Be My Bad Boi

Harry Styles, Louis Tomlinson og Zayn Malik er Londons bad boys. De går på en helt normal high school, og gør helt normale bad boys ting.

Nana Jenkins, Danielle Peazer og Milena Darling, er tre ubetydelige piger, deres bedste venner, Liam Payne og Niall Horan er de eneste der vil være i kontakt med dem.

Harry, Louis og Zayn har altid mobbet 5 kløveren, men, hvad sker der hvis de forelsker sig i dem de mobber?

OBS: One Direction er ikke kendte og der kommer noget Ziall bromance så hvis i er imod sådan noget såååh, lad hver med at læs.

Det her er mit bidrag til One Direction konkurrencen, please stem det betyder alt i hele verden ofr mig at vinde den T-shirt med Lous autograf på.

111Likes
291Kommentarer
55563Visninger
AA

41. Kap.40.Louis synsvinkel.

Mig og Zayn stod og ventede på at Haz kom fra sin 5 time, matematik.

Han kom hen til os

"Hva så?" spurgte han

"ikke noget vi venter på dig" sagde Zayn

"du har snavet igennem med Milena" sagde jeg

"ja i geografi, hvordan vidste du det?" spurgte han "jeg kender dig" sagde jeg

Liam kom løbende hen til os, han så panikslagne ud

"Yo Li mand Vas happenin?" spurgte Zayn

"Milena har problemer, Niall har støre problemer og Nana har enorme problemer, Danie kan ikke hjælpe dem alle sammen, og Niall kan ikke hjælpe Nana, han er helt ude af den" sagde han forpustet.

Vi løb hurtigt efter ham, om til en af de andre gange.

det halve af skolen stod samlet.

Milena var presset op i hjørne, Niall var også presset op i hjørne.

Danie kom hen til os.

"hvor er Nana?" spurgte jeg

"det ved vi ikke, det er derfor Niall er ude af den" sagde hun og havde tåre i øjnene.

Zayn skyndte sig over til Niall og flåede folk væk fra ham

"Yo Malik hvad sker der for dig?" spurgte en

"ja vi prøver bare at give taberen hvad han fortjener" sagde en anden

"DU SKAL IKKE KALDE MIN KÆRESTE EN TABER" råbte Zayn

"din hvad?" spurgte en pige, som troede at hende og Zayn havde noget kørende, han vidste ikke engang hvad hun hed.

"GÅ VÆK FRA NIALL LIGE NU, HVIS NOGEN AF JER SÅ MEGET SOM TALER TIL HAM IGEN, SÅ SMADRE JEG JER, HAN  ER MIN KÆRESTE, JEG ELSKER HAM OG I SKAL IKKE RØRE HAM" råbte han

Harry gik over til Milena

"sig ikke hun er din kæreste" sagde en

"hun er min kæreste, og i skal ikke røre hende" snerrede han og rev Milena væk fra dem.

"hvad fanden er der glat med jer, i ødelægger jeres ry på skolen" sagde en af eleverne

"jeg her fucking ligeglad med alt, alt andet end Milena, der er intet der betyder noget for mig i forhold til hende" sagde han og kyssede hende

"hvor fanden er Nana?" spurgte jeg

"hvem?" spurgte en af de andre elever. "hende den lille blege taber?" spurgte en af de andre

inden jeg nåede at tænke havde jeg slået ham i gulvet

"DU SKAL ALDRIG TALE SÅDAN OM MIN KÆRESTE IGEN" råbte jeg

alle stirrede chokket på mig.

Selv mine venner, ingen af dem vidste noget om mig og Nana.

"h-h-hun.....d-d-d-de......jagtede hende væk........hun løb den vej" sagde ham jeg slog i gulvet og pegede mod den retning udgangen lå i.

Niall sprang op så hurtigt han kunne.

Vi løb hen mod udgangen, "Hvor fanden er hun?" spurgte jeg

"det ved jeg ikke" indrømmede Niall han begyndte at græde.

de andre kom hen til os

"Niall, Zayn, Danie og mig tager hjem til hendes lejlighed, og ser om hun der, vi venter der, i tager ud og leder efter hende" sagde Liam

"parken" hviskede Niall

"Hvad?" spurgte jeg

"hun gemte sig altid i parken, da vi var små" sagde han

jeg løb ud af døren, jeg vidste hvor hun var.

jeg løb hen til parken, og ind i skoven, hen til den sten, jeg havde siddet på med hende.

Og der sad hun, krøllet sammen, og rystede.

jeg tog min jakke af og lagde den om hende, og trak hende indtil mig, hun så hurtigt op, hendes øjne var opspilet af skræk.

"det er okay, der er ingen der vil røre dig nu, hele skolen ved ved vi er kærester, de andre ved det også, der er ingen der vil såre dig igen, det lover jeg" hviskede jeg og kyssede hende på panden.

hun begyndte at græde

"det er okay, babe, jeg er her, jeg forlader dig aldrig nogensinde" hviskede jeg

 

Efter noget tid, stoppede hun med at græde.

"slog de dig?" spurgte jeg

hun nikkede

"hvor?" spurgte jeg

hun så op på mig, jeg så på hendes ansigt hende læbe var flækket, og hendes øjenbryn havde også en flænge.

jeg løftede hende op

"hvor skal vi hen?" spurgte hun lavt

"hospitalet, det er sikkert ikke alvorligt, men de andre slår mig ihjel hvis jeg ikke tager dig derhen" sagde jeg

der var ret langt derhen, så jeg bar hende tilbage til skolen, og satte ind i min bil.

"hvordan fandt de andre ud af det?" spurgte hun

"der var en der kaldte dig en taber, jeg slog ham i gulvet, og råbte at han aldrig skule kalde min kæreste det igen" sagde jeg

hun grinte lidt

"det var helt uden at tænke, jeg var bange for at der var sket noget" sagde jeg og tog hendes hånd.

jeg kørte hen imod hospitalet.

Nana ringede til Liam og fortalte ham hvor hun var, han blev vidst ret lettede.

"Okay, de andre er der ikke når vi kommer tilbage, de skal alle sammen på dates" sagde hun

jeg grinte

"vi skal da bare passe Nick, se lige hvad de går glib af" sagde jeg

"faktisk skule Nick sove hos en ven, så vi er alene" sagde hun

"endnu bedre" sagde jeg

hun smilede.

jeg stoppede bilen ved hospitalet, og skyndte mig om og åbnede døren, og bar hende ud. "Lou jeg kan godt gå" sagde hun

"Shhh nej du kan ej" sagde jeg.

Jeg havde været på hospitalet ret meget, alle kender mit navn.

Mig og Zayn endte der cirka hver uge, ikke så meget efter Nan og Niall kom ind i vores liv.

Haz var lidt mere stile når det gjaldte slås kampe.

"du kender vidst stedet" sagde Nan

"mig og Zayn har været her et par gange" sagde jeg

"hey Lou" sagde en læge

"ret mange gange" rettede jeg

"Nå, Lou kommer du nu igen, ja, ja gå du bare ind" sagde den læge jeg altid endte med Dr.Ross.

vi kendte hinanden så godt at han sender med julekort.

"Nå det er ikke dig, den er gal med i dag" sagde han

jeg satte forsigtigt Nana på briksen, og satte ved siden af og tog hendes hånd. "Nej, det er min kæreste, hun blev overfaldet" sagde jeg

"nå jamen det var jo ikke så godt, hvad hedder du?" spurgte han og så på Nana

"Nana Jenkins" sagde hun

han ringede til en sygeplejeske og bad hende finde Nanas journal, alle hospitaler har jo en journal til en alle patienter.

"har du været på et hospital før?" spurgte han og så på Nana

hun rystede stadig at skræk

"for ikke så lang tid siden, med min tvillingbror, han var indlagt, og nogle få gange før" sagde hun stile

Sygeplejersken kom ind med journalen, og gav den til Dr.Ross. "Nå Lou er du nu her igen?" spurgte hun og smilede, hun var her altid når jeg kom hun hed Beth

"ja, men bare rolig denne gang, er det min kæreste" sagde jeg og så på Nana

Beth gik hen til Nana og undersøgte flængerne.

"det ved øjenbrynet skal vi have syet, men flængen ved læben, er ikke så slem" sagde hun

Nana smilede lidt

"det er prisen, for at være kærester med sådan en rod" sagde Beth og hen for at finde tingene til at sy sår med.

Nan blev lidt urolig. "Ja, jeg kan se at du ikke har fejlet noget alvorligt, men at du er et særtilfælde med hvad gælder din hud" sagde Dr.Ross, og rejste sig "jeg får nemt blåmærker, jeg ved ikke hvorfor" sagde hun

"ja det kan jeg se, du skal ikke være urolig for det, det er ret normalt" sagde han

"er du blevet syet før kære ven?" spurgte Beth

"d-d-det ved jeg ikke, ikke af hvad jeg kan huske, sikkert som lille" sagde hun

"har dine forældre ikke fortalt dig det?" spurgte Beth

"der er meget de ikke har fortalt mig" sagde hun

"der står ikke noget om en opperation, i følge din journal, har ikke været her så tit" sagde Dr.Ross

"Men der står heller ikke noget om en Tvillingbror, journalerne er grundige, og der står at du bor alene, og kun har to søskende" sagde Dr.Ross.

han rensede såret. "det er lidt indviklet" sagde hun

"læger er gode til indviklede ting" sagde han og smilede

hun prøvede så godt hun kunne at forklare, det der med at hende og Niall var tvillinger.

"Jamen stakels barn da" sagde Beth

Nana smilede anstrengt hun var ikke meget for  nåle, og der var en der boede sig ind i huden på hende.

"jeg har vænnet mig til tanken" sagde hun

hun klemte min hånd hårdt.

"jeg tror i skal se på min hånd bagefter, hun er ved at brække den" sagde jeg

"du er lidt af et tudefjæs Lou" sagde Beth

"nej, jeg er ej" sagde jeg

"for bare to måneder siden, kom du ind og troede du skule dø fordi, du havde slået hul i knæet" sagde Dr.Ross

"det blødte meget" forsvarede jeg mig selv med.

"du kommer herind lige meget hvad du har skadet, du kommer endda herind når du har skåret dig på et papir" sagde Beth.

 

Døren gik op og min mor kom ind, hun er Jordmor og arbejder her på hospitalet.

"Boo Bear, jeg hørte du kom ind, ikke at jeg blev overrasket" sagde hun

"bare rolig Jay, det er hans kæreste der er skadet denne gang" sagde Beth

Super min mor ved ikke jeg har en kæreste,

"Jamen Lou, du har ikke sagt du har en kæreste" sagde hun og gik hen til mig

"hvis det hjælper, fandt mine venner også først ud af det i dag" sagde jeg

Nana gav et lille piv fra sig og klemte min hånd hårder

"Seriøst min hånd er brækket" sagde jeg

"Lou du skal ikke være sådan et tudefjæs, foran din kæreste" sagde Dr.Ross.

jeg så på Nana hendes øjne var klemt sammen.

"hvis du bare kendte smerten" sagde jeg og så på Dr.Ross.

"kan sådan en lille pige gøre dig ondt?" spurgte Beth

"JA" sagde jeg

"hans 8 årige lillesøstre kan gøre ham ondt" sagde min mor

"ja det ved vi skam, han kommer herind med alle skader" sagde Beth

"selv papir snit" sagde Dr.Ross og afsluttede.

"Lou hvorfor har du ikke sagt du havde en kæreste?" spurgte min mor

"fordi.....jeg ville holde det hemmeligt det var et uheld at det slap ud i dag" sagde jeg

"Niall ved det, han så os i går" sagde Nana

"sagde han det?" spurgte jeg

"Du skal ikke tro, jeg ikke kan læse min tvilling brors tanker" sagde hun

"Nåååårh, du er Nana. Nialls tvillingsøster" sagde min mor.

Hun havde mødt alle de andre undtagen Nana.

"i kan gå nu, Lou vi ser jo dig i løbet af ugen, eller vil du have kigget på din hånd?" spurgte Beth

jeg nikkede barnligt

Nana grinte

Beth tog min hånd

"Dr.Ross du må heller se det er ret alvorligt" sagde hun

WHAT!?!?!?!?!

han kom hen og mærkede på min hånd

"du godeste han skal opereres omgående" sagde han overrasket

"HVAD? NEJ" sagde jeg

"Det gør ikke ondt" sagde jeg

"benægtelse af at det gør ondt, symptomerne kommer" sagde Beth panisk

"Symptomerne på hvad?" spurgte jeg

de løb rundt mellem hinanden

"HVAD SKER DER?" råbte jeg

"Du er en tøsedreng Lou det er hvad der sket, smut med dig, vi ses i morgen, når du har skåret dig på et papir" sagde Dr.Ross.

Nana grinte.

"Kommer i ikke med hjem og spiser?" spurgte min mor, mens vi gik. "Øøøhm,Moar, Nana er ret træt, så jeg tror bare jeg tager hende hjem nu, og så kommer vi i morgen" sagde jeg

"nå okay, vi ses i morgen, det var rart at møde dig Nana" sagde hun

"i lige måde" sagde Nana

jeg bar Nana ud til bilen, og satte hende ind.

"nåede du at snakke med min mor?" spurgte jeg

"Nej bare rolig, du kommer først til at blive ydmyget i morgen" sagde hun

jeg grinte.

Jeg kørte hjem til hende, og bar hende op i hendes lejlighed.

Vi sad og så Power Rangers resten af dagen og hele aftnen.

Vi bestilte Pizza, og spiste det, eller Nana åd halvanden.

 

Jeg bar hende op og ud på badeværelset, børstede hendes tænder, og bar hende ind i seng.

"Vil du også hjælpe mig med at skifte til Nattøj?" spurgte hun

"HELT SIKKERT" sagde jeg

hun grinte og rystede på hovedet.

hun rejste sig og tog sit nattøj på med ryggen til mig.

"vend dig om" sagde jeg

"Neeej" sagde hun

jeg grinte.

hun lagde sig ind under dynen til mig, og rykkede sig tæt indtil mig.

"jeg elsker dig Nana" hviskede jeg "jeg elsker også dig" hviskede hun

"Jeg lover at fra nu af, vil ingen mobbe dig, du skal aldrig være bange for at gå i skole igen" sagde jeg og kyssede hende på panden.

hun så op på mig, og smilede.

jeg smilede tilbage, og kyssede forsigtigt flængen på hendes læbe.

"gør det ondt?" spurgte jeg

"nej" hviskede hun

"godt" hviskede jeg og kyssede hende igen.

 

Hun faldte i søvn før mig, og begyndte at snakke i søvne.

"Louis, Louis, Louis" hviskede hun

gad vide hvad hun drømte om mig

"hårdere Louis, hurtigere" hviskede hun

jeg prøvede at undgå at grine, det her var så godt, hun havde de samme drømme om mig, som jeg havde om hende.

"jeg vil altid beskytte dig min elskede altid" hviskede jeg og faldte i søvn, til lyden af hendes åndedræt.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...