holde paparazzierne ud?

19Likes
41Kommentarer
3844Visninger
AA

15. 15

Det var ikke første gang jeg trådte disse gange. Det var heller ikke første gang jeg kiggede på de hvide nøgne vægge. Intet havde ændret sig, siden jeg sidst var her. De travle mennesker i hvidt tøj, rendte frem og tilbage på gangene. Martha og jeg sad på en af bænkene, udenfor min bedstefars værelse. Hun sad som regel med et dame blad som hun sikkert havde læst flere tusind gange. Jeg sad med foldede hænder, og rystede. Jeg var nervøs. Meget. Var nervøs for at træde ind, og se endnu et lig. Men selvfølgelig kom jeg ikke til det, for han var jo ikke død. 

En mandig læge, med helt runde briller, og hvid kittel trådte ud ad døren. 

"Er i de pårørende af Mr. Jones?", spurgte han, uden at vise nogen følelser. Vi nikkede. 

"I kan komme ind nu.", sagde han og vendte sig om til døren. Vi rejste os og gik med ham. Lige da vi trådte ind hoppede alle minderne frem.

"Jeg er virkelig ked af det.", sagde en kvinde med kort, sort hår. Hun og to andre sygeplejesker stod foran mig, og mine bedsteforældre. Jeg kiggede op på min bedstemor, som græd. Forfærdelig meget. Min bedstefar havde lagt armen om hende, for at trøste hende, men det så ikke ud til at det hjalp spor.

"Er i nu sikre?", spurgte Cady grædende. 

"Ja, desværre.", svarede en anden kvinde med lyst hår. Kvinden med det sorte hår, lænede sig lidt ind til min bedstefar, for at hviske ham noget. 

"Okay..", sagde min bedstefar så til sidst. Han kiggede ned på mig med tåre. 

"Sarah, vi skal gå nu.", sagde han og trak mig ind til sig. 

"Nej! Jeg vil se mor og far!", udbrød jeg og slap fri af hans greb. Jeg løb hen til den første seng, hev det hvide lagn af, og et stødende ansigt mødte mine øjne. Der var blod, noget tørt og flydende. Det var min far jeg kiggede på. Han var livløs. En sygeplejeske tog fat i min skulder, bøjede sig og kiggede mig i mine våde øjne.

"Jeg er virkelig ked af det.", sagde hun og smilede venligt og lidt sørgmodigt. Uden at jeg rigtig tænkte over det, løb jeg ind i hendes arme og græd. 

Jeg åbnede øjnene, og fik øje på min bedstefar, som lå og snakkede med min bedstemor. Jeg løb hen til ham.

"Bedstefar!", sagde jeg og krammede han. 

"Sarah min skat!", sagde han og tog imod mine kram. 

"Jeg har sådan savnet dig.", sagde jeg og græd på hans skulder. 

"I lige måde min pige.", sagde han og aede min ryg. Jeg slap ham, og gav Cady et kæmpe kram. 

"Årh, min skat.", sagde hun. 

***

Hospitalet var nu ikke så slemt, som jeg huskede det. Alle var venlige, lige udover ham der lægen. Martha, Cady og jeg sad alle rundt om Joshuas seng, og så tv. Der var ikke rigtig noget at se. Det var bare nyheder og nyheder. Jeg håbede nu på, at der ville komme noget med drengene, men det gjorde der ikke. 

En velkendt bib lyd små larmede. Jeg åbnede min taske, og fandt min mobil. Jeg havde fået en sms fra Liam. Et smil plantede sig automatisk på mine læber. Jeg åbnede sms'en. 

'Sarah.. Ring til mig, når du har set denne sms. Leeyum.'. Mit smil blev mindre. Det lød alvorligt på en måde, så jeg ringede ham op med det samme. Jeg gav tegn til Martha, at jeg lige gik ud for døren for, at snakke. Hun nikkede og jeg gik. 

Efter mindst 4 bib lyde, tog han den. 

"Sarah? Er det dig?", spurgte han med en rystende stemme. Et snøft gjorde han også, og i baggrunden kunne jeg høre nogle græde. 

"Ja Liam. Hvad er der sket? Er i okay?", spurgte jeg og lød nervøs. Bare, at høre Liam snøfte gjorde mig utilpas. 

"Jeg er så ked af det Sarah.."

 

-----------------------------------------------------------------------

Hey hey hey! :-) 

Undskyld, at jeg ikke har fået skrevet noget mere, men har været på ferie i Italien. Pyyyh det var varmt, men nu er jeg hjemme igen, og er klar til og skrive løs. Håber i kunne lide kapitlet.

/Rilz98 x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...