Fear

Megan Little, en ung pige på 17, bor sammen med sin far og sin lillebror. De er en glad familie, men efterhånden bliver Megan & hendes bedste ven Mitchel nysgerrige efter hvilken form for videnskab faren arbejder med..

1Likes
0Kommentarer
900Visninger
AA

4. Suget i maven.

 

Megan sad alene ved spisebordet og spiste sin aftensmad, inden hun skulle sove. Hun skulle jo være udhvilet til at de skulle udføre deres geniale plan. Deres mega geniale plan. Hun sad og tyggede maden godt og grundigt igennem, og så på tv'et. Der var noget om agenter, en dokumentar gættede hun på. De fortalte om alle mulige seje dimsedutter, og en masse sejt udstyr som spioner og agenter bruger. Aflyttere, Spion-briller og andet sejt. Hun var ret fascineret af alle de interessante ting, man kunne få til sådan noget. Måske skulle hun overveje at blive spion eller agent, når hun engang blev gammel nok? Hun ville nok ikke blive optaget, men det var vel forsøget værd. Hun kiggede kort på klokken og så igen ned i maden. Hun burde gå i seng. Hun gik hen og vaskede tallerkenen af, og gik derfor ovenpå for at sove.

 

Megan og Mitchel havde det hele aftalt. Han skulle sørge for transporten og hun sørgede for noget at spise og at drikke. Megan gik ned fra sit værelse, og skævede kort til klokken. Toogtyve minutter i to. Han kom klokken tre til kvart over tre. Megan’s hår hang i en lang, løs fletning ned ad hendes ryg og hendes himmelblå øjne skinnede af glæde. Hun havde en løs sort hættetrøje på, med nogle matchende sorte jeans og sine sorte allstars-sko. Hun gik ud i køkkenet og tog en sort taske og fandt to colaer og puttede dem i. Hun fandt brødet og lavede nogle sandwichs, med skinke og kylling. Duften begyndte at sprede sig. Hun pakkede dem og et kamera ned i en taske. Hun slukkede lyset og gik udenfor huset, da hun så en motorcykel komme kørende. Hvem var det? Var det hendes far? Hvad hvis det var? Hvad ville der så ske? Hvor meget ville han flippe? Motorcyklen stoppede foran hende og hun så Mitchel’s søde, betagende smil bag hjelmen. Hans korte arme rakte hende den anden hjelm. Mitchel havde sorte shorts på og en mørk T-shirt, hans grønne øjne lyste af spænding. Megan tog mod til sig og satte sig bag på motorcyklen. Læderen føltes blød og hun tog mod til sig. Hun lagde sine arme om hans bløde, varme brystkasse og hvis hun ikke tog meget fejl, kunne hun svagt mærke en veltrænet overkrop under T-shirten. Mitchel satte speed på og adrenalinen susede i årene, da luften blæste imod dem. Følelsen af fare, følelsen af at kunne styrte, af at kunne dø hver eneste sekund. Den følelse elskede Megan, måske var hun noget af en vovehals, men hun elskede det. Helt igennem elskede det. De kørte i ti minutter, da de nåede frem til et kæmpestort palads. Det var helt enormt. Der var helt mørkt indeni det. De steg af motorcyklen, og gik indenfor.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...