Onsdag d. 5 juni 1968 *Slut*

Katies far er mandschauvinist, og tror han kan bestemme over både Katie og hendes mor, så der er valg, vil han slet ikke have at hun stemmer. Men endnu når hun stemmer på den modsatte end sin far.

0Likes
0Kommentarer
792Visninger
AA

1. Kapitel 1

 

Så er det nu, jeg skal sætte krydset, men skal jeg stemme på Kennedy? Han vil sikkert være en god præsident for Amerika. Nede på jorden, stille og rolig, men han kæmper, når der er brug for det. Det er i hvert fald sådan, det fremstilles i radioen. Jeg er bare ikke sikker, måske skulle jeg bare stemme blankt eller nej, nej det er dumt. Jeg bliver stresset af alle menneskerne uden foran boksen, som taler højt om deres valg, og hvorfor de har valgt den person. Jeg kan ikke rigtig følge med i, om der er flest for Kennedy eller imod. Jeg burde bare sætte krydset, min hånd bevæger sig længere ned mod papiret, Kennedy er et godt valg, kuglepennen rammer papiret, ja faktisk havde jeg jo bestemt mig for flere dage siden, men nu bliver jeg forstyrret af andres meninger, nu gør jeg bare. Jeg sætter krydset, skynder mig ud af boksen og ligger sedlen. Jeg kæmper mig igennem mængden og ud på gaden. Gaderne er fyldt med mennesker i godt humør, overalt hænger der valgplakater. Jeg må væk herfra, her er ingen forskel fra indenfor i valghallen.

 Jeg går hurtigt ned igennem gaderne og væk fra centrum, men larmen er der stadig. Jeg går hurtigere og kommer ned af en mindre gade, og over på en stor gade med få mennesker og intet råberi. Jeg stopper et øjeblik, trækker vejret dybt ind og kigger rundt. Her er fyldt med forretningsfolk i jakkesæt med en mappe i hånden eller under armen. Der går et øjeblik, før jeg opdager, jeg er kommet ind i den del af byen, hvor der er kontorer og varehuse. Jeg går hjemad, undervejs ser jeg nogle unge mænd, som går rundt med skilte, hvor der står ”RFK, Stem på RFK!”. Da jeg er på min gade, kommer der mange biler kørende, det er alle dem, som har været inde at stemme.  Jeg kan se huset, min far er allerede hjemme. Åh nej, nu skal jeg finde på noget. Hurtigt.

Min far er mod Kennedy, og han havde aldrig været gladere, end da John Kennedy blev skudt. Jeg mistænkte ham på et tidspunkt for at have noget med det at gøre. Men godt nok er min far grov, men han ville aldrig gå så langt, tror jeg. Jeg ved, at det første han spørger om, er hvem jeg stemte på. ”Wilson”, vil jeg sige, men han spørger sikkert også om, hvordan det var at stemme, da det er første gang, jeg stemmer. Der bliver jeg nødt til at sige, det var kedeligt og ubehageligt, selvom det føltes godt ret godt at være en del af samfundet, men det kan jeg ikke sige, for min far kan ikke lide, at kvinder har stemmeret.

Min mor må heller ikke stemme. Min far mener, at når man er gift, bestemmer manden alt. Jeg håber ikke, at jeg bliver gift med sådan en mand, ellers vil jeg hellere forblive ugift - hvilket, for mine forældre, ville være jordens undergang.

Jeg er næsten ved hoveddøren nu. Jeg åbner den stille og går langsomt ind. Måske kan jeg bare snige mig ind uden spørgsmål? For sent, min mor står der pludselig, og hun råber ”Katie er hjemme!”. Tak mor, nu bliver jeg nødt til at gå ind til min far. Jeg tænker ikke engang færdig, før jeg hører hans stemme inde fra stuen. ”Katie min pige, hvordan gik det? Hvem stemte du på?” Jeg går ind i stuen og finder ham siddende i sin lænestol med en cigar i den ene hånd og et glas cognac i den anden. ”Wilson selvfølgelig, og der var mange mennesker, lidt ubehageligt, men jeg kom til med samme, så det var hurtigt ovre” svarer jeg, og et smil begynder at vokse frem på hans læber, og han svarer: ”Det er det jeg siger, kvinder burde ikke have stemmeret”. Jeg står og tripper lidt på stedet og venter på, at han siger mere, men jeg opdager hurtigt, at han er færdig. Han råber til min mor ”Ann, kom lige og tænd radioen! Vi skal følge med i optællingen”. Min mor kommer ind og tænder radioen og smiler til mig, og jeg følger med hende ud i køkkenet, hvor jeg går videre ud på gangen og ind på mit værelse. Jeg sætter mg på sengen, men jeg er træt og lægger mig i stedet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...