I fare? (One Direction)

En pige, Allyson, vandt for lidt over et år siden en konkurrence om at vinde et møde med hendes idoler, One Direction, og siden da havde de været uadskillige. Hun var elsket af drengene, men hadet af fansene. Da de er på vej til koncerten stod der massere af fans udenfor og ville se drengene og var bestemt ikke kommet for at se Allyson. Hvad sker der da Allyson bringer drengene i 'fare'? Specielt når 'faren' er fansene?

I må meget gerne like min historie, tilføje den som favorit eller lige skrive hvad i syntes så jeg ved hvad jeg kan gøre bedre til næste gang.

4Likes
6Kommentarer
1364Visninger
AA

1. Bare en ny dag i mit liv

Jeg så mig i spejlet og tænkte på hvor heldig jeg var. Det var lidt over et år siden jeg havde mødt mine 5 idoler og nu var vi dybest set uadskillelige. De var næsten som man hørte i radioen og så i tv’et eller på youtube. De var bare lidt mere…mærkelige? De jokede hele tiden rundt og fik ballade hver anden dag hvis ikke hver! Til at starte med havde jeg et par problemer med at komme med til koncerter både på grund af sikkerhedsmæssige årsager, men også fordi mine forældre ikke havde været meget for at lade mig tage af sted i flere måneder af gangen med dem. Heldigvis havde vi fået overtalt alle om at jeg ikke ville være til besvær. Jeg har stadig ingen idé om hvordan drengene havde overtalt mine forældre, men efter 20 minutters snak alene mellem drengene og mine forældre var de alle kommet ud og sagt at jeg fik lov.  Jeg tog noget vand i hovedet inden jeg gik ud. Solen var kun lige stået op, men drengene skulle lave koncert, så de skulle øve det meste af dagen. Vi var først ankommet hertil dagen før, så der havde de ikke nået det. Jeg var vant til at der skulle øves, så det var bare endnu en af de samme dage.

   ”Er du klar?” spurgte Harry, som sad og zappede lidt rundt på kanalerne.

   ”Ja klart i den her mundering!” grinte jeg og kiggede ned af mig selv.  Alt for stor t-shirt som jeg havde sovet i. Den skulle bestemt skiftes. Jeg gik hen til mit skab på hotel værelset og åbnede. Det første jeg fik fat i var et par shorts og en lyseblå t-shirt. Jeg fik det på idet de andre drenge kom ind. Jeg var mere eller mindre vant til at der skullle øves, så det var bare endnu en af de samme dage.

   ”Er i klar alle sammen?” spurgte Paul som kom ind som den sidste.

  ”Jeg er,” kom det fra os alle sammen i kanon.

   ”Så lad os gå, vi har ikke hele dagen!” sagde han og gik ud af døren. Vi fulgte alle efter. Jeg stilte mig ved siden af døren og vendte på at drengene skulle gå ud.

   ”Damerne først,” smilte Niall og bukkede som i film.

   ”Tak,” sagde jeg og skyndte mig efter Paul. Hvorfor havde den dreng ikke en kæreste?  Ja, nogle ting kunne undre en, men som han selv havde sagt så mange gange, så ville han hellere vente på den rigtige. Drengene kom hurtigt løbende op ved siden af mig og skubbede venskabeligt til mig fra side til side.  

   ”Stop det,” grinte jeg og begyndte at løbe. Jeg vendte mig om og så at ingen fulgte efter og smilede derfor hoverende ti dem og løftede øjenbrynet som en invitation til at løbe om kap. Louis var den første til at begynde at løbe, men de andre forstod det snart og løb efter. Vi løb forbi paul som stod og ventede på elevatoren. Vi styrtede ned af trappen ved siden af i stedet. Klodset som jeg var snublede jeg i mine egne snørebånd og rullede ned for enden af trappen.

   ”Er du okay?” spurgte Zayn og var nede ved mig på ingen tid. Jeg tog mig til hovedet og begyndte at grine. De andre begyndte også at grine og hjalp mig op. De var ved at være vant til mine små stunts, som jeg udførte med ikke så stor mellemrum. Vi gik resten af vejen ned af trappen i rolig tempo og fandt Paul ventende utålmodigt ved bilen.

   ”Det tog da sin tid,” brokkede han sig. I må endelig ikke tro at Paul var sur konstant og sådan, men han blev ikke i det bedste humør når der var travlt. Vi satte os alle ind uden at sige noget. Det var sådan en bil som jeg ville flippe ud over hvis ikke det var fordi jeg nærmest var vant til dem. Det var en stor rumlig bil med to rækker af sæder lige overfor hinanden. På den ene side sad Liam, mig og Louis og på den anden sad så Harry, Niall og Zayn. Paul sad oppe foran sammen med chaufføren. Vi kiggede alle rundt på hinanden og begyndte så at grine og slå lidt ud efter hinanden, som vi altid gjorde, uden grund.

   ”Hvilke sange skal i så synge i aften?” spurgte jeg efter vi var blevet bedt om at dæmpe os.

   ”I should’ve kissed you til at starte med mener jeg vist nok og så på et tidspunkt skulle vi vist også synge One Thing og What makes you beautiful, men planen ligger sikkert derude eller også har Paul den,” smilte Liam. Det var blevet en hel vane at når man ikke vidste hvor noget var, så vidste Paul det nok.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...