Don’t be afraid of the dark

Chie bor i en lejlighed med sin kat,Felix. Hendes forældre døde da hun var et år, lige siden der har hun boet hos sin tante, som har taget sig af hende til hun fyldte femten, hvor hun så måtte flytte ind i sin egen lejlighed. Men siden da hun var lille har hun oplevet mærkelige ting omkring hende, og det er grunden til hun ikke går ud for en dør. Kun hvis det er nødvendigt. Hun troede kun det var en fase hun skulle igennem, men det blev ved, også i hendes lejlighed hun bor i nu...

2Likes
2Kommentarer
846Visninger
AA

1. En stor forskrækkelse

 

Du kender vel det, når man ikke tror på det overnaturlige.  I mine femten år i mit liv, har jeg oplevet ting der ikke kunne forklares, jeg ser ting, jeg høre sommetider en hvisken. Men jeg lever mit liv så godt jeg nu kan. Jeg lever i angsten for mørket.

Klokken var lige præcis halv fem om eftermiddagen, solen var på vej ned, og jeg havde ikke bevæget mig ud af min lejlighed, jeg stod blot og beundret solens orange farve der væltede henover byen, det var vinter. Jeg havde altid elskede vinter månederne, og det bedste er vel nok december, de fleste mennesker glæder sig til Julen, men jeg holder ikke jul, det har jeg aldrig gjort siden mine forældre døde,  tog min tante over og lod mig være mig, men hun tvang mig til at holde jul, men det var ikke mig.  Jeg er femten år, og bor i egen lejlighed, jeg arbejder heller ikke, mine forældre efterlod mig en mindre formue så jeg kunne leve. Jeg trak gardinet for, og vendte mig væk fra vinduet når mørket falder på.

Ding dong…

Hvem mon det kan være, var den første tanke der strejfede mig da jeg gik hen imod gangen, jeg tog fat i baseball battet der altid stod nær døren når det var, jeg gik roligt hen imod døren, og låste den op, og åbnede døren, jeg havde heldigvis en sikkerhedskæde på, hvor jeg så et kendt ansigt, det var Yuri, der stod og vinkede til mig, jeg lagde battet væk, og fjernede sikkerhedslåsen så hun kunne komme ind, hun trådte ind og så lidt på mig ”Gud, du ser helt forandre ud” udbrød hun, og tog fat i min kind og kneb den, jeg mumlede en smule, og fjernede hendes hånd og tog mig til kinden ”der er godt nok lyst her” sagde hun ud i det blå imens hun gik ind i stuen med sine høje stiletter, Yuri er en by pige, som går til fester hver weekend og drikker hjernen ud. Jeg lagde armene over kors da hun plantede sig i sofaen ”Hvad laver du her, Yuri-chan” mumlede jeg og havde et fast blik på hende, hun rettede blikket på mig og smilede imens hun var i gang med at tænde en smøg, hun vidste udmærket godt at jeg ikke brød mig om når hun røg i min lejlighed ”Jeg kom bare og ville besøge min bedste veninde” sagde hun og tog et sug af sin smøg, og pustede stille ud, jeg tog mig til næsen ”sluk den der” befalede jeg, hun så på mig og derefter på smøgen, hvor hun så sukkede, jeg tog et askebæger der stod på et bord ude i gangen og gik hen og rakte hende den, hun mumlede lidt og slukkede smøgen, jeg så gnavent på hende og satte askebægeret væk og satte mig overfor hende i en lænestol, og holdte blikket på hende, hun så rundt, og rettede til sidst blikket på mig ”Det er virkelig lang tid siden du sidst er kommet ud, hva?” spurgte hun akavet, jeg sukkede kort, og lagde armene over kors ”hvornår kommer du tilbage til skolen?” forsat hun, alle de spørgsmål, de var ikke nemme at forklare, jeg bed mig i underlæben, jeg kunne direkte se ude til trappen, og jeg sad og holdte øje med trappen hele tiden, jeg var nervøs nu ”Øhm… hmm... ja ser du” jeg trak svaret ud, og det påvirkede Yuri, nu vil jeg blive opdaget, jeg kan mærke det, hun så underligt på mig ”Er der noget galt?” spurgte hun, hun var åbenlyst bekymret, jeg smilede forlegent ”Hør her, det er et rimligt dårligt tidspunkt du er kommet på” sagde jeg og rejste mig op, for at følge hende ud, hun så på mig ” Jamen!” protesterede hun ”Kom tilbage i morgen, så skal jeg nok forklare dig det hele” lovede jeg, hun rejste sig op og surmulede hele vejen ud til gangen, jeg låste døren op, og fjernede sikkerhedslåsen, og så på hende imens jeg havde åbnet døren ”Nå, men så ses vi” sagde hun og gik ud af døren, jeg lukkede døren og låste den, og med sikkerhedslåsen.  Jeg satte mig op af døren og tog mig til hovedet.

Jeg rettede blikket op på trappen, helt øverst, det var helt mørkt, der var stille, uhyggeligt stille, indtil jeg hørte et ordenligt brag ovenpå, det lød som om noget glas gik i stykker, jeg blev bange, meget bange, jeg tog mig sammen og tog mit baseball bat med mig, det kunne lige så godt være en der har brudt ind i min lejlighed, jeg trykkede på en lys kontakt og der blev lys ovenpå, jeg  trådte stille og roligt op af trapperne imens jeg holdte stramt om battet, jeg trådte op for enden af trappen og så rundt, jeg bed mig selv i underlæben igen, og kunne mærke angsten, jeg var bange for der var nogen heroppe, som ikke skulle være der. Jeg gik roligt hen imod mit værelse, hvor lyde kom fra, mine tanker fløj rundt i hovedet på mig, mit hjerte bankede hårdt imod mit brystkasse, jeg tog roligt fat dørhåndtaget til mit værelse, og tog et dyb indånding inden jeg åbnede døren, og stod forsvars position, jeg så inden i det mørke rum, hvor jeg så trykkede på lys kontakten og mit rum blev lyst op, jeg kiggede rundt, vinduerne var stadig intakt. Noget løb imellem mine ben, jeg skreg forskrækket op og vendte mig paniks om for at se hvad det var, jeg smed battet ned på jorden og tog mig til brystet da det viste sig at være min kat, min Sibirisk skovkat, Felix. Jeg mumlede en anelse, og gik helt for at se hvad der blev væltede, det var bare en vase. Jeg satte mig på hug og samlede skårene sammen i min hånd imens jeg mumlede.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...