Target

Elitesoldaterne Dane og Nike er på en tilsyneladende nem mission: Dræb Target og stik af. Men en Iransk dreng kommer i vejen og vender op og ned på hele situationen...

- Dette er min første Movella, giv mig noget feed back, fortæl mig hvad I synes og så skriver jeg måske en 2'er =)
- Annon -

3Likes
2Kommentarer
917Visninger
AA

2. Vente

Det er maj måned, og jeg er på specialmission i havnebyen Bushehr i Iran. Byen blev stormet af diktatoren Qazzar's soldater, og står nu tom som en spøgelsesby. En engelsk agent har opsnappet at Qazzar afholder et hemmeligt møde i en tom lagerbygning om fremstilling af en brintbombe med den persiske bombemand Omar Zakaria, som under min mission kun bliver omtalt som Target. Min mission er at dræbe ham. Men denne gang er jeg ikke alene. Og gudskelov er det en dansker denne gang. Hans kodenavn er Nike, og jeg har intet fået af vide om ham, andet end at jeg skal gøre nøjagtigt, hvad han beder mig om. Han har været i militærtjeneste i mange år og har en del medaljer på hans uniform. Aldersmæssigt kunne han have været min bedstefar.

Vi har ligget oppe på tredje sal på en forladt kontorbygning i snart 32 timer, begge klædt i en grå camouflagedragt. Hans opgave er at holde øje, når Target forlader bygningen går hen til hans helikopter, som venter på ham 50 meter fra bygningen, og give tegn til mig, som skal affyre kuglen fra min finskytteriffel. Bygningen ligner alle andre bygninger med de lyse mursten og utallige balkoner med fint udsmykkede gardiner, bortset fra at den har et stort rødt skilt på taget, der siger TAVIER. I'et er gået løst og læner sig op af E'et. Så vidt jeg ved var det navnet på den tidligere leder af byen. Vi har god udsigt ud over den tomme parkeringsplads med Targets private helikopter og lagerbygningen over for os. Jeg sidder bare og kigger på mågerne, der skriger oppe på himlen mens jeg er i gang med at lade riffelmagasinet, så lydløst muligt.

Target forlader bygningen omkring femogtyve minutter i tre. Der er 12 minutter endnu. Nike sidder mussestille med kikkerten i den ene hånd og en cigar i den anden. Tanken om at røgen måske vil afsløre os bekymrer mig, men jeg gør bedst i at holde min mund. Han har overbevist os om at planen er helt sikker. Vi skyder målet og lister stille ud af bygningen ned mod en kutter i havnen, der venter på os. Så enkelt er det. Og han har for en sikkerheds skyld lagt en lille mine ude i entreen til kontorbygningen, i tilfælde af at nogen skulle opdage os. Jeg har kun sovet få timer, og det eneste proviant, vi har fået, er vand og dagsrationer. Jeg har kun få gange talt til Nike, og han har enten svaret kort eller ignoreret mig. Det er jeg vant til. Jeg er en af de laveste rang i militæret, og selvom jeg har klaret mig godt de sidste to år, bliver jeg stadig behandlet som et barn. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...