Lucifers afkom

Lucinda, eller Lucy er datter af Lucifer, den første faldne engel. Hvad folk i helvede ikke ved, er at Lucy kun er halv rendyrket ondskab, hendes anden halvdel er nemlig af den reneste engel i himlen. indtil videre har moderens side skinnet igennem, men det vil Lucifer lave om på. Derfor bliver hun sendt på kostskole oppe på jorden, for at lære, hvor lede folk kan være.

100Likes
76Kommentarer
4169Visninger
AA

2. Wes

Jeg indhentede hurtigt Wes og lagde en arm omkring ham. Han smilede ned til mig og trak mig tættere. Følelsen af nærhed og trykhed var dejlig, især efter min fars slag. Men det ville Wes ikke forstå. Det eneste de forstod her ned var begær, magt og smerte, og det eneste jeg forstod af dem var begærret. Men gennem tiden var jeg blevet god til at fake de følelser folk forventede jeg havde. Manipulation og løgn var jeg dog blevet ekstra god til. Nu kunne jeg næsten få folk til at gøre alt, jeg ville have.

”Hvad sagde han?” spurgte Wes og nussede min skulder. Wes og hans forældre var de eneste ud over min far, der vidste, at jeg var en smule anderledes. Og derfor forstod han, at jeg nogle gange havde brug for at tale om ting, imens han bare lyttede.

 

Jeg lagde hovedet på hans skulder og sukkede.

”Han ville bare tale om udflugten, hvor meget han glædede sig til, at jeg endelig skulle opleve det.” løg jeg og håbede, at han ikke kunne gennemskue det. Han granskede mit ansigt, men efter års øvelse kunne han ikke finde tegn på løgn i mit ansigt. Han nikkede og skulle til at vende ansigtet mod vejen, da han fik øje på min kind.

”Hey..” mumlede han og stoppede brat. Jeg ville være faldet, hvis ikke han stadig havde armen omkring mig.

”Hvad fanden?” udbrød jeg og kiggede mærkeligt på ham. Han svarede ikke, men tog i stedet fat i min hage og vendte min kind mod hans ansigt. Jeg prøvede ihærdigt at rive mig ud af hans greb, men han var stærkere.

 

Han lod langsomt sin tommelfinger glide over det røde mærke på min kind. Jeg skælvede kort under hans blide berøring, der normalt var hård og målrettet.

”Var det ham?” mumlede han vredt, imens hans vejrtrækning var dybere. Jeg fik endelig kræfter til at rive mit hoved ud af hans greb.

”Og hvad, hvis det var?” råbte jeg irriteret.

”Du kan ikke gøre noget ved det?! Ingen kan!” jeg kæmpede en hård kamp med tårerne, og håbede at min hurtige vejrtrækning ikke afslørede mig.

”Om et år har han ikke længere ret,” mumlede han og trak mig ind i hans arme. Jeg smilede kort. Normalt ville hans ejer fornemmelse over mig, irriterer mig, mens lige nu var han langt bedre end min far.

”Tak,” sagde jeg og plantede et lille kys på hans hals. Han skælvede kort, og jeg kunne mærke smilet tage form på hans læber. Det var længe siden vi havde været sammen alene. Han havde været væk det meste af sommerferien, men nu var han tilbage. Og ærlig talt havde jeg savnet ham.

 

”Lucy,” mumlede han med en stemme fuld af begær. Jeg lagde mit hoved tilbage, så jeg kunne se ham dybt i øjnene. ”Mmmh?” sagde jeg og kyssede ham i mundvigen. Han lukkede kort øjnene og prøvede forgæves at kontrollere sin vejrtrækning. Smilet på mine læber voksede. Jeg elskede den effekt, jeg havde på ham og grinede med en køn, lille latter.

”Du er så unfair,” forsatte han i samme stemmeleje som før. Jeg kyssede ham kort på næsen og kiggede ham i øjnene. ”Jeg er vel min fars datter,” sagde jeg sarkastisk og løftede et øjenbryn. Jeg skulle til at flytte mit hoved, men han fangede det og pressede sine læber mod mine.  Jeg lagde armene omkring hans hals, og følte hans hænder på mine hofter, som trak mig tættere. Han skilte forsigtigt mine læber og udviklede kysset. Jeg kørte den ene hånd i gennem hans hår og lagde den anden på hans bryst. Hans ene hånd tegnede cirkler på min hofte, mens den anden vandrede ned til kanten af min kjole.

”Wes?” stønnede jeg lav mod hans læber.

”Mmmh?” mumlede han og lod sin hånds vandring forsatte.

”Vi skal i skole,” sagde jeg og gav ham et kort kys, før jeg lagde begge hænder på hans bryst og skubbede ham væk.

 

Han grinede kort, sikkert for at genvinde kontrollen over sig selv.

”Skal vi gå?” spurgte jeg i en drillende tone og begyndte at gå baglæns, imens jeg kiggede på ham.

”Selvfølgelig. Skole frem for alt,” svarede han sarkastisk og sendte mig et frækt blik.

”Så forstår du det endelig,” svarede jeg og vendte mig op. Han overhælede mig hurtigt.

”Dét, eller måske er jeg bare begyndt at respektere dig,” foreslog han. Jeg hoppede op på hans ryg og bed ham kort i øret.

”Aldrig,” hviskede jeg og begyndte at grine.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...