One night stand... (1D)

Denne novelle handler om pigen Annabell. Hun hader kendte og paparazzier. Men en aften når hun er til en fest, møder hun Louis fra One Direction. han er sød mod hende, men hun hader ham alligevel....

19Likes
21Kommentarer
2415Visninger
AA

2. Overdreven fest...

Hvorfor skulle det altid ske for mig? Hvorfor ikke nogen andre eller noget… Hrmmm… Jeg var blevet fanget af min veninde, og jeg SKULLE nu med til en eller anden vildt kendt klub. Den var åbenbart kæmpe! Det var der, alle de kæmpe var, og hendes moster havde fået et arbejde derinde, så nu skulle vi begge der ind. Jeg kiggede i mit skab. Der var en rød flot kjole, men den havde for meget kavalergang. Så var der en sort kjole, der gik til knæerne, men den var måske lidt for meget ”Begravelse”? Så var der en hvid topløs, men den topløse er ikke mig. Hvad nu hvis den røg ned? Jeg havde intet tøj.

”Bank, bank… Hvem tror du det er?” Sagde min veninde. Hun var åbenbart lige kommet, og stod nu i rødt undertøj, lige uden for min dør til mit værelse.

”Er du kommet sådan her herhen?” Spurgte jeg, og gjorde alt for at lade være med at grine. Hun havde sit blonde hår oppe i en løs knold, og hun havde en masse tasker i hænderne.

”Ja. Jeg red på min usynlige giraf i mit undertøj!” Sagde hun, og spillede sur. Der kunne jeg ikke holde den, og begyndte at grine helt vildt. Jeg lagde mig på min seng, og grinte. Til sidst kunne Alma heller ikke holde masken, og grinte med mig. Vi stoppede lidt med at grine, men når vi så på hinanden, begyndte vi at grine igen. Efter noget tid stoppede i igen, men det var stadig sjovt. Vi satte os begge lidt op.

”Når… Ikke mere pjat! Nu skal vi blive lækre!” Sagde hun, og rejste sig op, og dansede vildt. Jeg faldt bare om på sengen igen, og lod som om at jeg faldt søvn. Jeg ville ikke ud i London. Der var alt for mange mennesker…

*

Vi havde glattet og krøller, taget make-up på, taget tøj på, valgt nyt tøj, taget billeder, danset og skreget. Endelig stod vi foran klubben. Vi trak begge vejret dybt, og Alma tog min under armen.

”Du må ikke besvime. Den eneste regel i aften!” Sagde Alma, og smilede stort. Jeg trak vejret dybt, og nikkede til hende.

”Tag det roligt! Det bliver sjovt!” sagde hun, og trak af sted med mig. Jeg var ikke det store fest menneske, og jeg hadede paparazzier! De ødelagde andres liv. Jeg halvt løb efter Alma, og ville ønske at ingen så mig, men det kunne man ikke undgå, når det var sådan et sted. Vi gik forbi en stor bil, og ind på det røde tæppe. Det var ligesom i film. Et rødt tæppe, og en masse paparazzier ved siden af, der stod, og blev ved med at tage billeder. Jeg trak vejret igen, og gik lige efter Alma. Hun kunne godt lide opmærksomhed, og poserede lidt foran dem. Jeg trak mig lidt væk, hen mod starten af tæppet. Jeg skulle forbi paparazzierne. Jeg skulle bare finde mit mod, men før jeg havde fundet det, blev jeg slået meget hårdt bag i, med en bil dør. Jeg lå nede på jorden, da jeg kiggede op. En sød dreng med brunt hår og blazer stod, og så ned på mig. Havde jeg ikke set ham før? Og så besvimede jeg…

*

Jeg vågnede op lidt senere, ved at høre en masse blitz tæt på. Jeg åbnede stille øjnene, og der så jeg den søde dreng, lige over mit hoved, og ved siden af ham… Paparazzier... Jeg satte mig hurtigt op, og endnu flere begyndte at tage billeder.

”Er du okay?” Spurgte drengen. Han så sød ud, men jeg kunne ikke tænke på andet, end at komme væk derfra. Der var alt for mange billeder, og de fokuserede alle sammen på mig.

”Ja” Sagde jeg stille, og prøvede at rejse mig op, men fordi at jeg var blevet tvunget ned i en alt for stram kjole, af Alma, kunne jeg ikke helt. Drengen tog mig i armen, og lagde den anden arm om min ryg. Jeg rykkede mig væk fra ham, og udbrød

”Jeg kan godt selv!” Og jeg havde helt glemt at hele verden så på. Jeg prøvede at komme op i kjolen, og efter noget tid, lykkedes det også. Jeg var blevet sur på ham. Jeg havde da ikke behøvet at få hjælp! Jeg kunne godt klare mig selv! Jeg maste mig imellem alle paparazzierne, og nærmest løb ind i klubben. Drengen råbte efter mig

”Er du okay?” det var måske lidt sent at spørge om det. Jeg løb videre, men da jeg nåede ind i klubben, kunne jeg ikke se Alma. Var hun stadig derude? Jeg ville under ingen omstændigheder gå derud igen. Jeg satte mig på en barstol, og kiggede rundt. Jeg kunne ikke se hende. Jeg trak vejret dybt, og kiggede mod døren. Drengen var på vej ind, og han havde flere drenge efter sig. Jeg gik væk fra baren, og løb hen mod toilettet. Jeg kiggede mig over skulderen, og der så jeg alle drengene på vej hen mod mig. De kiggede alle her hen, og gik hurtigt. Jeg løb hurtigere, og nåede lige toilettet, før de nåede mig. Jeg gik hen til vasken derinde, og trak vejret dybt.

”Hvorfor skulle det være dig?” Spurgte én. Jeg kiggede rundt, og så Alma stå foran et af toiletterne. Hun havde røde øjne, og hendes make-up løb.  Jeg kiggede forvirrende på hende, og hun kiggede tilbage på mig, som om at jeg var åndsvag.

”Du prøver bare at stjæle alt opmærksomhed fra mig. ”Alma så virkelig sur ud, og gik tættere, og tættere på mig.

”Hvad mener du?” spurgte jeg. Alt for meget var sket på kort tid, og min hjerne havde ikke helt fattet noget af det endnu. Da hun ikke svarede, blev jeg urolig, for hun virkede meget sur.

”Du forstår det bare ikke.” Sagde hun og fnøs. Så sagde hun hurtigt farvel, og gik. Jeg gik efter hende, men før jeg kom langt, faldt jeg mod gulvet, og besvimede igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...