Something new - 1D

Claire Taylor Clanser er en helt normal pige, som elsker at spille guitar og synge. Hun er også rigtig god til det. Hun har fået en plads på en sommer-musik-camp. Det tilbud kan hun ikke sige nej til. En dag får hun af vide, at der kommer et berømt boyband. De skal lære eleverne nye ting, som de ikke vidste. Hele campen går så ud på, at de fem drenge skal vælge 3 personer, de synes der er bedst fra hele campen. Hvad gør man for at blive en af de 3? Flirter man med disse berømte drenge? Yder man sit bedste? Eller knuser man deres hjerter?

15Likes
13Kommentarer
2315Visninger
AA

2. Taletiden er ikke udløbet...

Bilen standsede med et bump. Det var min mor's gamle soand. Hvilket indtryk ville de ikke få af mig? Jeg stod ud, og gik om til bagagerummet. Med nød og næppe fik jeg min store kuffert ud. Den var meget tung, og fyldte det meste af bagagerummet. Jeg fik den rullet over til min mor. "Åhh, skat. Jeg kommer sådan til at svane dig!" snøftede hun med tårene trillende ned ad kinderne. "Mor, du skal ikke græde. Jeg får det fint. Jeg glæder mig mega meget." sagde jeg opmuntrende. Hun smilede. "Men husk og ring hver aften" sagde hun og lagde armene om mig. Jeg elskede hende virkelig højt. Jeg tog min kuffert igen, gav hende et hurtigt kys på kinden, og så var jeg på vej hen til chek-in. Jeg skulle bo i hytte 345, sammen med 3 andre piger.

Uden foran min hytte stod en pige. Hun havde en stor grøn kuffert i den ene hånd. Hun havde et par stramme jeans og en limegrøn top på, hvor der stod. 'Life is Good' Jeg gik hen til hende. "Er det her hytte 345?" spurgte jeg. Hun nikkede. "Juliet." sagde hun og rakte hendes hånd frem. Jeg tog den og rystede som en gestus. "Claire." Hun smilede. "Synger du eller spiller du?" spurgte hun så. "Begge dele. Jeg spiller på guitar mest." Det fik mig til at tænke på, at jeg havde glemt min guitar i min mors bil. Jeg sukkede. "Dig?" Hun satte sig på dørtrinnet. "Jeg spiller også guitar. Jeg har heller ikke min med. Der stod, at man fik en hernede." Jeg åndede lettet op. Derefter tog jeg i håndtaget til hytten. Den var låst. "Pis." mumlede jeg. En krølhåret kom med ryggen imod hen til os. Det lignede ikke ligefrem en pige ved første øjekast. Og da 'hun' vendte sig om, kunne man straks se, at det var en dreng. "Er det her hytte 345?"  spurgte han. Bade jeg og Juliet nikkede.

Han havde en nøgle i hånden. "Det her må være jeres." sagde han og smilede. Jeg smilede tilbage. "Jo tak." Jeg tog den ud af hans hånd, og fik den stoppet ind i låsen. Der opsatod endnu et problem: Jeg kunne ikke få drejet nøglen om. Drengen kom op for at hjælpe. På færste fosøg havde han fået den drejet om og døren åbnede sig. Jeg smilede taknemmeligt. "Tak:" mumlede jeg oh trak min kuffert ind i hytten efterfulgt af Juliet. Drengen blev stående i døren. Han smilede. "Hvad hedder I?" spurgte han. Jeg kiggede over på Juliet, som en hentydning til, at hun skule starte. "Jeg hedder Juliet." sagde hun så langtomlænge. Han blik skiftede over på mig. "Og jeg hedder Claire." Han smilede. "Claire og Juliet. To smukke navne til to smukke piger." Vi rødmede begge.

"I bedes alle komme op til smalingspladsen." sagde en stemme i en høltaler. To piger skubbede drengen væk. De lød forpustet. "Kommer vi forsent?" spurgte den ene. Hun havde langt rødt hår med en stærk glød. "Nej, men vi skal skynde os op til samlingspladsen nu." sagde Juliet. Drengen var forsvundet.

Vi gik op til pladsen. Der var mange unge mennesker. Fra 15-20. "Hej alle I unge mennesker." sagde en lille tyk dame. Hun stod oppe på en scene. "Velkommen til dette års summer-camp. I år er vores specielle gæster One Direction. De vil være ude ved de forskellige steder, hvor I skal lære noget nyt. I vil alle få mulighed for at snakke med dem, og til jer piger: Ingen flirteri med drengene!" sagde hun skrapt. "Og til jer allesammen: Som jeg sagde før, vil I alle få lidt tid med dem, så lad være med at følge efter dem. De skal nok selv komme til jer." Hendes hårde tone, var nu blevet lidt blødere. "Drenge og piger, tag godt imod One Direction!" Fem unge fyre kom på scenen. En lushåret tog mikrofonen. "Hej allasammen!" Han  havde en irsk accent, hvilket var ekstremt nuttet. Den næste tog mikrofonen. "Hej allesammen." Han ahvde en lidt lys stemme. Han var også klædt underligt: Et stribet bluse og et par røde bukser. "Vas Happenin?!" råbte den næste. Han var sort håret. "Hej" sagde en anden så. Han så helt normal ud med nogle søde. brunde øjne. Den sidste havde mørkt krøllet hår. Det var drengen, der havde givet os vores nøgle! "Hejsa søde mennekser!" sagde han i mikrofonen.

STemningen var underlig. Jeg stod med mine 3 nye værelseskammerater. Alle andre var helt oppe at køre. Drengene gik af scenen.

Vi gik tilbage til hytten. "Øv, vi har nok brugt vores tid med Harry..." sagde Juliet skuffet. Okay, jeg vidste en af deres navne nu; Harry. Jeg sukkede. "Det kan være at vi ser ham igen, og han snakker med os?" prøvede jeg. "Vi kan vel altid håbe. Du må bare love mig, at du ikke løber rundt efter dem, som en lille hundehvalp. Det hader de." sagde hun. Jeg nikkede.

Klokken var blevet tid til aftensmad. Første dag skulle ikke bruges på at spille musik, men bruges på at lære hinanden at kende. Jeg havde lært de to andre piger fra min hytte at kende: Laura, hende med det ildrøde hår, og Sophie, den anden. De var søde. Jeg var i det hele taget meget heldig. Jeg kunne have kommet til at bo sammen med nogle ubehalige typer, men det var jeg ikke.

Man skulle sidde sammen med sin hytte ved bordene. Dette band, der var specielle gæster, sad for sig selv. Den lille tykke dame stalte sig op på et bord. "Hør gost efter allesammen!" Sagde hun igennem en lille mikrofon. Der blev stille. "Når denne camp slutter, vil der blive valgt 3 heldige personer, der skal optræde med One Direction. Drengene skal selvfølgelig selv have lov at vælge, hvem de gerne vil optræde med. Derfor vil de, på den sidste dag, udnævne de tre vindere. Så gør jeres bedste!" Alle klappede inklusiv mig. Selvom jeg ikke rigtig vidste hvilken slags musik, dette band lavedde, ville jeg gøre alt, for at komme og synge på en rigtig scene med lys. Om jeg så skulle bruge beskidte tricks. Når jeg havde besluttet mig for at vinde, ville jeg kæmpe til jeg vandt. Alle andre kunne bare komme an.

 

Vi gik tilbage til vores hytter. Den første dag på campen var allerede gået. Vi havde besluttet os, for at gå i seng tidligt, det vil sige nu. Vi ville alle være friske til næste dag, hvor den rigtige konkurrence begyndte.

Vi havde alle lagt os i vores senge, da dem, der boede i hytten ved siden af, begyndte at larme mega meget. Jeg rejste mig, og gik hen og bankede på deres dør.  Harry, eller hvad han nu hed, åbende den. "Jamen hej Claire. Du hørte godt, at I ikke måtte følge efter os? Det er sådan lidt hemmeligt, hvor vores hytte ligger." sagde han. Jeg sukkede. "Jeg følger bestemt ikke efter, men som du ved, bor jeg lige derinde, og I larmer rigtig meget, så hvis I ville skrue lidt ned, ville det være dejligt." med de ord havde jeg vendt mig om og gået tilbage til min hytte. "Hvem var det, der larmede?" spurgte en træt Laura. "Øhhm, bare de der One Direction." mumlede jeg, og kravlede ned under min dyne. Juliet satte sig helt op. "Snakkede du med dem igen?" Jeg fniste. "Ja, det så ikke helt ud til, at min taletid med Harry var helt forbi. Men nu vil jeg gerne sove..." sagde jeg. Derefter tog jeg min dyne helt tæt om mig, og jeg døsede ind i drømmeland.

 

****************************************************************************************************************************************

Dette er mit første kapitel. Hvad synes I? Der er sikkert nogle stave- og tastefejl, for det er ikke rettet igennem:)

 

SMid en kommentar og 'like'

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...