Sarah's adventure - One Direction.

Den 17 årige Sarah Morris lever et anderledes liv end nogen anden pige. Hendes forældre gik bort i en trafikulykke, og hun lever nu med sine rige bedsteforældre. Hendes bedsteforældre giver hende alt, men intet af det, vil Sarah have. Hun vil bare gerne opleve verden, se noget, gør noget. En dag møder hun det berømte boy-band One Direction. Hun bliver ellevild, da de spørger hende, om hun vil med på turné. Men hvad sker der, når en smuk pige, er sammen med fem charmerende drenge? Kommer der drama tværs dem alle? Og kan Sarah holde paparazzierne ud?

19Likes
41Kommentarer
3802Visninger
AA

12. 12

Morgenmaden var hurtigt overstået, da Paul bad os komme straks ud til varevognen. Han åbnede døren for os, og jeg steg ind som den første. Jeg satte mig vinduet, og kiggede ud. Vejret var godt i Norge. Jeg kiggede op mod solen, og det gjorde ikke ondt i mine øjne, da jeg havde mine solbriller på. Liam havde sat sig ved siden af mig, og Zayn ved siden af ham. Louis havde sat sig overfor mig. Den plads, som normalt var Nialls, da der hang en lille dværgbamse på ruden. Han smilede dog sødt til mig. 

"Det hele skal nok ordne sig.", mimede han og smilede atter. Jeg smilede, som et 'tak'. Det var godt at have nogle som kunne støtte af op ad. 

***

Bygningen var stor og hvid. Nogle fans havde camperet udenfor bygningen, da de sikkert skulle ind til koncerten. Vi trådte alle ud, og fansene begyndte og skrige. Liam havde taget fat om min hånd, for at passe på mig. Det, der skete sidst, skulle nødig ske igen. 

Liam gav dem nogle hurtige autografer, og så var det ellers bare med og komme væk, og ind i bygningen. Paul, som altid gik forrest, førte os hen til omklædningsrummet. Han åbnede døren, og vi trådte alle ind. Sofa, lænestole, borde, skabe og badeværelset, var der. Jeg kiggede mig lidt omkring, og så at på væggen, hang der billeder af kendte. Justin Bieber, Lady Gaga, Michael Jackson (R.I.P), Rihanna, og mange flere. De havde alle sammen skrevet en sød kommentar, som f.eks: "Det var dejligt at komme og besøge Norge. Glæder mig til og komme igen.", og nogle som lignede dem. Lady Gaga, havde signet sit billedet med: "Mommy Monster.", det fik mig til og smile. 

Drengene havde sat sig i sofaen, så jeg satte mig over i en af de to lænestole. Paul havde en masse papir i sine hænder, og han kiggede dem hurtigt igennem.

"Nå.", sagde han, og vi så tålmodigt på ham. Han løftede hovedet fra papirene, og kiggede skiftevis på os. 

"Drenge, i skal øve. Ud på scenen med jer.", sagde han og de rejste sig alle op. Paul kiggede hen på mig, og smilede. 

"Du må gerne komme og se med.", sagde han. Jeg smilede og rejste mig, og gik med ham. Scenen var stor. Meget. Inde i selve salen, kunne der mindst være nogle 700 mennesker. Jeg satte mig ned på et af de mange blå sæder, og kiggede op på scenen, hvor drengene jokede. De fik derefter mikrofoner, og musikken startede. 

 Mens de sang på scenen, kunne jeg ikke lade være med og smile. De var så dygtige. Så talentfulde. En hver fan, ville ønske, at de var i mit sted. Det skulle måske heller ikke have været mig, som skulle være med på deres turné. Hvis jeg aldrig havde mødt dem, havde Harry og Niall aldrig blive såret, men hvis jeg ikke havde mødt dem, ville jeg ikke havde siddet her, og været så stolt. 

***

Jeg kiggede gennem mine kontakter på min mobil. Jeg stoppede ved Martha. Jeg kom i tanke om, at jeg ikke havde fortalt hende, om mødet med drengene, så jeg ringede med det samme. 

"Hallo?", hørte jeg hende sige.

"Martha! Det er Sarah!", sagde jeg. 

"Sarah! Ih dog! Hej! Hvordan går det?", spurgte hun overrasket.

"Jeg har det.. Eh..", svarede jeg. Jeg ville normalt have sagt, at jeg havde det godt og sådan, men det havde jeg ikke.

"Du har det eh?", sagde hun og fnisede. 

"Martha.. Det jeg vil fortælle, kan måske virke lidt.. Overvældende.", sagde jeg stille. 

"... Ih du milde Sarah altså!", udbrød hende, efter jeg havde fortalt hende - alt. 

"Jeg ved det..", sagde jeg og snøftede, for jeg græd gennem det hele. 

"Du skulle have ringet noget før!", udbrød hun atter. 

"Jeg ved det.. Men jeg har ikke haft tid. Jeg har været så ked af det her igår og idag, og jeg kan ikke tænke klart.", svarede jeg. Jeg kunne høre hende sukke. 

"Sarah, din bedstemor har lige kaldt efter mig. Jeg bliver nød til og gå.", sagde hun og lød trist.

"Martha vent! Du fortæller ikke Cady, om turnéen og at jeg er såret. Vel?", spurgte jeg nervøs. 

"Nej nej.", svarede hun.

"Fortæl dem, at jeg elsker og savner dem, okay?", sagde jeg. 

"Okay. Pas nu godt på dig selv, okay. Ring, hvis det er.", sagde hun. 

"Okay. Og i lige måde.", sagde jeg og lagde på. Jeg sukkede lavmælt. Gud, hvor savnede Martha. 

"Sarah!". Jeg kiggede op, og Liam havde sagt mit navn i mikrofonen. Han vinkede. Jeg vinkede tilbage. 

"Kom her!", sagde han igen. Jeg rejste mig fra sædet, og tog min taske. 

 Mens jeg gik ad den hvide gang, så jeg bare ned. Jeg kiggede op, da jeg hørte fodtrin. Liam stod med med to mikrofoner, i hånden. Han åbnede sine arme, og omfavnede mig. Derefter kiggede han sødt på mig. 

"Her. Den skal du lige ha.'", sagde han smilende, og rakte mig en sort mikro. Jeg kiggede sært på den, og så op på ham. 

"Hvorfor?", spurgte jeg med rynket pande. 

"Du skal lige synge.", sagde han og smilede så tænderne viste. Igen kiggede jeg sært på ham.

"Hvorfor?", spurgte jeg igen. 

"Fordi, Niall og Zayn siger du synger godt, og vi andre vil også gerne høre dig synge.", svarede han. 

"Eh nej tak.", sagde jeg og rakte ham mikrofonen igen, og derefter gik jeg lige forbi ham og ud på scenen, hvor de andre sad og på gulvet og slappede af. Zayn så op på mig og smilede. Han rejste sig og gik hen til mig. 

"Hvor er din mikrofon?", spurgte han og kiggede på mine hænder. 

"Jeg vil ikke synge. Okay. Jeg synger ikke offentligt.", sagde jeg. 

"Du sang da i bilen?", sagde han og smilede. 

"Jeg troede i alle sov.", svarede jeg og slog ham let på armen. Det fik ham til og fnise. Liam var dukket op bag mig. 

"Tag den nu.", sagde han og kiggede på mikrofonen. Jeg rystede på hovedet. 

"Please. Please. Be be be.. Please.", sagde han tiggende. Jeg bøjede hovedet bagover. 

"Fint..", svarede jeg og tog imod den. Liam og Zayn smilede sødt. Jeg gik hen til de andre, og satte mig ved siden Louis. Han smilede og gav mig highfive, som et 'hey'. Jeg tog mine solbriller af, lige så stille og kiggede på Niall og Harry. De så overhovedet ikke på mig. Jeg kiggede ned ad mig selv, med tåre i øjnene. 

*** 

"1, 2, 3..", sagde Liam og begyndte på det første vers i 'What Makes You Beautiful'. Jeg stod i hjørnet, med mikrofonen i hånden og beundrede deres talenter. Jeg kiggede nysgerrigt på mikrofonen. 

"Burde jeg synge?", mumlede jeg. Jeg blev forskrækket, da nogle hænder blev taget rundt om mit venstre håndled. Jeg snublede næsten over alle ledningerne. Jeg kiggede på personen, det var Louis, som havde taget fat i mig. 

"Syng Sarah.", sagde Louis og smilede. Lyset fra de stærke lamper, fik mig til og svede en smule. I hvert fald på min pande. Jeg kiggede rundt på de andre, som ventede utålmodigt på, at jeg skulle begynde. Jeg bevægede roligt min hånd, op til munden.

"Baby, you light up my world like nobody else.", sang de.

"The way that you flip your hair gets me overwhelmed.", sang jeg stille i mikronen. 

"But when you smile at the ground it ain't har to tell.", sang de.

"You don't know. Oh oh. You don't know you're beautiful.", sang jeg lidt højere.

"If only you saw, what I could see. You'll understand why I want you so desperately. Right now i'm looking at you, and I can't believe. You don't know. Oh oh. You don't know you're beautiful. Oh oh. That's what makes you beautiful.", sang med al min kraft. Drengene kiggede overraskende på mig. Også Niall og Harry. Musikken stoppede, og Louis omfavnede mig.

"Hvor synger du godt!", udbrød han og smilede. Jeg rødmede. 

***

Mens drengene var inde i omklædningsrummet, stod jeg bag scenen og kiggede ud. En samme fans råbte og skreg, nogle havde banner med, hvor der stod: "I LOVE YOU ONE DIRECTION!". 

"Hey.". Jeg blev forskrækket, da nogen talte til mig. Jeg vendte mig om, og til min store overraskelse, stod Harry foran mig. 

"Hej.", svarede jeg. Jeg stoppede mine hænder i baglommerne, og kiggede på ham. 

"Ehm.. Sarah..", sagde han og kløede sig i håret. 

"Hvad?", spurgte jeg. 

"Jeg er ked af det.", sagde og gned et af sine øjne. Jeg kiggede overrasket på ham. 

"Over hvad?", spurgte jeg. 

"Over, at jeg fik dig til og bryde sammen.", sagde han. 

"Det gjorde du heller ikke. Det var Niall.", sagde jeg.

"Sarah.. Jeg ved godt, at du har nogle følelser for ham, og det er også helt okay. Altså.. Du behøvede ikke og lyve overfor mig.", sagde han og smilede. Jeg så på ham, med tanker som fløj gennem hovedet på mig.

"Harry.. Jeg ved ikke om jeg løj overfor dig.", svarede jeg. 

"Jeg kan se, at du har følelser for ham. Den måde du kigger på ham, den måde du taler på med ham, og jeg vil ikke stå i vejen, for dit og Nialls forhold.", sagde han. Jeg stod bare stille, og kiggede på gulvet. Harry tog pludseligt fat på mine arme, og kiggede mig i øjnene.

"Sarah. Niall er forelsket i dig.", sagde han og smilede. Jeg stod med åben mund, ventede på at ord vil strømme ud af mig, men der kom intet ud. Jeg havde på fornemmelsen, at han var lidt lun på mig, men jeg vidste ikke, at han ligefrem var forelsket i mig. Måske var jeg også forelsket i ham? Måske var jeg virkelig det, for ellers ville jeg nok ikke havde brudt sammen på den måde. 

"Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige..", sagde jeg og så på ham. Han smilede bare, og slap mine arme. 

"Du skal sige til Niall, at du vil have ham.", sagde han. 

"Men.. Jeg vil ikke komme i mellem dig og Niall. Bro's before hoe's ik?", spurgte jeg og smilede. Han fnisede. 

"Normalt jo, men jeg har aldrig set Niall så ulykkelig. Faktisk, har jeg aldrig set ham ulykkelig.", sagde han. Ulykkelig? Var Niall virkelig ulykkelig?

***

Jeg stod nervøs med mikrofonen i hånden. Tænk, at jeg faktisk ville gøre det. Tænk, at jeg faktisk ville gå ud på scenen, og synge for ham. Tanken gjorde mig endnu nervøs. 

"Sarah!". Jeg vendte mig om, og Harry stod og smilede. 

"Kom, det er snart.", sagde han og gik hen til ham. 

"Er du klar?", spurgte han og smilede.

"Så klar man nu kan være.", svarede jeg og kiggede nervøs på ham. Han gav mig et kram, da han så at jeg rystede. 

"Du behøver ikke og være nervøs. Gå så ud, og få din mand.", sagde han smilende og pegede ud på scenen. Jeg smilede og gik fra Harry. Jeg stoppede op, vendte mig om og løb hen til ham igen, og omfavnede ham. 

"Tak Harry.", sagde jeg og kyssede ham på kinden. Han smilede og gav mig et kys på kinden. Jeg gik derefter ud på scenen, da de andre drenge var gået ud en anden vej. 

Lyset fra lamperne gjorde mig blind. Jeg kunne næsten ikke se noget, men jeg kunne sagtens høre fansenes skrig.

"Ehm.. Hej Norge.", sagde jeg i mikrofonen. 

"Jeg hedder Sarah Morris, og måske har i set mig i fjernsynet på det seneste. Jeg er hende pigen, som er så heldig, at være sammen med drengene på deres turné.", sagde jeg og nogle piger råbte, at jeg var en smatso. Det gjorde ondt at få had, men jeg tog mig sammen. 

"Hvis i kan se, så er mine øjne hævet. Og det er fordi jeg har grædt mine øjne ud. I vil hade mig for det her, men jeg har såret Niall - big time, men det var ikke med vilje. Jeg elsker ham, og det er det jeg vil fortælle ham.", sagde jeg og kiggede bagud. Drengene var dukket frem, og Niall kiggede overrasket på mig. Jeg lavede 'thumps up', tegn til Liam, som lavede et til en anden, og musikken startede til sangen, 'One Thing'. De havde ændret på tempoet, så den var langsommere. Jeg begyndte og synge, og pigerne kunne overraskende godt lide det. Da sangen var færdig, vinkede jeg til dem alle. Jeg vendte mig derefter om, og Niall kom gående. Han kom helt hen til mig. 

"Niall, jeg er virkelig, virkelig, virkelig ked af det. Jeg vidste ikke, at jeg var forelsket i dig, før nu. Du betyder så ufattelig meget for mig, og jeg elsker dig.", sagde jeg og pigerne skreg. 

"KYS! KYS! KYS! KYS!", råbte de, og jeg smilede til dem. Niall vendte mit hoved, ved og ligge sin hånd på min kind, og dreje den.

"Jeg elsker også dig.", sagde han og kyssede mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...