Lucifers afkom

Lucinda, eller Lucy er datter af Lucifer, den første faldne engel. Hvad folk i helvede ikke ved, er at Lucy kun er halv rendyrket ondskab, hendes anden halvdel er nemlig af den reneste engel i himlen. indtil videre har moderens side skinnet igennem, men det vil Lucifer lave om på. Derfor bliver hun sendt på kostskole oppe på jorden, for at lære, hvor lede folk kan være.

102Likes
77Kommentarer
4332Visninger
AA

3. Fieldtrip.

Vi nåede frem til skolen og så vores klasse stå og vente på os. Wes skyndte sig hurtigt over, da han så Hr. Chases udtryk.

”Wes! Hvor fanden har du vær..?” begyndte han, men stoppede brat, da han så mig.

”Hvad siger du Hr. Chase?” spurgte jeg sødt og gik langsomt over til de andre. ”Er der problemer?” spurgte jeg og lagde armen omkring Wes.

”N-nej. Selvfølgelig ikke, Lucinda.” stammede han og kiggede bange på mig.

”Fint,” sagde jeg og sendte ham et strålende smil. Klassen grinede lavt, men stoppede, da Hr. Chase snerrede lavt. ”Skal vi komme af sted?” spurgte han retorisk og begyndte at tegne cirklen op. Jeg kiggede kort rundt på min klasse. Femogtyve drenge og så mig.

 

Normalt kom piger på forskellige skoler efter, hvad deres mor lavede, så de kunne overtage det, når de blev store nok. Men jeg var en undtagelse. Lige fra børnehaveklassen, hvor man blev adskilt, blev jeg sat sammen med drengene. Drengenes uddannelse bestod af meget hårde fysiske kurser et par gange om måneden, viden om menneskets anatomi, og hvordan man kunne udnytte den vide til at påføre mest smerte. Kurser i løgn og manipulation blev også givet jævnligt. Udover det, indgik også normale timer som historie, biologi og matematik. Efter 10., som Wes og jeg gik i, skulle man vælge speciale. De mest populære var tortur, krigsførelse og business. Der var selvfølgelig også andre, som ikke var så vigtige.

 

I tortur går man i dybden med anatomien, samt begynder at udforske forskellige måder, man bedst kan lide at udføre torturen på. Dette var, hvad min far ønskede for mig. Wes hældede også mest til tortur, men hans forældre og min far skubbede ham mere over krigsførelse. Krigsførelse var en mere fysisk uddannelse. Lidt alá den menneskelige hær, men meget hårdere. Våbenførelse og strategi var de to hovedpunkter hos krigsførelse. Business var derimod mere ’Menneskelig’, hvor manipulation og løgn var blandt matematik og økonomi. Folk fra business tog ofte op til jorden og blev advokater eller folk, som arbejder med børsen.

 

Hr. Chase havde tegnet transport cirklen op og begyndte at fremsige de latinske ord, der gjorde at vi kunne komme op til overfalden. Vi stillede os alle i en ring omkring ham, og efter kort tid stod vi i Huntsville, Alabama. Vinden skar gennem min tynde sommerkjole, og jeg begyndte hurtigt at fryse. Wes lagde mærke til det og krængede sin jakke af og lagde den over mine skuldre og trak mig ind til sig.

”Skal vi komme af sted?” spurgte Hr. Chase igen og begyndte at gå mod fængslet, der lå lige fremme.

”Hey Lucy,” sagde en stemme til min højre side. Jeg vendte mig væk fra Wes og fik øje på Tucker, der stod og smilede skævt.

”Heeej.. Tucker,” mumlede jeg og sendte ham et lille smil. Tucker var højere og større end Wes, men han havde også grovere træk. Hvor Wes havde det tykke mørke hår, havde Tucker kun et par millimeter hår på sit næsten skaldede hoved.  Hans lyseblå øjne, der også havde et let rødt skær, sad lidt for tæt sammen og irriterede mig, hvis jeg skulle kigge på dem for længe.

 

”Jeg tænkte, at vi kunne lave noget sammen senere?” spurgte han med en lettere charmerende tone. Jeg begyndte kort at grine og kiggede på ham, som om han var dum. Jeg mærkede Wes’ stramme sit greb omkring mig, hvilket nu irriterede mig en smule.

”Hvad?” spurgte Tucker forvirret og så tydeligvis stødt ud. Jeg sukkede irriteret og sendte ham er et sarkastisk smil. ”Tucker, søde skat. Hvis jeg overhovedet fik lov til at date dig, og der efter lyst, så skal jeg nok finde dig. Men regn ikke med det.” forklarede jeg hårdt og klappede ham kort på kinden. Han skyndte sig hurtigt over til nogle af sine venner med et trist udtryk.

”Burn!” hviskede Wes i en drillende tone i mit øre. Jeg vred mig ud af hans greb og kiggede hårdt på ham.

”Og hvad fanden sker der for din ejer fornemmelse over mig?” spurgte jeg irriteret. Han stirrede forvirret på mig og rakte sine hænder ud af mig.

”Nej.” sagde jeg og trak mig væk.”Ikke lige nu. Når jeg behøver nogen til at fortælle mig, hvad jeg skal gøre, eller hvordan jeg skal gøre det, så skal jeg nok komme til dig. Eller selvfølgelig min far,” sagde jeg hårdt og begyndte at gå væk fra ham. Jeg vidste det var hårdt sagt, især fordi han vidste, hvor meget jeg hadede min far. Men jeg orkede ingen af dem lige nu.

 

”Så er vi her,” sagde Hr. Chase og gik gennem et par døre. Indenfor stod tre vagter, som begyndte at visitere klassen. En meget køn vagt på cirka treogtyve kom over til mig.

”Undskyld Frøken, men det er nødvendigt,” sagde han i en professionel tone, men sendte mig alligevel et smil, før han gik i gang med tjekke, om jeg havde noget, der kunne bruges som våben med. Jeg sendte ham et lille smil og bed mig i læben. Han havde sagt undskyld! Ordet, som aldrig blev nævnt, hvor jeg kom fra. Men betød så ufatteligt meget, i hvert fald for mig. Han rejste sig hurtigt op og fangede mit blik.

”Jeg hedder Jim,” sagde han og rakte sin hånd frem. Jeg trykkede den kort og svarede:

”Lucy,” Han skulle til at sige noget mere, men blev afbrudt af en af de andre vagter, som kaldte på ham. Jeg kiggede kort efter ham, før jeg vendte mig og så over på Wes. Hans vejrtrækning var dyb, og hans knoer var hvide af at knytte hænderne så meget. En dyb rynke i hans pande og et irriteret blik viste sig i hans ansigt.

 

Jeg tog en dyb indånding og gik over til ham.

”Hvad nu?” spurgte jeg og lage armene over kors.

”Hvad lavede du med ham vagten?” spurgte han i en tone, der skulle have lydt glad, men lød meget som jalousi.

”Jeg talte med ham?” svarede jeg hårdt. Han spændte i kæben og ignorerede Hr. Chase, som kaldte på os.

”Vi kommer om lidt. Bare forsæt uden os,” råbte jeg til ham med et smil, og så havde han ingen anden udvej end at begynde at gå. 

”Han rørte ved dig!” sagde Wes hårdt. Jeg grinede hånligt.

”Han er et menneske,” jeg vrængede ved ordet menneske og så ham dybt i øjnene. ”Og for det andet; Så blev der rørt mere ved dig, end ved mig. Måske er han bøsse,” drillede jeg og kyssede ham kort på munde, før jeg gik efter Hr. Chase og de andre.

 

Vi listede stille ind og satte og på bagerste række. Jeg stirrede forfærdet på manden foran os. Han sad i et simpel sæt tøj, men stolen han sad i var alt andet end normal. Nogle bånd holdte hans fødder og arme fast, og en masse ledninger gik op til hans hoved, som var skaldet og dækket af en stor svamp. En kvinde på forreste række sad og græd, mens hun holdte en lille pige i hånden. En lille tåre trillede ned af min kind, og lidt efter sneg en hånd sig ind i min. Jeg kiggede taknemligt på Wes, som smilede opmuntrende til mig. Jeg lænede mig forsigtigt ind mod ham, men i stedet for at lægge armen omkring mig, løftede han mig op og satte mig på hans skød.

 

Lægen bag glasset gjorde tegn til den anden mand bag glasset. Og lidt efter begyndte manden i stolen at ryste. Jeg smed mig hurtigt mod Wes’ bryst og kneb øjnene hårdt sammen. Han nussede mig kort på ryggen, indtil han prikkede mig på skulderen.

”De andre kigger,” hviskede han ned i mit hår. Satans.. tænkte jeg, men begyndte så stille at kysse ham på kravebenet. Derefter på kæben, så mundvigen og til sidst på munden, som han gengældte. Han smilede skævt og hviskede mod mine læber:

”Smart tænkt,” Nogle af drengene piftede, og så begyndte kvinden på forreste række at bryde hulkende sammen. Jeg rystede på hovedet af deres mangel på situationsfornemmelse, men vendte mig imod dem med et skævt smil. Hr. Chase rømmede sig højt og sagde:

”Skal vi komme videre?” Vi begyndte at rejse os og gik ud af lokalet.

”Er du okay?” mumlede Wes tæt på mit øre. Jeg sendte ham et stort smil og håbede inderligt, at han ikke så tårerne bag det.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...