Sarah's adventure - One Direction.

Den 17 årige Sarah Morris lever et anderledes liv end nogen anden pige. Hendes forældre gik bort i en trafikulykke, og hun lever nu med sine rige bedsteforældre. Hendes bedsteforældre giver hende alt, men intet af det, vil Sarah have. Hun vil bare gerne opleve verden, se noget, gør noget. En dag møder hun det berømte boy-band One Direction. Hun bliver ellevild, da de spørger hende, om hun vil med på turné. Men hvad sker der, når en smuk pige, er sammen med fem charmerende drenge? Kommer der drama tværs dem alle? Og kan Sarah holde paparazzierne ud?

19Likes
41Kommentarer
3760Visninger
AA

1. 1

Solen skimte mit øje gennem smuthullerne i gardinet. Det blev jeg vækket af. Jeg vendte mig om til siden, og så på klokken. Den var 8 præcis. Jeg tog fat i min hovedpude og sukkede. "Sarah søde! Du skal op! Ridning kalder!", råbte en stemme. Min bedstemor, Cady. Hun og min bedstefar, Joshua, havde opdraget mig, siden mine forældre gik bort for 8 år siden. Mine forældre var ikke rige, ligesom mine bedsteforældre. Jeg levede et ganske almindeligt liv, da jeg boede med mine forældre. I et almindeligt hus, på en almindelig gaden, i et almindeligt kvarter. Men nu boede jeg hos mine rige bedsteforældre, i et "slot" - slot og slot var det nu ikke, men det var i hvert fald større end et normalt hjem. Det var ikke ligefrem ude på landet, men tid tog det, hvis man skulle ind til byen. 

"Sarah!", råbte Cady igen. "Ugh..", stønnede jeg og vendte mit hoved på puden. Noget tid efter bankede det på døren. "Kom ind.", sagde jeg træt. "Søde. Dine bedsteforældre vil have du skal ned nu.", sagde en stemme. Det var vores husholdhjælp, Martha. Martha var en sød kvinde på knap lige 32 år. Hun forstod, hvad jeg ville med mit liv. At opleve verden, se noget, gør noget. Jeg rejste mig langsomt fra sengen, og tog min futter på. 

"Mhm..", stønnede jeg, som et tegn på 'Jeg orker det ikke.'. "Sarah, er der noget galt?", spurgte hun og satte sig på min sengekant. Jeg vendte mit hoved mod hende, og gabte. "Ja..", svarede jeg. "Hvad er det?", spurgte hun. "Jeg gider ikke.", sagde jeg og gned mine øjne. "Gider ikke hvad?", spurgte hun. "Det her. Det her værelse. Det her hjem. Det her liv.", sagde jeg og kiggede ned på mine foldede hænder. "Søde. Vi har talt om det her før. Du er 17 år, du kan jo gøre, hvad du vil.", sagde hun og aede mine hænder. "Ja, hvis mine bedsteforældre går med til det.", sagde jeg og kiggede væk. Jeg var så træt af, de behandlede mig som en på 12. Martha sagde ikke noget i noget tid, men bagefter insisterede hun på jeg skulle have noget og spise, så jeg kunne komme ud og ride. 

"Godmorgen min pige.", sagde Joshua. "Har du sovet godt?", spurgte han og kyssede min pande. "Godmorgen bedstefar. Ja.. Så godt, man nu kan sove.", sagde jeg og smilede. Jeg satte mig ned ved siden af ham og spiste min mad. "Hvorfor kom du ikke da jeg kaldte på dig? To gange!", spurgte Cady, da hun trådte ind i stuen. "Jeg sov.", sagde jeg og kiggede ned i min te. "Mhm..", sagde hun bare og satte sig ved bordenden. 'Spørg om det.. Det nu eller aldrig.', tænkte jeg. "Bedstefar?", sagde jeg og drejede med min teske i min te. "Ja min pige?", spurgte han. "Hvornår må jeg.. Se verden?", spurgte jeg stille. Jeg kunne høre fra bordenden, at en ske blev tabt. 'Fuck', tænkte. "Se verden? SE VERDEN?!" Hvad tænker du på Sarah?", sagde Cady vredt. "Hvorfor må jeg ikke hva'?! Det eneste jeg har lavet de sidste 8 år, er at adlyde jer, gå til ridning i fire timer, hver dag, plus musikskole, plus skole! Er det ikke nok!", råbte jeg idet jeg rejste mig. Jeg løb op på værelset, smækkede med døren, og satte mig ved mit skrivebord. "Ugh..", stønnede jeg med hovedet begravet i mine hænder. Jeg tændte for min bæbar, og et billede af mig og mine forældre poppede frem. Det var den gang i Disney Land, der er lige var fyldt 5. Det var den første og eneste ferie, jeg oplevede med mine forældre. Tårerne løb ned af mine kinder. Dem tørrede jeg hurtigt, da nogen bankede på døren. "Kom ind.", sagde jeg. Martha kom ind. Jeg kiggede på hende og smilede. "Hej Martha. Hørte du det?", spurgte jeg. "Selvfølgelig gjorde jeg det, og jeg forstår dig jo godt.", sagde hun og omfavnede mig. Jeg pegede hen mod en stol, som et tegn på hun skulle tage den herover, så hun kunne sidde på den. Det gjorde så. 

Vi sad og kiggede på alle vores online sider. Jeg sad som altid på Tumblr, og kiggede på de nye billeder, som blev postede af folk. Et billede af fem - ret flotte, fyre kom frem. Der var tre brunhåret, en sorthåret og en blond. Jeg fandt dem straks tiltrækkende. Nedenunder billede, stod der som tekst: "One Direction er det bedste boyband i verden. Elsker dem så højt!". "Ved du, hvem de drenge er?", spurgte jeg Martha. "Næ, men jeg har godt hørt navnet før.", sagde hun og smilede. "Lad os tjekke dem på Youtube.", sagde jeg. Da jeg bare skrev 'O', poppede der som det første 'One Direction - What makes you beautiful'. Jeg klikkede på det, og musikvideoen startede. "Nå dem! Dem kender jeg godt. De er på radioen hele tiden.", sagde Martha og fnisede. "Jeg vidste bare ikke de så sådan ud. De er da meget flotte.", sagde Martha og smilede. "De er da okay.", sagde jeg. De var faktisk ikke kun okay. De var herre lækre. Gud, jeg kunne ikke lade være med og spille sangen om og om igen, efter Martha gik nedenunder. Jeg havde fuldstændig glemt alt om ridning, jeg ville bare høre drengens stemmer om og om igen. 

Jeg endte med og høre alle deres sange, og jeg havde ikke lagt mærke til at det faktisk var blevet aften. Pludselig bankede det på døren. "Ja'er?", sagde jeg, og Martha trådte ind. "Hey Sa.. Har du siddet der hele dagen, foran computeren og set One Direction?", spurgte hun. "Måske..", sagde jeg og smilede. Hun havde sat armene over kors og smilede. "Ja'er okay undskyld Martha. Men.. Jeg er totalt blevet forelsket i dem. Deres stemmer. De har altså en fantastik harmoni!", sagde jeg på en drømmende måde. "Det kan være du bliver gift med dem.", sagde hun og fnisede. "Ej tror du? Hvem bliver jeg gift med? Niall? Harry? Louis? Liam? Eller måske Zayn?", sagde jeg og smilede stort. "Har du allerede lært deres navne?", spurgte hun og smilede. "Ja selvfølgelig! Jeg er jo blevet en Directioner!", sagde jeg og fnisede. "Directioner?", sagde hun og kiggede underligt på mig. "Altså en fan af One Direction?", sagde jeg. "Aha.. Men der er mad nu.", sagde hun. Jeg rejste mig fra stolen, og gik med hende.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...