A little bit stronger- One Direction.

Angel Nicole Seyfried flygtede fra sit gamle liv i sin hjemby, og ender med at bo lidt udenfor London. Hun arbejder som servitrice på Nando’s. Hun bruger sin tid der hjemme på at spise, træne og være sammen med hendes kusine, men ellers laver hun ikke noget. Men da hun møder fem attraktive drenge, og en af dem især viser interesse i hende, så føler hun sommerfugle i maven. Og det samme gør han.
Deres kærlighed spirer hurtigt, og det føre både til had fra fansene men også kærlighed fra dem. Men igennem forholdet er der især en af drengene, som har været meget i mod forholdet. Og langsomt går det op for Angel at hun kender fyren, at de engang havde noget sammen. Og at hun ydmygede ham foran hele deres skole, fordi at hun troede noget om ham som ikke var rigtigt. Og det at hun brugte ham for at få opmærksomhed, og få en smule kærlighed.
Men vil han nogen sinde tilgive hende? For alt det hun har gjort imod ham, og lade hans bedsteven være sammen med en pige, som ødelagde hans ry?

33Likes
33Kommentarer
3676Visninger
AA

12. Kapitel 10.

 

Jeg kunne huske hvordan jeg var blevet helt stiv, da Niall sagde noget med Liam. Måden han havde sagt det på, imens hans øjne borede sig ind i mine med afsky. Han bed sig ikke engang mærke til i at jeg sagde ”jeg elsker dig”, hvilket jeg altid havde det svært ved at sige. – Men han bed sig overhoved ikke mærke i det, han var ligeglad. Han havde lydt som om at han mente jeg elskede Liam, hvilket jeg også gør men ikke på sammen måde.

Og selvom det var næsten to uger siden jeg sidst havde set Niall, så var det som om jeg ikke kunne glemme ham. Hans blå øjne som bare var et højtepunkt i ens hverdag, den måde han smilede til mig selv dengang han ikke kendte mig. Jeg savnede ham, men han savnede tydeligvis ikke mig.

”Angel?” spurgte en blid stemme, jeg valgte for en gangskyld at kigge op. Der stod Liam og så bekymret ud. – Hvilket var meget forstående siden jeg faktisk bare har lægget inde i gæsteværelset, de sidste stykke tid og de eneste gange jeg gik ud fra værelset var når jeg skulle tisse, og så når jeg var tørstig eller sulten, men jeg tog mad og drikkevarer med ind på værelset.

”Jeg har ikke lyst til at snakke lige nu Liam” sagde jeg og så sikkert forfærdelig ud ”du bliver altså nød til at komme ud, bare gå en tur med mig. Du behøver ikke snakke, du skal bare gå lidt med mig. Ikke andet” sagde han og forsøgte at smile bare en smule, men det mislykkedes. – Meget endda. ”Om en time” sagde jeg efter minutters af stilhed. Hans øjne lyste op af glæde da han opfattede de ord jeg sagde. ”Tak” sagde han inden han forsvandt.

Tænk at jeg overhoved gav mig, at jeg gav mig til at vi kunne gå en tur. At gå en tur lagde nærmest op til at der sikkert ville blive taget billeder af os, som der jo så tit gjorde åbenbart. Jeg burde nok gøre mig bare en smule klar, så jeg rejste mig op.

Jeg tog mit nattøj af som jeg havde haft på de sidste par dage, jeg fik så overtalt mig selv til at faktisk tage et par lyseblå skinny jeans på, og en sort langærmet stram trøje. Hvilket fremvidste mine kurve, ja, jeg havde taget en smule på. – Trøstespisning! Og så til hele sættet valgte jeg at tage et par slidte Toms i sort. Mit hår lod jeg bare hænge ned, eller det slaskede nærmest mod mit ansigt så jeg blev nød til at sætte det op, op i en høj hestehale, men ingen make-up overhoved.

***

Jeg hængte mig selv fast i Liams ene arm, imens han gik. – Eller vi gik, men han førte an. Jeg gemte mit ansigt ved at presse mit ansigt mod hans skulder, jeg vidste jo godt jeg lignede lort så hvorfor fremvise det?

”Lad nu være med at gemme dit kønne ansigt” sagde Liam og kørte et par fingre i mit hår ”jeg ligner looort” mumlede jeg og pressede mit ansigt endnu mere ind mod hans skulder. Han tog det endelig meget roligt i betrækning af at jeg var mega påhængende, og at vi var ude i offentligheden.

Liam besluttede efter flere minutter at droppe at overtale mig til at fremvise mit ansigt, hvilket jeg var glad for. Jeg gad bare ikke noget lige nu, og jeg fortrød mere end noget andet lige nu at jeg var taget med ud og gå. Jeg vidste ikke hvor vi gik hen af, men jeg var allerede begyndt at få ondt i mine ben.

”Oh my gosh! Det er Liam fucking Payne!” hørte jeg skingre stemmer skrige, i mundene på hinanden. Gad vide hvem det kunne være var? I har et gæt. – Wow, I er bare kloge. – Yeah, selvfølelig var det directioner. Du ved One Direction fans tingester.

Og bare på få sekunder var vi blevet omringet af fans. Jeg følte mig ikke særlig godt tilpas, med så mange piger som stod så tæt på os. Jeg følte mig nærmest klam. Pigerne kiggede underligt på mig, hvilket gjorde mig opmærksom på at jeg stadig klyngede mig op af Liam. Jeg trak mig langsomt lidt væk fra ham, men jeg stod stadig meget tæt på ham, og jeg kunne mærke hvordan pigerne bare ville have mig væk. – Og det ville jeg endelige også gerne. Bare væk.

Jeg blev skubbet en smule mere og mere væk, for hvert billede der blev taget. For hvert billede Liam tog sammen med hans så kaldte ”fans”. Jeg fik et par søde kommentere men dog også et par der var mindre søde, af hans fans. Jeg forstod ikke rigtigt hvad jeg havde gjort, siden jeg skulle blive kaldt nogen ting.

”Hvem er du?” spurgte en blid stemme, jeg kiggede op. Og der stod en af de smukkeste piger jeg nogen sinde havde set. Langt blankt sort hår, brune øjne, lysebrun i huden og så virkelig bare smuk og sød ud. ”Angel” sagde jeg og forsøgte at lyde glad ”hør her Angel, ikke engang for at være led mod dig. Men du burde ikke være så tæt på Liam, han er sammen med Danielle og sådan har det bare at være. Du bliver aldrig god nok til ham” og med det vendte hun om.

Hvad var det lige hun sagde til mig? What the? Jeg ville aldrig. Stop dig selv Angel.

”jeg vil bare gerne hjem” sagde jeg og forsøgte at lyde oprigtigt. – Hvilket gik overraskende godt ”kan du ikke lige vente lidt. Der er stadig nogen fans der mangler at få taget billeder” svarede Liam og forsøgte at lyde sød ”nej Liam, jeg vil bare gerne hjem” svarede jeg flabet ”så går vi hjem om to sekunder?” svarede Liam overrasket ”nej, jeg vil hjem til min mor. Jeg vil hjem til min familie”  sagde jeg hårdt ”jeg vil hjem til min familie, dem der rigtig holder af mig” spyttede jeg ud inden jeg nærmest løb hjem af. – Eller hvor end mit hjem var, så lige nu var det hos Liam. Jeg ville bare pakke en smule tøj og så smutte

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...