Something new - 1D

Claire Taylor Clanser er en helt normal pige, som elsker at spille guitar og synge. Hun er også rigtig god til det. Hun har fået en plads på en sommer-musik-camp. Det tilbud kan hun ikke sige nej til. En dag får hun af vide, at der kommer et berømt boyband. De skal lære eleverne nye ting, som de ikke vidste. Hele campen går så ud på, at de fem drenge skal vælge 3 personer, de synes der er bedst fra hele campen. Hvad gør man for at blive en af de 3? Flirter man med disse berømte drenge? Yder man sit bedste? Eller knuser man deres hjerter?

15Likes
13Kommentarer
2312Visninger
AA

6. Klager...

En høj fløjte lød. Jeg vågnede med et chok, men kunne ikke rigtig rykke på mig. Harry, der havde tabt huen, lå med den ene arm uden om mig. Den lille, tykke dame stod foroverbøjet over os. Hun pustede igen i fløjten. "Harry Styles! Hvad tror du, at du laver med denne pige?" Harry vågnede op. "Hmpprr." mumlede han. Hun fløjtede igen. "I går lavede vi alle bål, og så faldt vi alle i søvn her ude allesammen." sagde han Damen rynkede panden. "Og hvem er alle?" spurgte hun Jeg skimtede rundt. De var alle gået. De havde alle bare ladet os i stikken. "Og forklar også lige berøringen af det modsatte køn?" Hun hentydede til Harry's arm. Han kiggede hurtigt på den og fjernede den så. Jeg fniste. "Altså, i går frøs hun, og så var jeg en gentleman og varmede hende." Han smilede uskyldigt. "Dette er jeres sidste chance. Næste gang i bliver set sammen ryger I begge hjem!" sagde hun og gik sin vej.

 

Tilbage sad mig og Harry så. Vi var begge skræmt Skulle vi pisse på reglerne og være sammen, eller skulle vi følge dem? Vi pakkede vores ting sammen i stilhed. Jeg var rasende. Ikke på Harry men på Juliet, Laura og Sophie Hvordan kunne de bare finde på at gå? 

Jeg åbnede døren til hytten. Da jeg var kommet ind, smækkede jeg den hårdt, så de ikke var i tvivl om, at jeg var kommet. De kiggede alle forbavset på mig. "Tak!" råbte jeg "Hvad er der?" spurgte Juliet lettere forvirret. "I er skyld i, at jeg ikke må se Harry mere. Så bliver jeg sendt hjem" sagde jeg og satte mig med et bump i min seng. "Hvordan kan det lige pludselig blive vores skyld?" spurgte Laura. Jeg sukkede. "I gik jo bare og lod mig og Harry være. Da vi så vågnede stod lejrchefen og fløjtede os i hovedet. Hun troedevel, at vi var på en romantisk date, og vi så var faldet i søvn i armene af hinanden. Men det var vi jo OVERHOVEDET ikke. Jeg må ikke se Harry som ven, men du må se Josh på date." Det sidste henvendte jeg til Sophie. "Kan vi ikke tage den efter timerne?" spurgte hun. Jeg nikkede, og så gik vi alle op til morgenmad. 

Den klamme havregrød var ikke til at få klemt ned.. De andre drenge havde den gået igennem, men i dag kunne jeg ikke få noget som helst ned. Jeg havde mistet appetitten. Mistet den over den, lille tykke dame, lejrchefen, Baberet, eller hvad I nu vil kalde hende. Lige nu havde jeg allermest til at kalde hende heks. 

Jeg havde prikket lidt til min mad, da jeg pludselig fik en SMS. 'Skal du ikke spise noget? -Harry' Jeg kiggede hurtigt over til hans bord, men han sad og kiggede på mig, så jeg fjernede hurtigt mit blik fra ham igen og ned på telefonen. Den lille, tykke dame skulle ikke  vinde denne kamp. Hun skulle ikke have fornøjelsen af, at smide en af os hjem. 'Nej, jeg er ikke sulten... - Claire.' Så trykkede jeg på send. 

Jeg skulle ikke vente længe, før der kom et svar: 'Spis det så! Ellers kommer Niall og spiser det' Jeg smilede. 'Han kommer bare!' Jeg skimtede Harry sad og snakkede med Niall. 

Han sneg sig ind på mig, og med et split sekund havde han taget min mad. Jeg var ligeglad. Jeg sad bare og kiggede ud i luften, da en hånd rørte min skulder. Jeg fór op og mødte et par grønne øjne: Harry's. "Gå med dig Jeg vil ikke sendes hjem..." hviskede jeg. Jeg kunne høre nogle skridt bag mig. Nogle høje sko, der ramte jorden Hvert sekund var jeg bange for, at det var den lille, tykke dame, der kom for at sende mig hjem. Det hele blev simpelthen for meget. Hun var bare ikke fair. Hun skulle da bare være glad for, at vi var gode venner Det kunne lige så godt være, at vi var uvenner og nærmest rev hovederne af hinanden. Heldigvis var hun optaget i at flirte med elektrikeren, der var 10 år yngre end hende selv, så hun så ikke noget.

Harry tog min hånd og trak mig udenfor. Langt væk fra spisesalen. "Der må være en måde, vi stadig kan ses. Du er virkelig en sød pige, og selvom jeg kun har kendt dig i nogle få dage, kan jeg ikke leve uden dig. Jeg kan ikke leve uden din humor, og dit syn på livet." Han var virkelig dyb Måske lidt for dyb, til at jeg kunne forstå det. Det lød som om, at han havde kendt mig hele livet. Jeg rynkede panden, og grinte. "Harry vi ses til sang, vi ses når vi spiller rundbold eller sådan et eller andet, vi ses til mange ting." opmuntrede jeg, men det lod ikke til at virke. "Men Harry... Hvert sekund jeg er sammen med dig, risikerer jeg at blive sendt hjem... Vil du ikke hellere omgås med mig, end slet ikke at se mig?" Han nikkede. 

Jeg smilede og gik så. Han blev stående, for det skulle ikke ligne, at vi havde snakket sammen. Hvis bare der blev dn mindste mistanke om, at vi snakkede sammen, havde jeg fået min billet hjem.

De andre fik spist færdig, og Harry var stadig ikke kommet tilbage. Hvor var han gået hen? Vi fik nu alle lov til at gå ud til vores timer. Da jeg kom ind til min sang time, stod Harry der allerede. Han smilede til mig, og jeg smilede igen. For en gang skyld var den lille, tykke dame her ikke. "Velkommen!" sagde Harry, da alle var kommet. "Jeg havde tænkt mig, at vi skulle gå ned til søen i dag. Ikke synge eller noget, bare hygge os." Vi nikkede alle og gik så ud i den frie natur ned til den dejlige sø. 

Harry sad sammen med nogle af drengene på sangholdet, mens jeg sad med nogle af pigerne. De snakkede om lækre drenge, og vi blev alle enige om, at Justin Bieber var ret hot. Jeg sad i mine egne tanker. Hvis den lille, tykke dame også forbød mig at komme til Harry's sangtimer, kunne jeg lige så godt tage hjem. Min mobil vibrerede, hvilket betød at der var en, som ringede. Jeg trykkede på *Besvar* og tog den op til øret. Det kunne jeg vel godt tillade mig, nu hvor vi bare havde en hygge time. "Det' Claire" sagde jeg. "Det ved jeg godt. Det er Harry. Jeg ved godt, at det er lidt ondsvagt at ringe, når vi er så tæt på hinanden, men der findes nogle sladderhanke imellem os. Jeg har tænkt mig at gå op og klage om, at vi ikke må snakke sammen. Hvad siger du til det?" Jeg tøvede. "Jeg synes det er en god idé. Der må være nogen, der bestemmer over lejrchefen. Måske styrelsen. De burde kunne gøre noget ved det." sagde jeg. "Ja, men jeg løber nu. Ses til fodbold kampen senere." og så lagde han på.

Denne hygge time var nu slut, og alle skulle til fodbold. Som selvfølgelig skulle jeg være på hold med Drengene og min hytte. Vi skulle spille mod en masse drenge. De skubbede og maste os piger. På et tidspunkt var der en af dem, der skubbede så hårdt, at jeg fladt. Heldigvis greb Harry mig. 

 

Mig og Harry var nu på vej op og klage. Han ville kun gå der op, hvis jeg gik med. "Harry Styles fra One Direction." sagde han, da de spurgte om hans navn. "Hvad er der så galt med dig?" spurgte en lettere gråhåret mand. "Jeg vil gerne klage." sagde Harry. "Over hvad dog?" spurgte manden. "Over lejrchefen. Hun har sagt, at jeg og Claire ikke må være sammen, fordi vi har det modsatte køn. Der er hundredvis af andre, der er samme med det modsatte køn, så jeg kan ikke se problemet i, at vi er. Hun begyndte at være efter os, en dag på stranden, hvor vi legede i vandet, og nu har hun truet os med, at hvis vi er sammen igen, bliver vi sendt hjem. I bad One Direction om at komme og undervise andre. Vi tager afsted, hvis der ikke bliver gjort noget ved dette." sagde Harry Manden nikkede. "Jeg skal se, hvad jeg kan gøre ved det. I vil få svar i morgen.

Vi gik mod hytterne igen. Da jeg kom ind i min, dumpede jeg i seng. Jeg havde allermest bare lyst til at sove. Jeg havde spildt en dag på denne dumme lejr på brok og den dumme lejr chef. Jeg droppede aftensmaden og faldt med god samvittighed i søvn

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...