Be My Bad Boi

Harry Styles, Louis Tomlinson og Zayn Malik er Londons bad boys. De går på en helt normal high school, og gør helt normale bad boys ting.

Nana Jenkins, Danielle Peazer og Milena Darling, er tre ubetydelige piger, deres bedste venner, Liam Payne og Niall Horan er de eneste der vil være i kontakt med dem.

Harry, Louis og Zayn har altid mobbet 5 kløveren, men, hvad sker der hvis de forelsker sig i dem de mobber?

OBS: One Direction er ikke kendte og der kommer noget Ziall bromance så hvis i er imod sådan noget såååh, lad hver med at læs.

Det her er mit bidrag til One Direction konkurrencen, please stem det betyder alt i hele verden ofr mig at vinde den T-shirt med Lous autograf på.

111Likes
291Kommentarer
56662Visninger
AA

54. Kap.52.Nanas synsvinkel.

Mig og Haz kørte ned til Nicks skole.

Jeg gik ind i hans klasse væresle.

Mr.Franklin var der

”er Nick her?” spurgte jeg

”nej, vi var på en tur, og på vej tilbage, kom han forbi en vens hus, og sagde at han ville sættes af der” sagde Mr.F

”Hvilket hus?” spurgte jeg

”han sagde hans ven Harry boede der” sagde han

Jeg vendte mig om mod Haz, vi så kort på hinanden, og skyndte os ud til bilen.

 

 

Han kørte hen til hans hus, jeg skyndte mig ud af bilen, og ind i huset.

”NICK” råbte jeg

”NANA” råbte han inde fra stuen

Jeg gik derind, og stoppede op, han sad sammen med Lou.

”Jeg fandt Louis, han var ikke på ferie, som i sagde” sagde han

”Nick vi skal hjem” sagde jeg og så på ham.

Han løj for mig, Lou forlod mig bare, han lod mig være deprimeret, i flere måneder, uden at komme.

”Men Nan” begyndte Nick

”NICK, VI SKAL HJEM NU” sagde jeg strengt, jeg kæmpede mod tårerne.

Han sukkede og gik ud, i gangen.

Lou gik hen imod mig, et eller andet sted, var jeg så lykkelig for at se ham, og et andet sted var jeg rasende på ham.

”Nana” sagde han stile

”du skal ikke snakke til mig, du forlod mig, du brød dit løfte til mig, jeg har været deprimeret, i flere måneder, og måtte kæmpe for at Nick ikke skule bekymre sig. Du forlod mig bare” sagde jeg og mærkede tårerne løbe ned af mine kinder.

”Nana, du forstår det ikke” sagde han blidt

”Nej, jeg forstår ikke hvorfor, du bare forlod mig, du brød dit løfte til mig, jeg vil aldrig se dig igen, jeg betyder åbenbart intet for dig, Jeg hader dig” sagde jeg, min stemme var helt grådet på grund af tårene.

Jeg vendte mig om og så Niall

”Nan søde, please lyt til os” sagde han

”du vidste det, du er min bror Niall, du lod mig være så deprimeret, og du sagde intet, du svigtede mig” snerrede jeg

Hvorfor Niall?

Hvordan kunne min egen tvilling bror svigte mig sådan?

Jeg skyndte mig ud af huset, og tilbage til Haz.

”Nan” sagde han stile

Jeg, ignorere ham og satte mig ind i bilen.

”skal Lou ikke med?” spurgte Nick

”Nej” sagde jeg

 

Vi kørte tilbage til lejeligheden.

”Nick gå lige med de andre op, jeg skal snakke med Nana” sagde Haz

De nikkede.

”hvad skete der?” spurgte Danie

”Louis” sagde han

”Nana, vi ville have sagt det” sagde Milena

”Men det gjorder i ikke” snerrede jeg

Zayn og Liam tog Nick med ovenpå.

"Nana du skal lytte til os, det var ikke nemt, ikke at sige det" sagde Milena blidt

"i så mig græde mig selv i søvn i flere uger, i hørte mig skrige om natten, i så hvor deprimeret jeg var, og i sagde intet" græd jeg

"Nana, vi ville sige det, men...Haz forklare det" sagde Danie.

Hende og Milena gik ud og efter drengene.

Jeg satte mig ned i sofaen, Haz satte sig på bordet overfor mig.

"Vi fortalte jer jo, at de mest var efter os fordi vi brændte stoffer af, da vi ikke gad mere, det var Louis ide, og de ved det, de er efter ham og dig, Drake en af dem vi plejede at...omgås sagde til Louis, at han kunne få stormet din lejelighed når som helst, hvis han ikke forlod dig, dig og Lou er svagest når i ikke er sammen, og de har holdt øje med jer, så de ved det, han gjorder det får at beskytte dig, og han har været ligeså deprimeret som dig" fortalte Haz

"men han brød sit løfte" sagde jeg stile og tørrede øjnene

"vi har gjort alt, vi kunne for at stoppe dem, så i kunne se hinanden igen, han har ikke været langt væk, Lou ville aldrig forlade dig helt, og det her var den sværeste beslutning i hans liv" sagde Haz

jeg så op på ham, jeg var stadig sur, ked af det og følte mig forrådt.

"jeg ved vi skule have fortalt dig det, og Lou bad mig også om at sige det, på det rette tidspunkt, vi kunne risikere at du ledte efter ham, du kunne komme i støre fare" sagde Haz

Jeg rejste mig og gik ovenpå.

Milena og Danie sad uden foran hulen.

"Nan vi er så kede af det, vi skule have sagt det" sagde Milena og rejste sig, det samme gjorder Danie.

"det er okay" sagde jeg stile

de krammede mig på samme tid. "Det skal nok gå nu" hviskede Danie.

Jeg tilgav stadig ikke de andre så nemt.

Niall kom lidt senere efter Zayn havde hentet ham.

Han var den eneste jeg tilgav, han var jo min tvillingbror, og det havde været svært for ham, at se mig sådan.

 

Jeg sad på mit og Louis soveværelse, eller lige nu er det vist kun mit.

Han er her jo ikke, hvorfor kom han ikke?

jeg så ham,

gjorder jeg ikke?

Han var der da

"Er du okay?" spurgte Liam bag mig.

Selvom mig og Liam havde haft og har vores kampe, er han altid en forstående og god ven.

"hvorfor kom han ikke tilbage?" spurgte jeg stile.

Liam satte sig ved siden af mig, på sengen.

"jeg så ham da, han var der, jeg så ham" sagde jeg lavt

"jeg så ham gjorder jeg ikke?" spurgte jeg og så op i Liams rolige brune øjne.

"jo det gjorder du, ellers må jeg nok sende til lægen" sagde han

jeg smilede lidt

"Niall bad ham blive, vi ville lige have dig til at forstå det hele først" sagde han

"Liam, jeg er 17 år snart 18 år, og alligevel passer i på mig...hvorfor?" spurgte jeg

"kan du huske omkring 7, 8 og 9 klasse, hvor du cuttede, og var så langt nede, pågrund af Jake?" spurgte han

jeg nikkede

"derfor, vi vil bare søger for at ingen såre dig igen" sagde han

"i er lidt for overbeskyttende" sagde jeg

"Sorry, men når Lou vil fri til dig, så bliver det os han skal spørger" sagde han

"hvad hvis det ikke er Lou?" spurgte jeg

"han elsker dig Nana, jeg stoler ikke så meget på ham, men jeg ved han elsker dig, stol på ham" sagde han "du stoler ikke på ham" sagde jeg

"jeg stoler ikke på reklamer, eller noget andet for dens sags skyld," sagde han

jeg himlede med øjnene, den dreng bliver nogle gange for meget.

døren gik op, Niall og Zayn kom ind.

"Nana, det her er ikke nemt, men Lou var på vej herhen i sin bil, da Drake fik øje på ham, og støtte sin bil ind i ham, det endte ikke så godt" sagde Zayn

HVAD?

var Lou død?

"e-e-er han?" spurgte jeg lavt, jeg kunne næsen ikke få er ord frem, tårerne vældede frem i mine øjne.

"Nej, men han er på hospitalet, han er bevidstløs" sagde Niall og tog min hånd. "Vil du med hen på hospitalet?" spurgte Zayn

jeg nikkede.

Niall trak mig op.

"han klare sig" sagde han stile.

Vi kørte af sted mod hospitalet.

Jay stod i receptionen

Hun så bekymret på os, da vi kom ind.

Hun løb hen til os

"er han vågen?" spurgte Zayn "nej, ikke endnu" sagde hun, det var nemt at se at hun havde grædt meget.

"han klare sig" hviskede jeg genmen tårerne.

Jay smilede lidt og krammede mig

"det gør han helt sikkert" sagde hun.

"Kom jeg viser dig ind til ham" sagde Jay og trak mig med sig.

Niall og Zayn fulgte efter.

 

Jeg åbnede forsigtigt døren, til det rum Lou lå i.

Jeg gik langsomt ind, uden at se på ham. Da jeg havde lukket døren, vendte jeg mig forsigtigt mod ham.

Han havde små rifter i ansigtet, og på armene.

Jeg gik hen til ham, jeg begyndte at græde endnu mere.

Jeg satte mig på stolen ved siden af ham, og tog hans frie hånd, den anden var der en slange i.

"undskyld Lou....jeg skule have lyttet til dig..........du ville ikke ligge her hvis jeg ikke var blevet sur.........jeg forstår hvorfor du måtte gå.....jeg elsker dig så meget Louis...kom tilbage til mig........vi kan slippe væk fra de idioter......................vi løber væk....langt væk.....væk fra London...væk fra England" hviskede jeg og klemte blidt hans hånd.

"jeg vil gøre alt, bare du kommer tilbage til mig.....hvis du dør, så dør jeg også....jeg kan ikke leve uden dig........jeg vil ikke leve uden dig" hviskede jeg.

Jeg sad derinde hele tiden, jeg gik kun for at gå på toilettet.

Ellers sad jeg, og så på ham.

Ventede på at han skule vågne.

nogle gange hviskede han mit navn, men han vågnede aldrig.

Lægerne sagde at han var helt bevidstløs, og at der ikke havde været tegn, på at han ville vågne.

måske ville han endda aldrig vågne.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...