Den hjemvendte

Kim Kibum, også kendt som Key, flytter hjemmefra. Han er studerende og skal til i 3.g. Han er flyttet væk fra sine forældre og dermed tættere på skolen. Han flytter ind i en lille, fin lejlighed, helt for sig selv. Han opdager, at han har glemt noget hos sine forældre, men finder en løsning. Denne løsning går hen og ændrer hans liv, da han støder på en fremmed, der ser ud til at kende ham rimelig godt. Kan Key huske, hvem han er? Hvad sker der, når han finder ud af, hvem den fremmed er, der ikke er så fremmed allgevel..? (Denne historie er forresten inspireret af Starting as Enemies af xElpidaHopex.)

20Likes
92Kommentarer
4155Visninger
AA

6. Vrede og usikkerhed

 

Key p.o.v

Jeg smed håndklædet, som han havde brugt uden tilladelse, til vask i vasketøjskurven. Jeg bandede indvendigt over ham. Hvorfor havde jeg også tilladt mig selv, at tage ham med mig hjem? Bare fordi han åbenbart kendte mit navn, mit kælenavn, og regnede med, at jeg kendte ham, så havde han ingen grund.

Alligevel, så brændte jeg efter at vide, hvem han var. Måske skulle jeg beholde ham lidt længere..?   

Jeg trådte ud fra badet. Jeg tørrede min krop grundigt og derefter mit hår, som jeg derefter gav til at sætte ordentligt. Jeg måtte finde den materialist og få min hårkur.  Jeg svang håndklædet om mine hofter. Jeg rakte ud efter min dagcreme, da jeg bemærkede, at låget ikke var ordentlig sat på plads.

”KIM FANDENS JONGHYUN!” skreg jeg og mærkede, hvordan mit ansigt blev rødt af raseri.

Jeg tog min creme, selvom låget ikke var ordentligt skruet på, og gik ind i stuen. Jeg holdt cremen ud fra mig og sendte ham mit ultimative dræberblik. Jeg rystede lidt med hånden.    

”Du har rørt min creme, IDIOT!”    

Jonghyun kiggede på mig med store øjne, men begyndte så bare at grine.    

Jeg stirrede rasende på ham. ”Pabo, pabo, FANDENS PABO!”    

”Hold nu op, gider du? Det er jo bare en creme..”    

”NEJ!” afbrød jeg ham, ”du holder op! Hvis du absolut skal blive her, så skal du gå efter mine regler!” Jeg var så rasende på ham. Først tvang han mig til, at tage ham med mig hjem. Så låner han mit tøj. Så badet og håndklæde og til sidst min creme! Han havde endda også taget af min mad!    

Jonghyun rejste sig op og gik ind foran mig. Han tog cremen ud af min hånd og tog låget af. Han skruede det på igen, denne gang ordentligt. Han rakte mig cremen. ”Værsgo, Key. Tilfreds nu?”  

Jeg rev cremen ud af hans hånd og kiggede surt på den. Jeg kiggede så på ham, idet vi fik øjenkontakt. Jeg brød den hurtigt. Jeg ville ikke stå og se det fjols, som jeg ikke engang kendte, ind i øjnene. Hans ellers så kønne, mørke og søde hundehvalpe øjne..    

Stop det, Key!  

 

Jonghyun p.o.v

Vi fik øjenkontakt, men så brød han den.     

Det var endnu ikke gået op for mig, at han rent faktisk var nøgen. Det eneste han havde om sig var et håndklæde om sine hofter. Ellers, ingenting. Det kunne jeg meget godt lide.     

Jeg kiggede efter ham, da han drejede om på hælene og gik ned på badeværelset igen. Han smækkede døren i efter sig. Jeg sukkede lettet og tog en dyb indånding. Han var blevet så smukkere i løbet af årene. Han var nærmest blevet.. perfekt.     

Kunne det overhovedet lades sig gøre?

Jeg tog mig til hovedet og rystede på hovedet. Jeg lukkede øjnene stramt i, i et kort øjeblik, inden jeg åbnede dem op igen. Jeg kiggede ned på badeværelsets dør. Gad vide, hvad han lavede derinde..?    

Nej. Drop det.     

Jeg slog mig ned i sofaen igen og trak mine ben op under mig. Jeg lagde armene om dem. Jeg kiggede op i loftet og kiggede så på fjernsynet. Der kørte en sort-hvid film. Den så kedelig ud, men jeg orkede ikke til at ændre kanal. Der var nok ikke noget bedre alligevel.    

Jeg sukkede tungt.    

Ikke nu, ikke allerede, igen..    

Det var jo ikke dét, jeg ville. Jeg var kun kommet for at hævne mig på ham, intet andet. Jeg ville ydmyge ham, ikke.. mig selv. Hvordan kunne det dog ske? Hvad havde jeg gjort, siden de følelser var dukket op for ham igen?    

”Drop det og tænk på din mission, Jjong..” mumlede jeg for mig selv.     

Jeg ville ikke lade mine følelser overtage mig endnu en gang. Jeg måtte finde på en hævn. En hævn, der ville gøre så ondt, som alle de ting, han havde gjort og sagt om mig i folkeskolen. Han skulle lide, ligesom jeg selv havde lidt dengang.  

~~~~~~~~~~

Jeg beklager rigtig meget, at jeg hele tiden ændrer i historien og i forordene ... jeg har bare hele tiden nogen rettelser, der muligvis er med til, at gøre historien bedre og ... jeg kan bare ikke beherske mig selv >w<'

BTW, det nye cover? Er det underligt? Grimt? DUMT? Er det gamle bedre? Jeg er spasser til at lave covers, så jeg prøver bare lige af ..... beklager, hvis det er slemt, sig endelig til .. o.q'

Nårh ja, forresten ... jeg tager på en lille ferie her fra torsdag-mandag og jeg skal være sammen med en veninde. Jeg får nok mulighed for at skrive lidt torsdag og så muligvis meget lidt i løbet af fredag-mandag, men jeg vil prøve og så kommer næste kapitel nok ind en gang i næste uge ^^

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...