Ægte kærlighed dør aldrig. (+12)

Vi har valgt at ændre navnet, da det andet var vildt mærkeligt.. :-D
Vi retter det ikke i traileren, lev med det :-)
Og vi har valgt, at skrive +12 da den er liiiidt dirty ;-)

11Likes
11Kommentarer
2264Visninger
AA

2. Flashback...

(Emilies synsvinkel)

Okay, her stod jeg så...

I Sverige og pakkede kasser.

Mit forhold gik i vasken, jeg mistede en masse penge, mine børn har ingen far og nu skal vi væk.

Jeg satte mig ned på gulvet med et suk, tænk på alle de minder vi havde i det her hus.

"Hey, har du nogle kasser jeg kan putte i bilen?" spurgte Nanna trist.

Jeg nikkede hen mod nogle kasser, hun gik hen og tog dem og gik ud. Jeg fandt et billede på en reol af mig og Justin. Det var julen sidste år, næsten et år siden at vi blev forlovede. På det år er der sket meget.

 

Jeg sad i sofaen hjemme hos os selv. Det var 12 timer siden Justin sagde han ville være hjemme. Jeg havde besluttet mig for at holde mig vågen til han kom. Jeg havde puttet vores børn og de sov nu trygt. Justin kom underligt ind af døren og kastede sig ned i sofaen ved siden af mig. Han stank langt væk af alkohol og dameparfume. "Se lige den babe jeg fik scoret iaften, men du må ikke sige det til Emilie!" fniste han. Han vidste mig et billede af en nøgen pige. Ad... "Har du været mig utro?!" spurgte jeg hårdt. "Ja! hvorfor da?" grinte han. "Omg, du er for meget! Og sig mig lige, hvorfor står der Stina Cartmann på vores gæsteliste til VORES bryl-lup?" råbte jeg stille. "Det er altid en god ting at have en lækker steg til sit bryllup, og hvis du nu sagde nej... Så ville jeg have hende!" svarede han og prøvede at lyde klog. "Troede du helt seriøst at jeg ville sige nej? Hvad har ud taget?" skreg jeg. Han rejste sig og kiggede på mig. "Det kunne du lide at vide hva?" sagde han. "Justin for helvede da! Du kommer 12 timer for sent hjem! Du er mig utro? Og du har inviteret den person som prøvede at ødelægge vores forhold, til vores bryllup? Fordi du var overbevist om at jeg sagde NEJ? Jeg ville aldrig have sagt ja, hvis jeg ville sige nej i kirken? Og til sidst er du på stoffer? Er du syg i hoved! jeg skal fucking ikke giftes med dig! ALDRIG!!" skreg jeg i hoved på ham. Jeg gik over mod trappen. "Tag nu de grimme børn med ikke?" sagde han med had i øjnene. "Du ved godt at det også er dine børn ikke?" svarede jeg. "Det håber jeg sku ikke..." hviskede han. jeg vendte mig om, gik op af trappen næsten for sidste gang. Jeg gik fra Justin.

 

Nanna kom løbende ind og hviskede nogle forbudte ord højt nok til at jeg kunne høre dem.

”Hvis du ikke vil se Justin, så skal du nok skynde dig væk!” sagde hun og prøvede at holde dig selv rolig.

”Tak, men jeg bliver nød til at pakke det sidste, jeg kan jo bare lade vær med at snakke med ham” svarede jeg halvsmilende.

Efter vi havde slået op, havde jeg været ulykkelig.

Hvem ville ikke have været det? Mine børn så jo aldrig deres far.

”Hej Em!” sagde den stemme, jeg kunne ikke lide at høre på den.

Jeg tog en dyb indånding, og kiggede ind i skabet.

”Hey Emilie! Skal den her ikke bare smides ud?” spurgte Nanna og holdte vores hemmelige kasse.

Jeg kiggede hen på hende og smilede skævt.

”Ja, det kan du vel godt, jeg kommer lige med ud!” sagde jeg og rejste mig op.

Vi gik ud på terrassen, jeg kiggede ud over grunden og søen.

Her var smukt, det var drømmestedet også havde det så mange gode og dårlige minder.

Nanna stillede kassen og vi gik ind for at pakke videre.

 

(JUSTINS SYNSVINKEL)

 

Jeg kørte ned af den grusede landevej, jeg skulle hen til Nanna og Emilies sommerhus..

De havde ikke råd til, at bo der længere.

Faktisk var det min skyld, for hvis jeg ikke havde været så dum, havde de et sted at bo.

Nu skulle de flytte ind i en lejlighed, med Christian.

Jeg havde såret Emilie alt for meget, jeg kunne ikke få mig selv til at sige undskyld.

Jeg ved hun fortjente bedre, jeg havde bare taget hvad jeg skulle bruge og var skredet.

Faktisk havde jeg taget alt, bare ikke de ting jeg ikke selv kunne bruge.

Jeg drejede ind på parkeringspladsen, og stillede bilen.

Alle minderne vi havde sammen var startet her.

 

Det var faktisk en lørdag aften drengene og jeg havde kedet os lidt, Chaz havde siddet og grint over ham selv i noget tid og det irriterede mig.

”Hvorfor er det du pigefniser? Har du fået dame på?” spurgte jeg og smilede irriterende.

Han rystede voldsomt på hoved, og smilede stort.

”Skal vi tage på en rigtig mande ferie? Kigge på damer, og bare tage en slapper?” forslog Ryan.

Jeg trak på skulderne.

”Chaz kunne nok bruge en dame?” sagde Christian tøvende.

”Fair nok!” sagde Cody og smilede.

Jeg sukkede og nikkede.

”YEAH!” skreg Chaz og hoppede rundt som en sindssyg.

”Okay drenge! Tag iPhones og computere, og søg på hvad i kan!” sagde Christian med en bestemt tone.

”Yes sir!” svarede vi og gjorde som han sagde.

Vi ledte i flere minutter før at en råbte op.

”Hey! Jeg har fundet et sommerhus i Sverige, de har en sø, en bro og en sauna!” sagde Ryan.

”jeg vil se! Jeg vil se!” skreg Chris og hoppede oven på Ryan.

”Hey lad os tage til Sverige!” råbte jeg.

 

Sådan begyndte eventyret, og jeg fandt mit livs kærlighed.

Man, jeg savner Jmilie.

Alle elskede os, og så fucking dummede jeg mig.

”Hey Emilie! Skal den her ikke bare smides ud?” spurgte Nanna og holdte en kasse.

Den kasse havde jeg aldrig set før, og jeg kendte det her hus ind og ud.

Pigerne gik ud med kassen, jeg ville gerne vide hvad der var i den kasse.

Pigerne kom ind i igen og jeg gik ud med en kasse, da jeg så den kasse stå foran mig.

Jeg gik forbi den, hen til min bil, stillede en kasse med tøj og hentede den hemmelige box.

Jeg hentede de sidste kasser og gemte box’en bag dem.

”Hey Em, vi er faktisk klar til at køre nu, så hvis du lige låser af, så kan vi gøre det her mindre smertefuldt!” sagde Nanna med tårer i øjnene.

Jeg rømmede mig, så de lagde mærke til at jeg stadig var der.

”Jeg ville ønske, men han skal lige være færdig, så kan jeg låse af” svarede Emilie stille.

Jeg skyndte mig at blive færdig og smutte uden at sige farvel.

 

______________________________________________________

 

Unskyld det tog så lang tid med første kapitel, men vi ville gerne have det skulle være godt<3

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...