Håbet om et nyt liv.

One Direction, er et bandnavn mange piger kender, undtagen Selina, hun arbejder på et hotel, hvor hun bruger det meste af sin tid, undtagen når hun er i skole, og passer på hendes søskende, Tobi og Janie. Hendes mor døde da hun var 10. Siden da har hende hverdag været fyldt med, vold, druk, misbrug og så videre, hun beskytter sine søskende alt det hun kan, men hun tør ikke at sige hendes far imod. En dag kommer der fem engle og det bliver starten på et nyt liv, for hende og hendes søskende.

28Likes
19Kommentarer
4244Visninger
AA

2. Rettigheder.

Jeg vågnede næste morgen og kiggede op på sengen, Tobi og Janie sov stadig, jeg kiggede på min mobil og så at klokken var 10.45, jeg rejste mig op fra gulvet af hvor jeg sov fra nu af og gik ind i stuen, jeg hørte nogen rumstere ude i køkkenet så jeg gik derud. "Godmorgen" jeg gik hen og tog et glas og fyldte det med vand som jeg hurtigt drak "Sovet godt smukke" jeg mærkede efter i min krop og den skreg nej "Ja, jo det har været fint, dit gulv er blødt!" han sendte mig nogle store øjne og kiggede så bare på mig "Hvad?" han blev bare ved med at kigge "Har du sovet på gulvet?" jeg nikkede med et underligt udtryk i ansigtet, så gik jeg hen og satte mig ved bordet "Tobi kan godt lide at... fylde, så der er kun plads til lille Janie" han grinte lidt "Hun er da ikke så lille længere, hun prøver da allerede at blive kærester med Zayn" jeg kunne heller ikke lade være med at grine, men det var mest begrund af hans grin "neej åbenbart ikke, jeg må have opdraget hende forkert de sidste 6 år." nu kiggede han på mig og hans blå øjne var fulde af bekymring "De sidste seks år, jeg kommer lige om lidt" han gik ud af køkkenet og ind på sit værelse, og så lidt efter kom han ud igen, nu så han bare glad ud "Hvad siger du til, at Eleanor og Louis, passer Tobi og Janie i dag?" jeg kiggede forskrækket og rystede på hovedet "Nej, det kan jeg da ikke, de kender dem knapt nok, og jeg tror ikke Janie vil!" Jeg kiggede ned på mine hænder og kunne mærke tårene presse på "Nej, du må ikke græde, jeg kan ikke klare at se dig græde, eller komme til skade, be om lad være!" jeg kiggede op på ham, og han havde også at få tåre i øjnene "Jeg tror hvis Zayn kommer derhen, vil hun sikkert gerne!" Lige efter jeg fik sagt det, kom Janie løbende ind og bagefter kom Tobi, morgensur som altid "Mig og Zayn skal være sammen i dag?" jeg vidste at hun spurgte, hun hentydede ikke til at de skulle "På en betingelse, at i tager over til Louis i dag hvor Eleanor også er og så kommer Zayn" vi hørte nogen banke på døren og komme ind "Vas Happening!" jeg fniste lidt "Typisk når man taler om solen så kommer den!" jeg rejste mig op, og gik hen og hældte noget mælk og juice op i to glas, jeg gav det ene til Tobi han ville helst have mælk og så juicen til Janie "Hvad snakker du om!" Zayn så lidt mistroisk ud "Må jeg komme med hjem til Louis, og lege med dukker med dig Zayn?" han vidste så med det samme at det var Nialls plan "Ja selfølgelig min lille prinsesse!" Jeg kiggede ned på Janie, som kiggede glad op på mig "Hvor er mine dukker Seli" Jeg kiggede ned i jorden og begyndte at græde "Undskyld Janie, dem har jeg glemt, det hele gik så hurtigt" hun sagde ikke noget, hun kom bare hen og tog min hånd og kiggede mig i øjnene, hendes var karamelbrune "Det er okay, vi leger bare med noget andet!" Jeg smilte til hende, men græd stadig "Hvorfor gjorde jeg overhovedet det her, det var jo kun mig det gik ud over!" Jeg kiggede over på  Tobi, som havde et skræmt ansigtsudtryk. "Tobi... er der noget du ikke har fortalt mig!" jeg gav slip på Janies hånd og gik derover "N-Nej.. jeg.." jeg begyndte at blive gal "Har han gjort dig noget... SVAR MIG!!" han nikkede og jeg tog fat i hans håndled lige så stille "Vi går ind og snakker om det nu" han prøvede at rive sig løs, men jeg strammede grebet "NEEJ, STOOP, LAD VÆRE!" Tobi græd og jeg stoppede "Fortæl mig det, han kan ikke gøre os noget længere" jeg prøvede at smile men det lykkedes ikke "han... han sagde at han vil slå os alle ihjel, hvis jeg sladrede!" jeg krammede Tobi og blev ved med det "Du bliver nød til at fortælle det, ellers kan jeg ikke gøre noget" han nikkede og snøftede så "Han..." Tobi kiggede rundt og så at alle kiggede på ham, han tog min hånd og hev mig ind på værelset "Han puttede sin... du ved.." jeg kiggede forfærdet på ham og begyndte at græde ikke af sorg men had "Gå ind til de andre, jeg kommer lige om lidt okay" han nikkede og gik så, jeg faldt sammen på gulvet og sad og stirrede ud af vinduet "Jeg slutter det her, en gang for alle" jeg rejste mig op, gik ud i entreen og tog min jakke og sko på, jeg gik uden at tænke over hvad han ville gøre imod mig, jeg var ligeglad, han havde misbrugt min lillebror, og muligvis min søster, jeg gik ind i elevatoren og hørte nogen råbe mit navn, jeg trykkede hurtigt på knappen og den begyndte at lukke dørene, så kørte den ned og stoppede, jeg steg ud og gik hen imod mit gamle hjem, han ville ikke slippe godt fra det her! Jeg gik i omkring en halv time, og kom så til huset, jeg gik op og gik indenfor, jeg gik ind i køkkenet og fandt en pande til beskyttelse "Faar, åhh faar" jeg råbte det med en kærlig stemme og hørte ham komme ud imod mig "HVOR ER MINE BØRN!" jeg kiggede ham koldt i øjnene og holdte øjenkontakten "hvem... åh du mener dem du har misbrugt og slået siden mor døde, hvad tror du ikke hun tænker om dig lige nu kære lille Johnny!" jeg så hans blik forvandle sig til had, han farede hen imod mig, og jeg slog ham med stegepanden, han gik lidt tilbage og jeg tabte den "Fuck" han farede hen imod mig igen, jeg løb ind i stuen og prøvede at gemme mig, men det lykkedes ikke, han havde taget sit bælte af og foldet det som han plejede når han ville slå mig, jeg kiggede på ham fyldt med frygt løbende igennem mine åre "Du vover lige at slå mig, en gang mere!" jeg kiggede på ham med et ondskabsfuldt blik, han blødte fra panden og det løb ned over øjnene på ham "Wow, så meget du dog ligner din mor når du er sur!" han gik hen imod mig, og jeg begyndte at gå baglæns, jeg faldt over sofabordet og vidste at det var slut, han kom hen og slog mig et par gange med bæltet og så smed han det, han begyndte at knappe sine bukser op, og prøvede at hive mine af mig, lige da det var ved at lykkes, stormede der nogen ind af døren, jeg prøvede at se hvem det var, men var blindet af smerten, jeg lukkede øjnene og jeg troede jeg var ved at dø og så blev der helt sort. "Hun skal bare være ok" jeg kunne ikke genkende stemmen, men åbnede bare øjnene, jeg kiggede rundt og så drengene "Hvad, hvor øhh hvad skete der?" jeg kiggede op og så at jeg lå med hovedet i Nialls skød, han sad og græd "Du er virkelig lidt dum, er du ikke" jeg kiggede over og så at Harry kiggede vredt på mig, jeg satte mig op "ER JEG DUM?" det var nok lidt for hurtigt, for jeg blev svimmel, Zayn kiggede på mig, lidt på samme måde "Ja det er du Selina, du tager derhen uden grund og han når næsten at voldtage dig" jeg kiggede skræmt på ham "Jeg er ligeglad og hvis i absolut skal vide det, var der en grund men jeg er jo for dum til at have en grund!" jeg var virkelig rasende "I KENDER MIG IKKE ENGANG OG I LADER MIG BO HOS JER AF MELIDENHED!" Jeg rejste mig op, og ville gå, men Niall greb min hånd "Fortæl os hvorfor og du er ikke dum, de er bare bange for hvad der kunne være sket!" jeg kiggede ind i hans øjne og smeltede nærmest "Okay, men hvor er Janie og Tobi?" jeg satte mig ned og jeg kiggede på drengene "Hjemme ved Niall?" jeg kiggede rundt og så at det ikke var Nialls lejlighed "Hvor er jeg!" Liam rejste sig og gik hen for at sætte sig ved siden af mig "i min lejlighed, Eleanor passer dem sammen med Danielle" jeg faldt til ro igen og følte mig tryg, Niall havde ikke givet slip på min hånd, jeg kiggede på Niall og Zayn "Kan i to huske i morges, eller hvornår det nu var, da Tobi hev mig ind på værelset?" de nikkede begge to og de andre så lidt forvirret ud "Han fortalte mig... at... at... han fortalte mig at han var blevet misb..." mere kunne jeg ikke sige, jeg var lammet af tanken om det, jeg sad og kom i tanke om min kamp med min far hver gang, han voldtog mig og slog mig, jeg huskede at jeg aldrig græd, jeg var stærk for han fik Tobi og Janie til at se på "Det er okay Tobi, han gør ikke noget" jeg var helt væk, jeg vidste ikke engang at jeg sagde noget, jeg kiggede ned i mit skød hele tiden og tårene strømmede ned af mine kinder, jeg kunne mærke en hånd i min og blev bange, jeg vågnede fra mit flashback og kiggede på mig hånd, jeg så at det ikke var hans men Nialls "Hvofor sagde du det der før?" jeg kiggede forvirret over på en dreng med brunt hår og blå øjne "Sagde hvad?" jeg kunne ikke huske at jeg havde sagt noget, så jeg var forvirret "Du sagde, det er okay Tobi han gør ikke noget" jeg kunne se det hele for mig og mærke alle hans berøringer igen, jeg gav slip på Nialls hånd og rejste mig op, jeg ledte efter badeværelset og fandt det, jeg låste døren og gemte mig "Selina, luk op vi ber dig" det var Harry, han var ikke sur mere og jeg turde ikke åbne "Hvordan kan jeg vide at i ikke gør mig noget ligesom han gjorde, at i ikke.." jeg kunne høre Niall hviske "Seli, vi ville aldrig gøre dig noget, du er vores ven!" jeg var lige ved at åbne døren da jeg hørte Harry igen "Selina, han slipper ikke godt fra det her, bare vent og se!!" jeg rejste mig og åbnede døren "Han ødelagde mig, han vil altid blive ved med at ødelægge mig, og nu gør han det også ved dem!" jeg græd og kunne ikke stoppe, Niall kom ind og krammede mig, jeg holdt fast i ham hele tiden, jeg ville ikke give slip, jeg havde smerter i hele kroppen og ville skrige, men han fik mig til at slappe af "Bare rolig smukke, du er i sikkerhed!" jeg trak mig væk og kiggede på de andre, som nikkede til det han sagde "T-tak!" Niall tog min hånd og fik mig ud fra badeværelset, og lige da vi kom derud knækkede jeg sammen af alle smerterne, jeg lå på gulvet og peb som en lille mus "Ring efter en ambulance!" Niall havde panik i stemmen og han havde stadig ikke givet slip, det måtte virkelig gøre ondt. 10 minutter senere var jeg på vej i ambulancen, Niall sad ved siden af mig og holdte stadig fast i min hånd, de andre drenge havde ringet til Danielle og Eleanor og givet dem besked, efter det fulgte de efter i bilen "hvilke hospital er det?" jeg spurgte lægerne og de kiggede over på Niall "London university hospital" jeg fik straks fat i det hele og blev bange "Der arbejder min onkel!" min onkel ville ikke have os boende selvom han vidste hvad der foregik og ville slet ikke have noget med os at gøre, efter min mors død. "Er det godt eller skidt?" jeg kiggede på Niall og rystede på hovedet og ville ikke snakke men gjorde det alligevel "Han har ikke ville have noget med os at gøre efter min mors død!" han kiggede ned i gulvet og vi var på hospitalet nu. "vi skal have hende ind på intensiv. så hurtigt som muligt og du er?" Niall kiggede op "jeg er hendes kæreste!" jeg kiggede på ham med et smil på læben "ja han er!" de kiggede på hinanden "Du må godt komme med ind!" Niall nikkede og smilte, han holdte min hånd hele tiden og ville ikke give slip, vi kom ind på en stue og vi skulle vente lidt, der kom en bekendt mand ind "hey er du ikke..." jeg ignorede hvad han sagde og ventede bare på at jeg skulle blive undersøgt. "Kan jeg bare blive undersøgt Mr. Jolun" han kiggede på mig med et overrasket udtryk "Selina?" jeg kiggede på ham med et tomt blik "Det er mit navn, vil du købe det" Han kiggede på mig med tåre i øjnene "Selina, hvem har gjort det her?" jeg kiggede på ham undersøgende "Ved du det ikke, men han sagde du vidste det!" han kiggede på mig med et vredt blik "Hvem sagde hvad" jeg kiggede på Nialls og mins hånd "far eller nej Johnny, han sagde du vidste alt og ikke ville se os længere" Han rystede på hovedet og kiggede på mig "jeg har aldrig sagt sådan noget, og i kan da slet ikke blive boende der!" han kiggede over på Niall "Og du er?" Niall kiggede på mig totalt forvirret "jeg er hendes kær- ven?" Så kiggede min onkel mig og med et venligt blik "Lad os få dig lappet sammen og så skal vi have jer hjem til mig? øhh hvor er de andre" jeg kiggede på ham med et smil "de er i sikkerhed hos Niall." han nikkede og begyndte at undersøge mig, han syede mig et par steder og så var jeg færdig "Sådan, så er du lappet sammen." jeg smilte og nikkede "Kan vi flytte mine ting i morgen og så kan jeg være sammen med drengene en sidste dag, hvor vi bare hygger?" han nikkede og smilte "Jeg tror faktisk at de sidder derude, men her har du mit kort, og du skal ringe klokken 23 i aften og det er en ordre!" jeg nikkede og blev hjulpet ud af sengen af Niall, han hjalp mig ud til de andre som alle sad og var bekymret "Ja så slipper i for mig, fra i morgen af" jeg smilte stort og de vidste ikke hvorfor "Jeg flytte hjem til  min onkel i morgen sammen med Janie og Tobi!" De smilta alle sammen stort undtagen Zayn som lavede et puppyface "jeg mister min Prinsesse!" alle begyndte at grine og så kom min onkel "Hey, hey, det her er et hospital og kom nu sikkert hjem ikke også min prinsesse!" han gav mig et kram og kyssede mig i panden som min mor plejede at gøre da jeg var ked af det "hvorfor gjorde du det?" han kiggede på mig "det gjorde jeg hver gang jeg sagde farvel til dig da du var lille" han smilte og gav slip "Vi ses når jeg henter jer i morgen, der har jeg fri så vi kan lave et eller andet" jeg nikkede og vi sagde farvel, vi var hjemme efter kort tid, jeg blev nød til at sidde på Niall hele turen, han havde flettet sine fingre ind i mine og jeg sad med hovedet på hans bryst "Det er helt underligt at jeg skal bo ved min onkel." jeg sukkede og smilte lidt "åhh det her er bare fantastisk!" Harry var helt vildt glad eller var det sarkasme "Hvad nu" Zayn var helt chorkeret over hans reaktion "Caroline" alles ansigt ændrede sig dramtisk! "Hvad har hun nu skrevet!" alle kiggede på Harry og vendtede med nerver på "Hende pigen, skal væk fra Nialls lejlighed! hun er ikke godt for jeres rygte!!" Jeg kiggede på Harry og begyndte at grine "Virkelig, kan hun ikke finde på noget bedre at lave end at dømme andre folk, før hun møder dem!" alle andre grinte også og Louis skruede op for radioen "Her har vi One Direction med What makes you Beautiful!" alle drengene sang med, hver for sig og jeg blev lidt forvirret, så sluttede sangen "Hvad syntes du om vores sang?" Niall kiggede håbefuldt på mig "VAR DET JER!!" alle drengene kiggede på mig og nikkede "WOOOOOOOOW hvor vildt det lød jo godt!!..." de begyndte at grine og Louis slukkede radioen igen, vi var hjemme igen og jeg løb op til de andre, jeg tog seriøst trapperne hele vejen op, jeg løb ind af døren og så Janie komme ud for at kigge hvem det var "Seli!!!" hun løb hen til mig og jeg begyndte at græde "Vi har fået et hjem min skat, vi skal bo hos onkel Seamus!" hun kiggede forvirret på mig og smilte så "Jeg kan godt huske ham, han kyssede os altid på panden ligesom mor gjorde!" Jeg kiggede på hende med store øjne, hun kunne huske det og hun var kun 3, jeg kunne ikke huske en skid "hej du må være Selina, jeg er Danielle" hun smilte og rakte hånden frem, jeg gik hen og krammede hende mens jeg stadig holdte Janie "Tak, tak for alt Danielle, og også til dig Eleanor" hun var kommet ud da hun hørte døren åbne, jeg krammede også hende!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...