A little bit stronger- One Direction.

Angel Nicole Seyfried flygtede fra sit gamle liv i sin hjemby, og ender med at bo lidt udenfor London. Hun arbejder som servitrice på Nando’s. Hun bruger sin tid der hjemme på at spise, træne og være sammen med hendes kusine, men ellers laver hun ikke noget. Men da hun møder fem attraktive drenge, og en af dem især viser interesse i hende, så føler hun sommerfugle i maven. Og det samme gør han.
Deres kærlighed spirer hurtigt, og det føre både til had fra fansene men også kærlighed fra dem. Men igennem forholdet er der især en af drengene, som har været meget i mod forholdet. Og langsomt går det op for Angel at hun kender fyren, at de engang havde noget sammen. Og at hun ydmygede ham foran hele deres skole, fordi at hun troede noget om ham som ikke var rigtigt. Og det at hun brugte ham for at få opmærksomhed, og få en smule kærlighed.
Men vil han nogen sinde tilgive hende? For alt det hun har gjort imod ham, og lade hans bedsteven være sammen med en pige, som ødelagde hans ry?

33Likes
33Kommentarer
3676Visninger
AA

11. Kapitel 9.

 

Nialls synsvinkel.

Jeg vidste godt jeg ikke kunne flygte væk fra hende. – Eller jeg ville ikke rigtig flygte fra hende, mere det med Liam og hende. Hvordan kendte de hinanden? Og hvorfor lige pludselig blev Liam så venlig overfor hende. Nu bor hun hos ham, imens jeg har alle hendes ting. Hvorfor har jeg endelig hendes ting? Det giver jo ingen mening, siden hun bor hos ham. Gosh, jeg tænker for meget.

Jeg fandt min guitar frem og begyndte stille at spille på den. Det var en vane at spille på min guitar når jeg var ked af det, frustreret eller vred. Jeg ved ikke hvordan eller hvorfor, men lige pludselig begyndte jeg at spille moments. Og tårerne trillede stille ned af mine kinder.

”Leprechaun!” hørte jeg tre forskellige stemmer råbe. Jeg lagde hurtigt min guitar væk, og tørrede hurtigt mine kinder og selvfølelig mine øjne, for de skulle i hvert fald ikke se mig græde. Jeg ved godt at de allerede har set mig græde før, men jeg ville ikke virke svag nu. – Ikke nu.

”Jeg er her inde!” råbte jeg og få sekunder senere, blev min dør sparket op. – Og jeg mener det helt seriøst, den blev sparket op. ”Hej drenge” sagde jeg og forsøgte at gøre min stemme stærkere, så den ikke knækkede eller noget ”få tøj på og gør dig klar. Vi tager på Nandos” sagde Harry og smilede til mig. Jeg lagde automatisk mærke til at Harry, Louis og Zayn lavede noget med øjnene. Jeg ignorerede det hurtigt og nikkede så.

***

Efter omkring en halv time hvor jeg fik gjort mig klar. Jeg gjorde en smule ud af mig selv, siden jeg ikke ville ligne en grædende baby med røde øjne. Jeg lod mine fingre glide igennem mit hår, og jeg havde voks mellem mine fingre så det ville holde, jeg tog en grøn snapback på og smilede over resultatet. Jeg tog et par lyseblå denim jeans som havde hængerøv i, jeg tog en grå langærmet trøje på og knappede de første tre knapper op. – Bare fordi jeg kunne. Jeg tog så et par hvide supra på.

Jeg åbnede døren og der stod de tre drenge og smilede stort. ”Du ser godt ud Nialler!” sagde Harry og blinkede ”stop med at flirt med mig Harry. Du har Louis” sagde jeg og slog ham på skulderen. Louis og Zayn begyndte at fnise som små teenagepiger. – Lidt ligesom nogen af vores fans på hvad? 13 år eller sådan noget.

***

Jeg stirrede ud af bilvinduet. Tingene kørte hurtigt forbi os, og jeg lagde mærke til at vi i hvert fald ikke var på vej hen til Nandos, vi var på vej til et andet sted. ”Drenge? Hvor er vi på vej hen?” spurgte jeg og kiggede over på Zayn. Zayn kiggede bare væk og det samme gjorde Louis som sad på passagersædet. ”Gider I godt at svare mig, ellers åbner jeg den fucking dør og så dør jeg” sagde jeg og forsøgte at lyde alvorlig, og det lykkedes også ”vi er på vej hen til Liam og Angel” mumlede Harry og holdte øjnene på vejen.

Liam og Angel. Hvor var jeg dum, hvorfor havde jeg ikke regnet det ud? Selvfølelig ville de forsøge at gøre det hele godt igen. For mig til at blive glad igen. Hvor dum er jeg lige? Gosh.

***

Jeg blev nærmest revet ud af bilen af Harry og Zayn. ”Jeg kan godt selv” snerrede jeg og rev min arm til mig. Jeg fulgte efter dem op mod døren til Liams hus. Mine ben begyndte langsomt at blive tungere og tungere at bevæge.

”Sover hun virkelig?” spurgte Louis som det første da vi kom indenfor, ”ja, det gør hun.. Men jeg kan vel vække hende? Hvis det er det du vil have?” sagde Liam og smilede til mig? What? ”Nej! Nej! Hun ser så sød ud når hun sover!” udbrød Harry og nærmest løb over til sofaen hvor Angel sikkert sov.

Hvad er jeg gået klip af? Hvornår har Harry lige set Angel sove? Det har jeg ikke engang og jeg er-var hendes kæreste.

Vi besluttede os at gå ud i køknet, for jeg var sulten og Liam ville lave mad til mig. Jubii! Mad. ”Hvordan går det med hende?” spurgte Zayn og satte sig ned ved siden af mig, Liam drejede sig om og smilede kejtet ”hun har haft det meget bedre. Men du kan vel forvente hvordan hun har det” sagde Liam og lød faktisk vred og ked af det.

Der måtte være noget imellem dem. Jeg var næsten helt sikker på at de har noget sammen, men hvorfor har de så ikke bare sagt det til mig? Jeg ville acceptere det hvis de bare havde sagt det fra starten af, i stedet for at jeg skulle finde ud af det sådan her. Og hvad med Danielle? Hun måtte være vred over det her.

”Liam!” hørte vi en spinkel stemme råbe eller nok mere skrige. – Og det var selvfølelig ingen andre end Angel som skreg efter Liam. Det gav mig helt kvalme. ”Undskyld” mimede Liam og skyndte at løbe ind mod stuen. ”Kan I se det? De elsker jo hinanden!” snerrede jeg vredt og kiggede skiftevist fra Zayn til Louis, som bare sad og rystede på hovedet ”Niall, du tænker for meget over det her. Tag dig nu sammen” sagde Louis  alvorligt og det fik Zayn til at nikke.

***

”Jeg går lige på toilet” sagde jeg og rejste mig op fra stolen. Jeg gik med hurtige skridt hen mod det nærmeste toilet, og skyndte mig at låse døren.

”Flygter du altid fra dine problemer?” spurgte en blid stemme, som fik mig til at springe op i luften ”undskyld” mumlede hun og tog fat omkring min ene hånd. Hendes fingre flettede sig ind i mine. ”Jeg elsker dig” sagde hun og forsøgte at få øjenkontakt med mig, men fik det ikke.

Jeg forstod intet der skete lige nu. Først og fremmest hvordan fuck var hun kommet her ind? Havde hun ventet på mig? Det ville være pænt skræmmende. For det andet, hvorfor ville hun overhoved snakke med mig når hun har Liam? Og så for det tredje hvorfor sagde hun at hun elskede mi- Vent lige! Hun sagde at hun elskede mig? Hvad sker der her?

”Hvad?” gispede jeg og kiggede ind i hendes blå øjne. Min mave krummede sig sammen. ”Jeg elsker dig Niall James Horan” sagde hun stille og smilede et uskyldigt smil. Jeg var lige ved at læne ind for at kysse hende, da jeg kom i tanke om Liam og hende. Jeg flåede min hånd væk fra hendes, hvilket gjorde sådan at hun fik store øjne og hendes mund formede et perfekt ’O’. ”Hvad med Liam?” spurgte jeg spydigt, hun kiggede ned i gulvet og bed sig selv i læben ”se dér. Du gider ikke en gang at svare mig, vi er ovre” sagde jeg alvorligt og skyndte at låse døren op, og ellers bare løb ud igennem entréen og ud på gaderne.

Hun ville ikke engang svare mig. Hun ville ikke engang svare mig sådan et enkelt spørgsmål.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...