Sarah's adventure - One Direction.

Den 17 årige Sarah Morris lever et anderledes liv end nogen anden pige. Hendes forældre gik bort i en trafikulykke, og hun lever nu med sine rige bedsteforældre. Hendes bedsteforældre giver hende alt, men intet af det, vil Sarah have. Hun vil bare gerne opleve verden, se noget, gør noget. En dag møder hun det berømte boy-band One Direction. Hun bliver ellevild, da de spørger hende, om hun vil med på turné. Men hvad sker der, når en smuk pige, er sammen med fem charmerende drenge? Kommer der drama tværs dem alle? Og kan Sarah holde paparazzierne ud?

19Likes
41Kommentarer
3755Visninger
AA

13. 13

Gennem resten af turnéen blev mit forhold til drengene stærkere og stærkere, og man kunne ikke modsige, at Niall og jeg var fuldstændig forelsket i hinanden. I alle landenes lufthavne var der nogle fans, som havde banner med: "WE LOVE NARAH!", eller "SARAH YOU'RE BEAUTIFUL! LOTS LOVE!". Jeg følte mig elsket af deres fans, men nogle var også lede imod mig, men Niall beskyttede mig, sammen med de andre drenge.

 Thailand var helt igennem fantastik smuk. Især Bangkok, hvor drengene skulle optræde. 

Niall havde taget fat i min hånd, da vi trådte ud af bilen. Paparazzier, journalister og fans havde omringet os. De råbte alle i munden på hinanden. Journalister blev ved med og råbe mit navn, paparazzier tog skarpe billeder af mig og Niall, og fansene hylkede og skreg. 

Endelig kom vi forbi dem, og ind på det meget, store og flotte hotel. Der var buddistatuser i næsten alle hjørner, i forskellige størrelser. Væggene var guld malet, og havde en masse malerier på væggene. Hvis man kiggede op på loftet, kunne man se en meget flot lysekrone i guld, med diamanter som hang ned. 

"Babe, vi har fået vores værelse.", sagde Niall og kom hen til mig, og kyssede mig på kinden. Jeg nikkede, og tog rundt om ham og gik med ham og drengene hen til elevatoren. Harry trykkede på knappen, og elevatordøren gik op. Vi trådte alle ind. Paul havde fortalt os, at al vores bagage allerede var i vores værelser. Dejligt. 

Døren gik op, og vi trådte alle ud. Niall tog fat i min hånd, og råbte ses til drengene, og løb. 

"Niall!", råbte jeg og prøvede og styre mine ben. Jeg kunne høre, at de andre drenge grinede, og piftede efter os. Niall åbnede døren, hev mig ind på værelset, og låste døren. 

"Niall, hvorfor så hurtigt?", spurgte jeg forpustet. Han skubbede mig forsigtigt ind mod væggen, og holdte mig på hofterne. 

"Jeg ville bare være alene med dig.", sagde han og smilede charmerende. Han kom nærmere, og kyssede mine læber. Jeg tog gerne imod hans dejlige kys. Han gled sine hænder ned til mine lår, tog fat om dem, og skubbede mig hårdere ind mod væggen. Det fik mig automatisk til og svinge mine ben rundt om livet på ham. Jeg holdte hans hovedet med begge hænder og kyssede ham hårdt. Han holdte mig godt fast, og gik hen til sengen, hvor han lagde mig forsigtigt ned. Han lå nu ovenpå mig og kyssede min hals. Han gled sine hænder over hele min krop - også under tøjet. Hans ene hånd var gledet indunder min trøje. Han flyttede den hen til mine bryster, og klemte den ene let. Derefter flyttede han den videre til låsen, hvor han prøvede og åbne den.

"Niall..", sagde jeg stille mellem kyssene. Han stoppede og kiggede på mig med de ubeskriveligt, smukke øjne.

"Hvad?", spurgte han sødt. Jeg kiggede med rynket pande.

"Åh.. Du er ikke klar, vel?", spurgte han. Jeg rystede på hovedet. 

"Det okay. Jeg kan vente. Alt for dig skat.", sagde han og kyssede videre. Hvor sødt. 'Alt for dig skat.', tænkte jeg. Det havde ingen sagt til mig før. Jeg smilede ved tanken. 

***

"Hvad skal vi lave i aften?", spurgte Louis og kiggede skiftevis på os alle. Jeg trak på skuldrene, det samme gjorde de andre. Jeg sad i lænestolen, inde på Louis' og Harrys værelse. Klokken var 7, og vi havde spist. Nu vidste vi bare ikke, hvad vi skulle lave. 

"Hvad med en filmaften?", spurgte Zayn og smilede. Jeg iagttog, hvad drengene lavede, og de kiggede rundt på hinanden. Derefter kiggede de alle på mig. 

"Hvad?", spurgte jeg. 

"Hvad synes du om en filmaften?", spurgte Louis. 

"Det kan vi godt.", svarede jeg og smilede. Harry rejste sig fra gulvet, og rodede i Louis' og hans egen kuffert. Efter kort tid, stod der en stor bunke DVD'er på gulvet. 

"Tager i altid film med?", spurgte jeg og små fnisede.

"Altså vi skal jo lave noget, når vi hverken optræder, shopper eller bliver interviewet.", svarede Harry og smilede. Jeg nikkede. 

 Liam havde sat filmen, 'Stan Helsing' på, og vi andre var klar til og modtage. Liam satte sig ved siden af mig i sengen. Filmen startede, og vi var alle sammen blevet stille.

Gennem filmen, grinede vi. Især Niall, for han kunne ikke stoppe igen, når han først var begyndt. Det var nok det sødeste ved ham. Hans grin. Jeg kiggede lige hurtigt på klokken på min mobil, da nogen ringede til mig. Den bekendte ringetone begyndte, og drengenes hoveder var vendt mod mig. De tyssede.

"Det er ikke biografen!", sagde jeg strengt, og rejste mig fra sengen. Jeg gik ud på opgangen, og tog mobilen.

"Hallo, det er Sarah?", sagde jeg. 

"Sarah! Det er Martha! Jeg ringer på grund af din bedstefar.", sagde hun. 

"Hvad er der med ham?", spurgte jeg bekymret. 

"Søde.. Han fik et hjerteanfald, og han ligger nu på hospitalet.", svarede hun. 

"HVAD?!", udbrød jeg. 

"Så så Sarah. Lægen siger det ikke er noget alvorligt, men jeg synes nu du burde komme hjem, og tilbringe noget tid med ham.", sagde hun på en trøstende måde. Men det hjalp ikke. En flod af tåre løb atter og atter ned ad mine kinder. 

"Ik græd Sarah. Det er jo ikke sikkert at..", sagde hun tøvende.

"Det ved man aldrig! Og ja.. Jeg kommer. Så snart jeg finder ud af det.", svarede jeg og lagde på. En masse tanker fløj gennem hovedet på mig - kun negative. Jeg kunne ikke klare tanken om, at jeg måske skulle miste endnu et familiemedlem. Min bedstefar, havde jo været min støtte. Han havde jo intet imod mine drømme, og nu skulle han måske væk. 

Jeg gik ind på værelset igen, hvor drengene var optaget af filmen. Jeg listede stille ind på badeværelset, hvor jeg satte mig på brættet og brød sammen. 

"Hey, hvor er Sarah?", hørte jeg Liam sige. Jeg stoppede med og græde, så de ikke ville finde mig. Jeg havde lagdet døren stå på klem, og jeg skimte Liam gå ud af hoveddøren. Jeg hørte at hoveddøren blev smækket i, og badeværelsedøren gik op. 

"Sarah! Hvad er der dog sket?", spurgte han og gik hen til mig. Han sad på sine knæ, og fjernede det hår, der stod i vejen for mit ansigt. Jeg blev bare ved med og græde. 

"Sarah.", sagde han igen med en beroligende stemme. De andre drenge, var dukket frem i døren.

"Sarah!", udbrød Niall og løb hen til mig. Liam gjorde noget plads til ham, og Niall havde også sat sig på sine knæ. 

"Skat, hvad er der sket?", spurgte han og kiggede bekymret på mig. 

"Det var min husholdshjælp som ringede. Hun fortalte mig, at min bedstefar havde fået et hjerteanfald, og hun vil gerne have at jeg rejser hjem for, at tilbringe noget tid med ham.", svarede jeg og stammede gennem det hele. 

"Selvfølgelig skal du så hjem.", sagde Niall. Jeg kiggede på ham, mens tåre faldt. Jeg nikkede.

Ik lige det bedste kapitel, men håber det var fint nok. :-) Tak fordi i læser den. Bli' gerne ved med og kommentere, og fortæl mig, hvis i synes der er noget der ikke stemmer, eller om der var noget i ikke kunne lide og modsat. :-)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...