Det forbandede kys

Den 16 årige Sophi er lige startet på gymnasiet.. Hun har mødt en sød dreng som hun bruger meget tid på.. To måneder efter kysser de.. Efter kysset sker der mærkelige ting med Sophi og hun ved ikke hvad hun skal gøre..

2Likes
2Kommentarer
983Visninger
AA

1. Første dag på gymnasiet

Hun hoppede i sin nye sommerkjole som sad stramt om brystet og faldt løst ned af hendes kurvede og flotte krop. Hun tog sit lange, mørke brune hår op med hånden, for at se om hun skulle have hestehale, men slap det igen og lod håret falde ned af ryggen. Da hun havde stået og betragtede sig selv med hendes havblå øjne, hoppede hun i sine brune gladiator sko og gik ned af trappen med fuld hop. Hun kunne dufte pandekager fra køkkenet og blev endnu gladere, hun elskede når hendes mor lavede pandekager om morgen. Hun satte sig tilfreds ved køkkenbordet og glædede sig bare endnu mere til at komme ud på gymnasiet. "Sophy, kunne du ikke lige gå op og vække din storebror?" Sophy hadede at vække sin storebror, han var to år ældre, og var nok en af de mennesker der var sværest at vække. "Jojo. Jeg tager lige et glas vand med op til ham." sagde Sophy tøvende og gik hen til vandhanen for at fylde et glas med vand. Hun kunne se at hendes mor smilede og vidste hvad hun ville gøre.

"Så skal vi op Anders! Slut med ferie.. Du skal nyde dit sidste år på gymnasiet!" råbte Sophy. Hun var bare glad for at hun ikke skulle på samme gymnasie som Anders. Der kom kun en lille lød fra Anders. "Du bad selv om det." Sophy gik langsomt hen til sengen hvor han lå. Da hun stod ved siden af sengen, helt oppe ved hans hoved begyndte hun at hælde lige så stille imens hun gik ned mod fodenden, så han fik vand over hele kroppen. Anders fór op og begyndte at løbe hen til Sophi, men hun var længe på vej ned ad trappen i fuld fart. Hun satte sig igen ved bordet og tog en pandekage som hendes mor lige havde lavet. Da Anders kom ned kiggede hun på ham med sit flabede smil. "Godmorgen Anders. Det var godt du kunne være her. Oh. og der er pandekager, det fik jeg vidst ikke sagt." Anders kiggede bare på hende og lavede en grimasse. Søskende kærlighed.

Sophy blev færdig med sine pandekager, sagde tak for mad og gik ud i gangen og fandt hendes store, sorte skoletaske på. Hun råbte farvel og gik glad ud ad døren. Hun kiggede til højre og så, at det stadig kun var hendes mors røde Mercedes der holdt i indkørslen. Det ville sige hendes far stadigvæk var i sommerhuset for at få inspiration til sin bog. Hun gav et lille suk. Han havde næsten været væk i en måned. Sophy gik hen og åbnede døren til garagen og fandt sin nye lysegule cykel frem med flet kurv. Hun hoppede op på cyklen og cyklede glad og tilfreds afsted til sin første da på gymnasiet.

Cykelturen til skolen tog 20 minutter. Hun stod nu ved cykelstativerne og låste sin cykel. Hun havde været her flere gange for at se skolen, så hun vidste allerede hvor alting lå. Hun gik ind af det store glasparti med metal bogstaverne SØNDERSKOV GYMNASIET øverst op. Hun kom ind i forhallen som førte videre til en gang. Hun skulle ned ad gangen og ind i lokale 117. Mens hun gik der beundrede hun alle de flotte malerier og skulpturer der var rundt omkring. Hun nåede til lokale 117 og så at døren stod åben. Hun drejede, og gik lige ind i en. Hun kiggede op og så ind i de flotteste øjne hun nogensinde havde set. Grønne øjne, funklende som diamanter. Hun studerede personen nærmere og lavede elevatorblikket. Han var cirka 20 cm højre end hende, mellem blond hår, som sad på en sød måde, det var helt pjusket, men alligevel sad det perfekt, den mellembrune hud, som omrammede de grønne øjne, munden der havde de dejligste former og virkede bløde, de markerede kindben, den muskuløse krop og den hvide t-shirt der bare sad perfekt, halskæden med en halvmåne, som sad tæt til kroppen og passede perfekt til v-halsen. De mørke cowboyshorts som sad perfekt, hans ben der havde de perfekte former, de flotteste hår på benene og røde converse på de perfekt størrelses fødder. Sophy kiggede igen op på hans mund og så den bevægede sig. "Undskyld, men hvad sagde du?" fik Sophy sagt da hun ikke havde hørt noget. "Må jeg komme forbi?" Sophy rykkede sig med et sæt, hun havde stået midt i døren og blokerede for ham, mens hun bare havde stået og savlet indvendigt. Hvad mon han tænkte? Lige da hun ikke troede man kunne blive mere tiltrækkende kiggede hun efter ham, da han gik. De mørke cowboyshorts sad dobbelt så godt på ham bagfra, sikke en røv. Inden Sophy ville falde for meget hen skyndte hun at tage sig sammen og fandt en plads.

Sophy lå i sengen og tænkte på dagen i gymnasiet. Tiden var gået så stærkt og hun glædede sig til at tilbringe tre år der. Hun tænkte på alt det de har lavet, men hun blev ved med at se de grønne øjne for sig, de grønne øjne hun kiggede lige ind i. Hun kunne ikke tænke på andet meget længe, inden det fyldte hendes tanker. Der var bare noget specielt over ham, noget der tiltrak hende. Hun havde aldrig følt sig så tiltrukket af en dreng før i sit liv. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...