A little bit stronger- One Direction.

Angel Nicole Seyfried flygtede fra sit gamle liv i sin hjemby, og ender med at bo lidt udenfor London. Hun arbejder som servitrice på Nando’s. Hun bruger sin tid der hjemme på at spise, træne og være sammen med hendes kusine, men ellers laver hun ikke noget. Men da hun møder fem attraktive drenge, og en af dem især viser interesse i hende, så føler hun sommerfugle i maven. Og det samme gør han.
Deres kærlighed spirer hurtigt, og det føre både til had fra fansene men også kærlighed fra dem. Men igennem forholdet er der især en af drengene, som har været meget i mod forholdet. Og langsomt går det op for Angel at hun kender fyren, at de engang havde noget sammen. Og at hun ydmygede ham foran hele deres skole, fordi at hun troede noget om ham som ikke var rigtigt. Og det at hun brugte ham for at få opmærksomhed, og få en smule kærlighed.
Men vil han nogen sinde tilgive hende? For alt det hun har gjort imod ham, og lade hans bedsteven være sammen med en pige, som ødelagde hans ry?

33Likes
33Kommentarer
3680Visninger
AA

9. Kaptiel 8.

 

At sidde i armene på Liam imens han nussede min ryg, arme og mave, så følte det bare så godt og rigtigt. – Ja det lyder dumt, men jeg har virkelig savnet ham. ”Jeg har savnet dig” mumlede jeg lavt og var sikker på han ikke hørte det, men det gjorde han for han gav mig et lille kys på min kind. ”Jeg har også savnet dig my Angel” sagde han med en spinkel stemme.

My angel. – My angel, var det han altid kaldte mig da vi var yngre, da vi var bedste venner og elskede hinanden som søskende. Hvordan kunne han huske det? Huske mit kælenavn? Huske mig? Jeg forstod ikke hvorfor han ville huske mig, jeg havde anklaget ham.

”Du skal ikke græde pus” sagde Liam og afbrød mine tanker. Det var først nu jeg opdagede at tårerne kørte ned af mine kinder. ”Undskyld Li Li” sagde jeg, og vendte mig rundt så vi kunne kigge ind i hinandens øjne. – De varme chokolade brune øjne. ”Det gør da intet, godt at vide du stadig har følelser” sagde han og lod et falsk grin undslippe hans læber, jeg nikkede bare ”men jeg vil smutte op og tage et bad, inden drengene kommer” sagde han og hans stemme var fyldt med. – Omsorg. ”Må jeg tage med?” spurgte jeg med en barnlig stemme, han rullede med øjnene ”det går ikke lille skat. Du har Niall og jeg har Danielle” sagde han kort og smuttede.

***

Jeg stirrede rundt omkring i stuen. Hvor var her endelig pænt og dog. – Det virkede for pænt, ikke noget normalt som andre fyre på hans alle. Jeg siger det ærligt, det virkede for rent og pænt her. Selv jeg følte mig uren her, selvom jeg havde været i bad.

Mit blik fangede et billede hvor der var en pige på. – Sammen med Liam. Hun var smuk, meget smukkere end mig. – Hvilket der skulle meget til at være, just kidding. Hun havde sådan en pæn hud, den var gylden og så ren. Langt krøllet hår, som mindede mig af en eller anden grund om nudler. Jeg fik bare dårlig selvtillid af at se på hende, hun var bare så… lækker, sexede, og fr…

”Du savler my Angel” grinede en stemme bag ved mig, jeg drejede mit hoved for at se hvem det var. Selvom jeg udmærket godt vidste at det var Liam. ”Hun er virkelig lækker” sagde jeg og smilede stort ”godt scoret. Hvor gammel er hun?” røg der bare ud af min mund. – Hvor er jeg dum! Man spørger sgu da ikke hvor gammel en pige/dame er.
Liam smilede bare og blinkede. ”Hun er femogtyve, men tys tys om det. Hun kan ikke lide at snakke om sin alder” sagde han og prøvede at virke alvorlig, men alligevel begyndte han at grine lidt.  

Liam havde endelig forandret sig. – Meget faktisk. Han lignede ikke den uskyldige dreng som jeg kunne huske. Ikke det halvlange brune hår som mindede om Justin Biebers i starten af hans karriere. Hans udseende var forandret og det samme var den uskyldige dreng, inde i Liam. Men pyt med det, jeg ville nok stadig kunne være bedste venner med ham. Ikke?

***

”Sover hun virkelig?” spurgte en stemme. – En følsom og halvdyb stemme, som lød langt væk fra mig. ”ja, det gør hun.. Men jeg kan vel vække hende? Hvis det er det du vil have?” svarede en anden stemme. Hvorfor kunne jeg ikke genkende stemmerne? Men what ever, jeg sov vel også.
”Nej! Nej! Hun ser så sød ud når hun sove” sagde stemme nummer 1? Jeg magtede virkelig ikke at høre på dem, så jeg fik lukket dem ude.

Jeg fik dog ikke lukket dem ude i særlig lang tid, da jeg blev vækket af en der satte sig på mig. Jeg slog mine øjne op og stirrede på en fyr. – Med en masse krøller på hovedet. Hazza!

”Hej sovetryne” grinede han og sendte mig et uskyldigt smil, jeg nikkede blot og skubbede ham væk fra mig. Og fik mig så taget samme til at sætte mig op. – På den ellers dejlige sofa. ”Hvorfor er du her?” spurgte jeg og gned mig selv i øjnene, han smilede bare ”de andre er her også, men Nialler har det ikke så godt med at se dig… Du ved..” sagde han inden jeg skar ham af, jeg nikkede bare.

”Liam!” råbte jeg så højt jeg kunne, og Liam kom løbende ind mod Harry og jeg. ”Hvad er der sket? Eller hvad har Harry gjort?” spurgte han alvorligt og så bekymret ud, jeg smilede bare uskyldigt ”der er ikke sket noget Li Li. Jeg tænkte bare om vi skulle snakke med…. Du ved Nialler? Om du ved” sagde jeg og rødmede nok lidt. For mine kinder blev varme i det. Liam så lidt usikker ud, men nikkede alligevel. ”Men ikke endnu, måske skulle du først snakke med ham, han er rimelig.. trist” sagde Liam og kiggede ikke engang over på Harry. – Harry som så helt forvirret ud. Hvor sødt.

”Harry ikke tænk på det, dit smukke lille hoved skal jo ikke komme til skade” sagde jeg og sendte ham et stort smil. Han nikkede blot og gav mig først nu et kram. ”Jeg har savnet dig” hviskede han i mit øre, i det han trak sig væk. Harry savnede mig. – Lol. 

 

Sorry at det er et rimelig dårligt kapitel, men er bare en smule stresset med skolen. Men forsøger at skrive så meget og så godt jeg kan. Møs møs.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...