Sølvsten

Kan alt forandres ved hjælp af nogle sten?
Både fortid og fremtid?

1Likes
0Kommentarer
934Visninger
AA

2. Fundet.

Sølvsten! Sølvsten!  De er så sjældne.  Og jeg fandt nogle!  Vedsiden af var der en grøn glasflaske med et brev i.  Som en fra en øde ø eller noget.  Jeg tror bare ikke at man kan få glas flasker på en øde ø.  Det er sikkert kun i film og sådan.  Jeg svømmede hen, og kiggede lidt ekstra.  De VAR ægte!  Der var cirklede hakker som i de rigtige.  Og det så faktisk naturligt ud.  Jeg samlede glasflasken op, og sagde til Jessey, at jeg gik op et op et øjeblik og at jeg kom tilbage efter et par minutter.

Papiret var ud smykket med en masse små fine tegninger.  Der var også Runer på.  Men de fine hjerter fangede mig mest.  De så simpelthen bare fantastiske ud.  Der var også en tegning af en pige der lignede mig rigtig meget.  Personen på tegningen havde blå øjne og blond hår præcis lige som mig.  Personen havde også en helt vild pæn kjole på, som jeg engang har haft på.  Det var faktisk kun som et billede.  Stranden var fyldt med mennesker, og hvis nu brevet der var hemmeligt, så kunne jeg jo ikke læse det her.  

Jeg gik tilbage til Jessey, og hentede sølvstenene.  Da jeg var kommet tilbage efter at have hentet sat sølvstenene i min taske, så spurgte Jessey:

"Hvad tog dig så lang tid?  Jeg ventede rigtig længe på dig jo!"  Han redte sit brune hår længere bag ud, så han blev lidt mere nuttet.  Hans brune øjne glimtede i solen.  Nogle gange ville jeg bare springe på ham og kysse ham.  Men det ville jo skabe en hel masse fordomsfulde mennesker, og en mærkelig Jessey, så jeg vælger at lade være.  Men han er lidt lækker.

"Jeg fandt bare nogle mega pæne sten til min samling.  Du ved jo hvordan jeg er.  Jeg elsker den samling."  Sagde jeg med et posetivt smil på læben.

"Ok.  Men selvom du så ser rubiner, vi du så ikke lade være til en anden gang?" spurgte Jessey med et venligt smil.

"Nej, gud vil jeg ej!  Ikke rubiner!  Er du syg?!" sagde jeg.  Men skyndte mig at tilføje: "Det kommer nok heller ikke til at ske, at jeg finder rubiner herovre.  Så er man godt nok heldig man!  Men jeg kommer ikke til at finde flere flotte sten til min samling.  Det lover jeg," sagde jeg med en venlig stemme.

"Fint så, så har vi en klar aftale" sagde han, og redte i nu engang sit hår bag over.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...