I Should Have Kissed You - One Direction

Amira flytter over til sin mor, som bor i England, efter at hendes far dør i en bilulykke. Hun er lige blevet færdig med 9. klasse.
Hendes mor bor sammen med sin nye kæreste, James Payne.
Hun bliver nu halv søster til Liam fra One Direction.
Vil uventede følelser opstå? Er det kun Amiras far der dør? - og vil hun nogensinde falde til i England?

5Likes
5Kommentarer
1344Visninger
AA

3. Første møde

Jeg vågnede ved at nogle piger begyndt at skrige ude på gade. Jeg rejste mig sløvt op, og gik over og kiggede ud af vinduet. Der stod omkring 50 piger og skreg: ”vi elsker jer!” Jeg stod et stykke tid og kiggede på de mange piger. Jeg kunne ikke finde ud af hvem de skreg efter.

Jeg gik hen til skabet og tog et par shorts og en top. Tog det på og gik ud i køkkenet. På køleskabet hag en seddel fra min mor: ”der er nok første nogen hjemme ved 5 tiden, ved ikke om Liam måske kommer over sammen med nogle venner. Der er mad i køleskabet og hvis du mangler noget ringer du bare! Kys mor” Jeg tog seddel ned og smed den i skraldespanden. Jeg fandt noget mad i køleskabet og gik ind i stuen og satte mig, jeg tændte fjernsynet og sappede lidt frem og tilbage. Til jeg fandt noget der så spændende ud. 

Da jeg var færdig med at spise, sætte jeg min talarken ud i køkkenet, og gik ind på mit værelse. Lagde et tyndt lag make-up og satte håret op i en hestehale. Jeg kiggede ud af vinduet, der stod stadig en masse piger.

Jeg hørte hoveddøren smække og nogle stemmer, jeg kunne ikke høre hvem det var. Jeg åbnede døren og listede ud i stuen. Jeg kiggede ud i gangen og så fem drenge, den ene af dem var Liam. De andre linede nogen jeg havde set før og jeg kom i tanke om billedet på Liams værelse. Jeg kiggede lidt på dem. Pludselig fik jeg øjnekontakt med en af dem. Jeg gik hurtigt ind på mit værelse og lukkede døren.

Jeg stillede mig op med øret op af døren og lyttede. ”Sagde du ikke at der ikke var nogen hjemme?” stemmen var dyb, stille og lidt utydelig. ”Jeg trorede ikke der var nogen hjemme. Gør det noget?” ”Nej” Der blev stille og jeg kunne høre dem gå ind i stuen. Jeg gik væk fra døren, jeg så rundt i værelset og fik øje på min guitar. Jeg tager den og sætter mig på sengen, spiller et par akkorder og begynder at sygen, stille: Shaking your head like it's all wrong.  Before you're here you're already gone.  And even with the light all around you. You're all alone in the dark.  You're breaking your own heart. Taking it too far down the lonely road. You say it's just one love. But when it's close enough you just let it go. The very thing you've been the most afraid of. You've been doing it from the start, breaking your own heart. Too many tears, too many falls. It's easy to hear behind these walls. But you don't have to walk in the shadows. Life is so hard. Breaking your own heart. Taking it too far down the lonely road. You say it's just one love. But when it's close enough you just let it go. The very thing you've been the most afraid of. You've been doing it from the start, breaking your own heart.

Tårerne begyndt at løbe ned af mine kinder, jeg lå guitar fra min. Tørrede øjnene, rejste mig og gik ud i gangen. Åbnede døren og satte mig på trappen. Jeg hørte skridt bag mig og vendte mig om, bag mig stod en af drengene. Han havde brunt krøllede hår og hvid t-shrit og et par mørke bukser på. ”hej.” sagde han smilene, ”hej” jeg tørrede mine kinder igen, ”det lød godt, du er god” han satte sig ved siden af mig ”tak” jeg tænkte som en gal, for at finde ud af hvad han hed, men mit hoved var tomt. Jeg drejede mit hoved og så ind i flotteste grønne øjne. Han så afventende på mig, som om han havde stillet mig et spørgsmål. Mit hoved arbejde igen som en gal, havde han stillet mig et spørgsmål?

Han vinkede om den ene hånd foran mit hoved, ”hallo er der nogen hjemme?” spurgte han grinene. Jeg rystede på hovedet ”undskyld, jeg sad lige i mine egene tanker” jeg mærkede varmen stige op i mit hoved og jeg rødmede. ”Hvad hedder du? Liam ville ikke fortælle noget, han sig han næsten ikke kender dig..” Han så lige ind i mine øjne. ”Jeg hedder Amira, og det Liam siger, det passer, vi mødte hinanden for første gang i går” Jeg vendte mit hoved væk fra ham.  

”Vil du med ind og øve igen, Harry?” Harry det var det han hed, jeg smilede lidt for mig selv. Jeg drejede rundt og i døren stod Liam, jeg smilede forsigtigt til ham. ”Ja, jeg kommer nu” Harry rejste sig, og gik ind i stuen, jeg blev siddende. Liam så på mig ”Jeg vidste ikke du var hjemme” han smilede undskyldende ”det gør ikke noget, jeg gå også nu” jeg rejste mig, tog min sko på og gik. ”Du må da gerne blive!” Jeg vendte mig om ”Jeg tror det er bedste hvis jeg går lidt”

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...