Den hjemvendte

Kim Kibum, også kendt som Key, flytter hjemmefra. Han er studerende og skal til i 3.g. Han er flyttet væk fra sine forældre og dermed tættere på skolen. Han flytter ind i en lille, fin lejlighed, helt for sig selv. Han opdager, at han har glemt noget hos sine forældre, men finder en løsning. Denne løsning går hen og ændrer hans liv, da han støder på en fremmed, der ser ud til at kende ham rimelig godt. Kan Key huske, hvem han er? Hvad sker der, når han finder ud af, hvem den fremmed er, der ikke er så fremmed allgevel..? (Denne historie er forresten inspireret af Starting as Enemies af xElpidaHopex.)

20Likes
80Kommentarer
4171Visninger
AA

1. Nyt

 

Key P.O.V

Jeg smed mig i sengen inde i mit nye soveværelse. Jeg var helt udmattet. Jeg havde båret flyttekasser ind i min nye lejlighed siden klokken otte om morgenen. Jeg havde selvfølgelig fået hjælp. Jeg kunne da ikke løfte alle de flyttekasser helt selv og det ville jeg heller ikke. Mine forældre havde hjulpet mig og nogen af mine venner havde også. Jeg havde tidligere på dagen besluttet mig for, at jeg ville skrive til dem i morgen og sige tak for alt hjælpen.     

Jeg satte mig op og strøg en hånd gennem mit blonde, korte hår. Jeg kiggede rundt. Der var så meget, jeg skulle have rettet og sat på plads. Der stod bare brune flyttekasser på mit fine, lyse trægulv, som bare ventede på, at blive åbnet og stillet på plads.

Jeg elskede at indrette huse og værelser, så jeg glædede mig som et lille barn til næste dagen kom.    

”Jeg skal godt nok vænne mig til, at bo selv..” mumlede jeg for mig selv, idet jeg kom på benene.

Jeg gik ud på badeværelset, hvor jeg så på mig selv i spejlet. Jeg så godt nok udmattet ud. På den lyserøde krave hang der spindelvæv og nullermænd. Jeg havde også været de mærkeligste steder den dag. Jeg havde kravlet rundt på gulvet, rundt mellem skabe og ved ikke hvad. Men nu var alt sammen på plads. Møblerne og alt var på plads. Nu manglede jeg bare alle mine ting, der lå i flyttekasserne rundt i lejligheden.     

Jeg sprøjtede lidt vand i mit ansigt og smed mit tøj, så jeg kun stod i boksershorts. Jeg gik ind på værelset igen. Jeg rodede lidt i den ene flyttekasse, hvor jeg vidste, jeg havde mit tøj i. Jeg fandt en normal og hvid T-shirt, som jeg trak over hovedet. Jeg fandt mine lyserøde natbukser, som jeg tog på.    

Så lagde jeg mig i sengen og krøb under dynen. Jeg lukkede øjnene i og faldt hurtigt i søvn.

Jeg vågnede langsomt den næste morgen.

Jeg gabte og strakte mig. Jeg satte mig op og kiggede rundt på mit værelse. Så var dagen kommet, hvor jeg skule til at indrette min helt egen lejlighed. Et kæmpe smil bredte sig over mine læber.     

Jeg svang benene udover kanten og rejste mig op. Jeg roede i kassen med mit tøj i og fandt min lyserøde morgenkåbe frem, som jeg tog fat i. Jeg tog den på og bandt en let knude om livet på mig.    

”Nå, hvor skal jeg begynde?” mumlede jeg for mig selv og stak hænderne i siderne.    

Dagen gik rigtig godt. Jeg havde fået pakket alle mine kasser ud i køkkenet og på badeværelset. Jeg var godt i gang med mit værelse, da min mobil ringede. Jeg, der ellers havde en lille pause og sad i min kontorstol med en varm kop the, stillede koppen på bordet og gik ud i køkkenet, hvor jeg tog mobilen op til øret.    

”Det er Kibum.” sagde jeg og lænede mig op af køkkenbordet.    

”Hej, Bummie,” lød min mors stemme i den anden ende, ”det er mor. Hvordan går det med dit nye sted?”    

Jeg himlede med øjnene af hendes kælenavn. ”Det går fint, mor,” sagde jeg, ”jeg er næsten færdig med at pakke ud og indrette og den slags.” Jeg kiggede rundt i køkkenet med et smil om mine læber.    

”Det lyder godt,” sagde hun, ”vi glæder os til, at komme og se den om to uger.”    

”Om to uger?” spurgte jeg forvirret, ”hvorfor først der?”    

”Din far, jeg og nogen af vores venner tager på camping her om lidt,” sagde hun leende, ”det er da også rigtigt, at jeg har glemt og fortælle dig det, Kibum! Men du må hygge dig. Hold lidt øje med Taemin for mig, vil du det, søde? Elsker dig.”     

Så lagde hun på.    

Jeg lagde langsomt min mobil fra mig. Hvorfor tog de af sted i sommerhus uden mig? Hvor ledt. Jeg var på en måde taknemmelig, da jeg ikke gad med på camping. Camping var ikke noget, der sagde mig noget. Men på den anden side, så kunne de da godt have spurgt mig.    

Jeg gik tilbage på mit værelse og satte min bærbar til på skrivebordet. Jeg satte mig i stolen og lænede mig tilbage. Ene og alene. Jeg stod på egne ben nu. Mine forældre ville godt hjælpe mig med huslejen, men blev det overhovedet et problem? Jeg havde selv så mange penge og der kom bare flere og flere i hver måned.     

Mange mente, at jeg levede et drømmeliv, men jeg var nu ikke så sikker. Jeg var så alene. Mine forældre var altid ude og rejse. De var aldrig hjemme. Nu hvor jeg var flyttet, så så jeg dem mindre og mindre. Tænk, de bare var taget på camping, dagen efter, jeg var flyttet ind i min nye lejlighed.    

Helt ærligt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...