Lucifers afkom

Lucinda, eller Lucy er datter af Lucifer, den første faldne engel. Hvad folk i helvede ikke ved, er at Lucy kun er halv rendyrket ondskab, hendes anden halvdel er nemlig af den reneste engel i himlen. indtil videre har moderens side skinnet igennem, men det vil Lucifer lave om på. Derfor bliver hun sendt på kostskole oppe på jorden, for at lære, hvor lede folk kan være.

100Likes
76Kommentarer
4173Visninger
AA

1. Welcome to Hell

En irriterende lyd fra vækkeuret rev mig ud af min fantastiske drøm. I drømmen rendte jeg rundt oppe i himlen sammen med min mor. Der var fredligt, og ingen fædre til at fortælle mig, hvad jeg skulle bruge dagen på. Men desværre var det bare en drøm. Tilbage i virkeligheden blev jeg nødt til at famle rundt i mørke for at finde en lys kontakt. For i helvede havde man åbenbart boycuttet lys. Fantastisk. Jeg tog et hurtigt bad og smuttede så ned i en kort hvid kjole, blot for at provokere. Jeg gik ud gennem gik de to store døre for enden af mit mørke værelse.

”Godmorgen frøken Lucifer,” sagde begge mine bodyguards i kor. Jeg stoppede irriteret op og kiggede skiftevis på dem. ”Sam, James. Vi har talt om det før! Lucinda eller Lucy. Følg lige med, ikke?”

De kiggede forvirret på hinanden og sagde igen i kor: ”Selvfølgelig, Lucy?”

”Tak drenge. Skal i med til familiemorgenmad?” spurgte jeg irriteret og begyndte at gå mod spisestuen.

”Vi skal med ja, men om vi skal spise, bestemmer din far,” sagde Sam og åbnede dørene til spisestuen.

 

”Lucy, min skat!” kaldte min far for enden af bordet. Jeg bed hårdt tænderne sammen og anstrengte et smil.

”Lucifer, Wes, Mary, Martin, godmorgen,” jeg kiggede skiftevis på fire faldne engle og satte mig imellem min far og Wes. ”Min lille skat, altid så formel,” han tog min hånd og gav det et hårdt klem.

”Sam, James, sid ned, få noget morgenmad,” Han vendte sig mod mine to bodyguards og pegede på bordets anden ende.

”tak, sir.” mumlede de og satte sig ned. Jeg fik øjenkontakt med Wes, som lyste op i et smil. Han gav mig hurtigt elevatorblikket og nikkede tilfreds.

”Jeg elsker din kjole, Lucy. Farven er ikke hel fin, men snittet er helt perfekt,” Sagde han og placerede sin hånd på mit lår. Jeg hævede et øjenbryn og fnyste.

 

Wes var i princippet fin nok, af en falden engel at være. Hernede blev han betragtet som en af de søde, men oppe på jorden, ville folk nok kalde ham sadistisk. Udseendet var dog helt i top. Han havde tykt mørke brunt hår, der matchede hans nøddebrune øjne, som havde et rødt skær. Som alle andre faldne engle var han i topform og så var han cirka 183 cm høj. Så hvis jeg skulle være lovet væk til nogen, skulle det være ham. Hvilket jeg også var. På dagen jeg var blevet født, havde min far lavet en aftale med Mary og Martin, om at Wes en dag ville komme til at styre helvede ved min side, når min far gik af. Det eneste de skulle gøre, var at kidnappe min mor en dag, og en dag igen 40 uger senere, da jeg skulle fødes. Dette gennemførte de, så nu var jeg trolovet med Wes.

 

”Jeg er helt enig, Wes,” sammentrykte min far og sendte mit et strålende smil.

”Hvad skal I så lave i dag?” spurgte Mary tydeligvis utilfreds med manglen på opmærksom.

”Vi skal op til overfladen i dag,” svarede Wes entusiastisk og forsatte:

”Hr. Chase mener at bør lære vores kommende gæster at kende, og tager os med til en henrettelse

.” Min far fik et underligt udtryk, som jeg skulle lige til at spørge indtil, men han rystede bare kort på hovedet og mimede: ”Senere,” ”Tillykke min søn,” sagde Martin stolt.

”Så må i hellere komme af sted,” forslog han. Wes kiggede spørgende på mig.

”skal vi?” spurgte han og rejste sig op.

”Ja, lad os.” svarede jeg og tog han fremstrakte hånd. Halvvejs ude af døren sagde min far:

”Lucy, jeg skal lige spørge dig om noget. Wes, du kan bare gå i forvejen.” Wes kiggede på mig for at være sikker, men jeg nikkede bare og sagde: ”jeg kommer om lidt,” med et kort smil.

 

Vi fulgte Wes udenfor huset og ventede så til, at han var væk.

”hvad er der nu?” spurgte jeg tvært. Han lagde sine hænder på mine skuldre og så mig i øjnene.

”Er du sikker på at du kan klare det?” spurgte han.

”Taler du om udflugten eller hvad?” spurgte jeg irriteret og rystede hans hænder væk.

”Du ved godt, at du er anderledes end dine klassekammerater. De er ren dyrket ondskab, imens du kun er halv.” Forklarede han i en lidt hårdere tone. ”Påstår du at jeg ikke kan klare det?” Bed jeg igen. ”Det jo ikke det jeg siger..” begyndte han.

”Jamen det er jo så ikke mit problem vel? Du kunne jo bare have gjort en falden engel gravid i stedet for mor. Det var dig, der ville bevise for Gud, at engle godt kunne omvendes!” råbte jeg. Jeg hørte lyden, før jeg følte smerten fra lussingen. De fleste her nede ville bare grine og måske have slået igen, men jeg kunne føle smerten der hørte med.

 

En lille tåre trillede ned af min kind. Jeg prøvede at fange den, før han så det. Men det var for sent. Han tørrede hurtigt den lille saltvandsdråbe af i sine jeans og trak mig ind i hans arme.

”Det er jo præcis det her jeg mener.” sagde han og aede mig på hovedet.

”Dine kammerater behøver ikke at vide, at din mors sider skinner igennem hos dig vel? Kan mors lille pige ikke tage en lille måneds ferie, og lade min datter komme lidt frem i lyset? For min skyld,”

”Selvfølgelig Lucifer,” svarede jeg og trak mig væk fra ham. Hvis han ville have en kold og kynisk datter, var det dét han skulle få. ”Vi ses senere,” sagde jeg og begyndte at gå.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...