Fear

Megan Little, en ung pige på 17, bor sammen med sin far og sin lillebror. De er en glad familie, men efterhånden bliver Megan & hendes bedste ven Mitchel nysgerrige efter hvilken form for videnskab faren arbejder med..

1Likes
0Kommentarer
886Visninger
AA

1. Blue.

 

Megan slog øjnene op en lørdag morgen, hun kunne høre Jake hamre løs på sine trommer. "Jeg hader dig Jake!",  tænkte hun, og rejste sig dovent fra sengen. ”FAR!!” skreg hun højlydt, og hun forsøgte desperat at overdøve trommeriet, hvilket ikke var så nemt igen. Intet svar. Han var nok på arbejde, ligesom han altid plejede. De vidste godt at han var videnskabsmand, men hvad arbejdede han med? Det havde Megan altid grublet over. Han snakkede udenom når de spurgte, så det var yderst hemmeligt. Men hvad havde han at skjule, var det ikke bare et arbejde? Jake hamrede stadig løs, så Megan skyndte sig at løbe ned for at lave morgenmad. Jake kom hurtigt rendende, da duften af spejlæg og bacon spredte sig i deres store hus. Hans store blå øjne strålede af glæde og et smil fyldte hans ansigt. De lignede hinanden. De havde klare blå øjne, som lignede den lyse himmel, den store skyfri himmel. De havde hvide, helt lige tænder og mørkt glat hår. De havde en brun hud, som bestemt ikke kom fra faren, han kunne være vampyr, med hans ligblege hud.

Megan satte baconen på bordet, imens hun smilede til Jake. Han kastede sig over maden som om han ikke havde spist i flere døgn. ”Rolig Jake, jeg skal også ha’ noget!” grinte hun og han grinede med. Hun satte spejlæg på bordet og delte dem mellem dem. Hans spisning gik vildt for sig, imens hendes spisning var rolig og civiliseret. Stilheden begyndte at brede sig, den forfærdelige stilhed som Megan virkelig hadede. Den eneste lyd som fyldte rummet, var Jake’s snasken. ”Men øhhh Jake, var det ikke noget med at du skulle ud til din ven, hvad var det nu han hed?” Spurgte hun roligt, bare for at bryde den akavede stilhed. ”Blue? Jo, jeg tager hjem til ham om et kvarter. Jeg er hjemme igen i morgen.” Han havde munden fuld af mad, og det lød så sjovt at de begge to flækkede af grin.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...