Be My Bad Boi

Harry Styles, Louis Tomlinson og Zayn Malik er Londons bad boys. De går på en helt normal high school, og gør helt normale bad boys ting.

Nana Jenkins, Danielle Peazer og Milena Darling, er tre ubetydelige piger, deres bedste venner, Liam Payne og Niall Horan er de eneste der vil være i kontakt med dem.

Harry, Louis og Zayn har altid mobbet 5 kløveren, men, hvad sker der hvis de forelsker sig i dem de mobber?

OBS: One Direction er ikke kendte og der kommer noget Ziall bromance så hvis i er imod sådan noget såååh, lad hver med at læs.

Det her er mit bidrag til One Direction konkurrencen, please stem det betyder alt i hele verden ofr mig at vinde den T-shirt med Lous autograf på.

111Likes
291Kommentarer
55574Visninger
AA

21. Kap.20.Louis synsvinkel.

Nana havde bind for øjnene, mens vi kørte af sted.

Jeg smilede af hende, selv med bind for øjnene, var hun det smukkeste menneske i verden.

Jeg er virkelig forelsket i hende, og jeg vil få hende til stole 100% på mig.

Jeg vidste ikke helt hvordan, men jeg finder ud af det hen af vejen.

Jeg er jo et spontant menneske.

Jeg stoppede bilen, og så på Nana "vent lige to sekunder" sagde jeg og gik ud.

Jeg gik om til passagersiden og åbnede døren for hende, jeg tog hendes hånd, og hjalp hende ud.

"Hvor er vi?" spurgte hun

jeg trak hende ned mod sandet, vi stod 2.meter fra vandet.

Jeg tog forsigtigt binder af hendes øjne.

"Oh" sagde hun og lød ikke ligefrem begejstret

"kan du ikke lide stranden?" spurgte jeg

"øhm...jooh" sagde hun stile

jeg smilede og tog min jakke af og lagde den på sandet, bagefter trak jeg hende ned mod vandet, det var ikke koldt i dag, heller ikke varmt, men det var vel okay.

vandet skyllede ind over vores føder, jeg havde bedt hende om at tage klip klapper på, så hun ikke ødelagde sine andre sko.

"Kom" sagde jeg og gik længere ud i vandet, Nana rørte sig ikke ud af flækken. "er du okay?" spurgte jeg

"j-j-jeg kan ikke svømme" sagde hun stile.

jeg gik tilbage til hende, "jeg kan lære dig det" sagde jeg

"jeg er bange for vand" sagde hun

"kom nu, der sker ikke noget" sagde jeg og trak hende med ud på det dybere vand.

Vandet gik hende til navlen, så for mig var det endnu laverer.

"okay, læg dig på ryggen, jeg holder dig oppe det er okay" sagde jeg

"du slipper mig bare, og så synker jeg" sagde hun

"nej, du gør ej, det lover jeg...stol på mig" sagde jeg og så hende dybt i øjnene.

hun var bange, det var så nemt at tolke.

"du skal ikke være bange, du må ikke være bange" sagde jeg

"j-j-jeg k-k-k-kan ikke" stammede hun

jeg vidste jeg var ond mod hende, når hun var bange, og så bange som hun var nu.

Var det svært at modstå det, men jeg ville ikke såre hende, jeg elskede Nana mere end jeg nogensinde havde elsket nogen, jeg ville beskytte hende mod alt.

"bare rolig, jeg lader der ikke ske noget med dig, stol på mig" sagde jeg

Hun nikkede endelig.

Min ene hånd, lå på hende ryg, og holdte hende oppe, min anden hånd, lå på hendes flade mave.

"okay, jeg slipper nu, du synker ikke. Stol på mig" sagde jeg

jeg slap forsigtig, hun flød stile, med øjnene klemt sammen.

"se du synker ikke, du flyder" sagde jeg

hun åbnede øjnene, "er jeg ikke død?" spurgte hun

jeg grinte

"det ved jeg ikke, jeg er her stadig, og jeg er ikke en engel, men du er engel så måske" sagde jeg

hun rødmede, og kom op

"okay, jeg gætter på du ikke gider at, lære, at svømme nu" sagde jeg

"godt gættet" sagde hun og grinte.

hun sprøjtede på mig

"det der gjorde du ikke" sagde jeg og grinte lidt

"jo jeg gjorde" grinte hun

Jeg sprøjtede tilbage.

Vi løb rundt efter hinanden, i en times tid.

Før vi gik op,

Nana rystede lidt.

Jeg gav hende min jakke på, så hun ikke frøs.

vi sad hele dagen, på stranden, og så snakkede, grinte, gik en gang i mellem ud i vandet.

jeg fik hende lært at svømme, hun stolede vist mere på mig.

Da solen gik ned.

sad vi på det tørrer sand, der var en klart duft af saltvand, alt føltes perfekt nu.

jeg lagde min ene arm om Nana og holde hende tæt indtil mig.

Hun lagde hovedet på min skulder.

"jeg stoler på dig" sagde hun stile

"gør du?" spurgte jeg og smilede

"ja det gør jeg, 100%" sagde hun

endelig hun stolede på mig, jeg smilede endnu mere.

"stoler du 100% på mig?" spurgte hun

"ja" sagde jeg og trak hende tættere indtil mig, selvom det ikke var muligt.

jeg ville bare ønske hun kunne, smelte sammen med mig.

jeg overvejede at kysse hende, og fortælle hende om mine følser, men hun følte sikkert ikke det samme.

Eller gjorde hun?

hun var først lige begyndt at stole på mig

jeg kunne ikke ødelægge det, jeg havde hende så tæt på mig, og jeg vil aldrig lade hende gå.

Undskyld ved det var kort, men håber stadig i kan lide det.Xxx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...