Den hjemvendte

Kim Kibum, også kendt som Key, flytter hjemmefra. Han er studerende og skal til i 3.g. Han er flyttet væk fra sine forældre og dermed tættere på skolen. Han flytter ind i en lille, fin lejlighed, helt for sig selv. Han opdager, at han har glemt noget hos sine forældre, men finder en løsning. Denne løsning går hen og ændrer hans liv, da han støder på en fremmed, der ser ud til at kende ham rimelig godt. Kan Key huske, hvem han er? Hvad sker der, når han finder ud af, hvem den fremmed er, der ikke er så fremmed allgevel..? (Denne historie er forresten inspireret af Starting as Enemies af xElpidaHopex.)

20Likes
92Kommentarer
4155Visninger
AA

9. Gamle billeder

 

Jonghyun p.o.v

Jeg lå endnu en gang på Key’s sofa. Han havde, denne gang, valgt at give mig en dyne, da der var ret koldt i hans lejlighed om natten, så jeg havde plaget om en. Jeg havde fundet ud af, at han sov med et vindue åbent i stuen, og da jeg havde spurgt, om jeg ikke måtte lukke det, så havde han bare koldt svaret nej. Derfor var jeg taknemmelig for dynen. Jeg måtte dog stadig nøjes med den lille, lyserøde sofapude.     

Det var ved at blive sent, og Key var gået i seng for nogen timer siden, men jeg kunne bare ikke sove. Der var så mange tanker, der kørte rundt i mit hoved. Jeg var helt sikker på det her, men hvad hvis det gik galt? Den plan, som jeg gik efter, var måske alligevel ret dårlig, for den var allerede ved at gå i vasken, pga. de fandens følelser.     

Jeg vidste, at de følelser ikke ville forsvinde lige foreløbig.    

Jeg satte mig op og puttede mig godt ind i den varme dyne, idet jeg kom på benene. Jeg holdt dynen godt omkring mine skuldre. Det var så koldt, at jeg måtte sove med sokker på, hvilket bare føltes mærkeligt, men hvis jeg tog dem af, så ville jeg vågne op med isterninger om mine fødder.    

Hvorfor ikke bare lukke vinduet? Nej. Så ville jeg få Key på nakken, og det gad jeg ikke. Jeg gad ikke få skæld ud af ham, bare pga. et eller andet dumt vindue, der ikke måtte blive lukket. Eller hvis han skulle på badeværelset i løbet af natten, så ville han nok opdage vinduet var blevet lukket, og så fik jeg nok ingen søvn, hvis jeg overhovedet fik det.    

Nu hvor han sov, og jeg ikke selv kunne, så kunne jeg lige så godt kigge mig lidt omkring. Hvad regnede jeg med at finde? Jeg anede det ikke, det gjorde bare det hele mere spændende! Jeg gennemsøgte nogen skuffer, men der var intet specielt, udover nogen postkort, mobilledninger og gamle mobiler, stearinlys og nogen spænder. Ja, hårspænder.    

Jeg trådte væk fra skufferne, men kneb øjnene i, da det gik op for mig, at jeg manglede den sidste. Der var noget anderledes over denne skuffe; der var en lås på den, så den kunne ikke åbnes. Gad vide hvor nøglen var henne? Jeg kiggede rundt. Hvor kunne han have lagt den henne?    

Bare for at give det et forsøg, så trådte jeg langsomt frem mod skuffen. Tøvende rakte jeg ud, med en lettere rystende hånd, og greb fat i håndtaget. Hvorfor min hånd rystede sådan, det vidste jeg ikke. Jeg troede først ikke på det, men så hev jeg til og skuffen gik op.    

Der var en plasticpose med en masse billeder i. Gamle billeder, af Key fra hans barndom og til nu. Der var flest billeder af ham, hvor han var sammen med hans familie, men der var også ganske få af ham og hans venner, da jeg pludselig fik øje på et specielt billede; et billede af Key og de drenge, der næsten tog mit liv.    

Jeg stirrede på billedet. En masse følelser dansede rundt inde i mig. Følelser, der var triste og vrede. Jeg kunne tydeligt huske dem alle fire. De var så falske at se på. Selvom Key gjorde mig lige så ked af det, som de gjorde, så var jeg glad for, at Key havde forladt dem alle. Jeg kendte endnu ikke til historien, hvorfor.    

Jeg mærkede pludselig vreden skylle over mig. Hvad tænkte jeg dog på?! Key var en del af det, det vidste jeg! De var hans undersåtter, og de adlød hvert et ord, som han sagde! Jeg hadede, at jeg var så svag dengang. Jeg turde ikke engang sige dem imod. Jeg fandt mig i det hele!    

Uden jeg tænkte over det, havde jeg revet billeder i to dele. Jeg kiggede skiftevis på hver del, inden jeg smed dem fra mig på gulvet. Jeg skyndte mig at lægge de andre billeder af baby Key i posen og gemte den endnu en gang i skuffen. Jeg smækkede nærmest skuffen i.     

”For fanden..” mumlede jeg og trådte med lydløse skridt hen til sofaen, som jeg smed mig i. Jeg lagde mig bedre tilrette og kiggede op i loftet med en vred mine. Hvorfor havde den diva overhovedet beholdt de billeder? Gamle minder? Sikke fine minder da.    

Jeg begravede mit ansigt i mine hænder og lukkede øjnene stramt i. Jeg hadede, at jeg var faldet for ham. Faldet for Kim Kibum. Jeg var hans tidligere mobberoffer. Jeg var kommet for at få hævn, ikke for noget som helst andet. Jeg ville udføre min plan, lige meget hvad der skulle til. Jeg ville have min hævn! Jeg ville se ham lide! Det ville jeg elske at se på, det var jeg sikker på. Eller ville jeg nu det?    

Tankerne fløj rundt i mit hoved, men det endte til sidst med, at jeg faldt i en dyb søvn. 

 

~~~~~~~~~~

Jeg er ked af, at det tog så lang tid, og at dette kapitel ikke blev helt så godt og ikke så langt, men jeg håber da, at det er okay :3 Jeg havde en god tur til Mallorca, og jeg er rigtig glad for at se, at der er kommet et par kommentarer!! TUSIND TAK SKAL I HAVE!!!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...