Håbet om et nyt liv.

One Direction, er et bandnavn mange piger kender, undtagen Selina, hun arbejder på et hotel, hvor hun bruger det meste af sin tid, undtagen når hun er i skole, og passer på hendes søskende, Tobi og Janie. Hendes mor døde da hun var 10. Siden da har hende hverdag været fyldt med, vold, druk, misbrug og så videre, hun beskytter sine søskende alt det hun kan, men hun tør ikke at sige hendes far imod. En dag kommer der fem engle og det bliver starten på et nyt liv, for hende og hendes søskende.

28Likes
19Kommentarer
4225Visninger
AA

14. Nye Venskaber.

Vi sad og snakkede i en time og drak vores kaffe, jeg havde ikke haft det så sjovt i et stykke tid, mig og Maria vi blev hurtig venner og det var et venskab der ville holde, hun sad og spurgte mig om drengene og jeg syntes det var ret sjovt "Hvordan mødte du dem?" jeg kiggede på hende med et sjofelt blik "jeg arbejdede på et hotel hvor de overnattede, og så skulle jeg gøre rent på deres værelser, Harry vadede ud nøgen fra badeværelset imens jeg gjorde rent, og så kom Niall ind lige bagefter, så da jeg gik, kom de tre andre og de spurgte om hvem jeg havde besøgt og jeg sagde begge to og blinkede." hun grinede lidt og smilede så bare "Hvordan blev dig og Niall forelsket" hun ramte et ømt punkt "det fortæller jeg på et andet tidspunkt, sun så mit ansigtsudtryk og nikkede "Nå piger, vi må nok hellere se at komme tilbage." vi nikkede og rejste os op. Vi kom hjem til kolligiet og der var nogle piger der genkendte mig, de hviskede ting jeg ikke kunne høre, men jeg var ligeglad, jeg gik ind på mit værelse med Maria og mødte en kæmpe overraskelse "surprise" jeg stirrede ondt på drengene "okay drenge, jeg har ikke været væk i en dag og i mangler mig allerede?" de nikkede men jeg så at Niall ikke var der "Hvor er Niall" jeg kiggede på Maria, som var gået i spåner, og stod og holdte min hånd "Han blev på hotellet, vi tog flyet lige efter dit." jeg kiggede skuffet på Harry "Heey, du sagde at vi skulle mødes alle sammen, om to dage ikke på dit overraskelses angreb" jeg kiggede på Louis "ja du har ret, men alligevel tror jeg ikke det er en god ide at møde ham, han kyssede mig inden jeg tog afsted" Zayn kiggede undrene på mig "Hvis du ikke syntes det er ok at møde ham.... hvorfor har du så stadig det billede her" han tog billedet og kiggede undrene på mig, jeg kiggede ned i jorden "Fordi man ikke lige glemmer sit livs kærlighed på to sekunder vel, og jeg er virkelig ked af at jeg skuffer jer!" jeg kiggede op og fik øjenkontakt med Zayn som rystede på hovedet "du skuffer os ikke, vi forstå godt hvorfor du hader ham eller vi ved jo du ikke hader ham, men at su er skuffet og ked af det, og han er den person du mindst vil se her i verden lige nu, men vi ved du stadig elsker ham, derfor her..." han tog ringen op af lommen og kom hen og gav den til mig "Hvis du nu skulle ændre mening, ikke for hans skyld men din, det her ødelægger dig." jeg stod og kiggede på ringen i min hånd og tog min halskæde af, jeg puttede ringen på kæden og tog den på "Den dag jeg tager ringen på fingeren igen, er den dag jeg ikke kan undvære ham mere" Zayn smilede til mig og kyssede mig på kinden, jeg kiggede på Harry "og hvis jeg har ret, skylder du Maria et kys!" hun klemte min hånd endnu mere og jeg kiggede på hende, hun rystede på hovedet, kun fordi hun var nervøs "Ved du hvad, lad os tage en date i stedet for, hvad med i morgen?" hun nikkede og smilede "det er en date" han smilede tilbage smed sig på sengen "Harry is in looooooooooooove!" jeg kunne ikke lade være med at grine! Harry skulede hen på mig og sendte mig et luftkys, jeg lod som om jeg stod med et bat og skød det væk, han kiggede på mig med triste øjne. Alle drengene grinede og vi hørte en skinger stemme "Alle drenge skal forlade kolligiet nu" jeg kiggede over på drengene og de krammede mig og Maria farvel, jeg stod og kiggede efter dem ned af gangen og tog så min hånd op til min halskæde lige da Zayn kiggede, jeg havde tåre i øjnene og han så det, han vendte om og kom hen til mig, hende pigen der havde sagt de skulle forlade kolligiet var vældig sur nu, og han stod bare og holdte om mig mens jeg græd ud. Der var gået fem minutter og vi sagde farvel, vi havde planer om at hænge ud sammen i morgen. Jeg gik ind på værelset og smed mig i sengen, jeg glemte helt at skiftet til nattøj og faldt hurtigt i søvn, jeg vågnede ved at Maria stod og nussede min arm "Heey smukke du skal op, vi skal være i hallen om 1 time og 30 minutter!" jeg nikkede og væltede nærmest ud af sengen, jeg gik hen til min skab og fandt noget tøj, og gik så i bad, jeg stod der i et stykke tid og valgte så at blive færdig, jeg fik tørret mig og tog tøj på, så gik jeg ind på værelset og føntørrede mit hår, jeg kunne ikke finde Maria, men hun kom brasende ind af døren "Seriøst, hvor har du været, vi skal være der om 10 minutter Selina, kom nuuu" jeg tog mine ting og løb efter hende, jeg havde glemt at tage sko på, men jeg vidste heller ikke at vi skulle udenfor, i regnvejr, jeg forsatte og fik våde strømper, jeg er virkelig genial, vi kom hen til hallen i sidste sekund, vi kom indenfor, og satte os ned, vi sad og ventede lidt "Godmorgen mine damer og herre, i dag skal vi se hvad i kan, i skal gøre det foran jeres nye klassekammerater og i er kun 30 så det tager ikke så lang tid, vi trækker lod og det bliver en pige først." vores inspektør gik hen til en skål og trak et navn "Selina Jolun, de blev den første, kom herop" jeg mærkede et sus i maven og rejste mig, jeg gik op til scenen og mærkede folks blikke på mig og var oppe på scenen "Men frøken Jolun dog! hvor er deres sko!" jeg rødmede og kiggede ned i jorden "Jeg glemte dem, jeg var ved at komme forsent.." alle grinede og jeg kiggede op på vores inspektør "Det var præcis hvad jeg gjorde da jeg havde første dag her" hun smilede og vidste mig hen til klaveret "hvad så venlig at spille" jeg satte mig ned og spillede bare min egen sang, alle var stille, jeg sluttede af og kiggede rundt, alle kiggede på mig og der var en der rejste sig og klappede alle fulgte med undtagen en enkel person som bare sad og stirrede ondt, jeg rejste mig og nejede, jeg gik ned og satte mig. Alle havde været oppe nu undtagen den pige der ikke klappede at mig, hun rejste sig og gik op til en violin, hun begyndte at spille og det lød virkelig flot, men underligt nok var der ingen der rejste sig og klappede de sad bare og klappede stille "Hvorfor rejser de sig ikke?" jeg var rimelig forvirret og nervøs på hendes vejene "Hun er en af ledelsen døtre, så hun tror hun ejer det hele, der er ingen der kan lide hende" jeg nikkede men syntes stadig det var synd for hende "Så har alle spillet og i har alle fri for i dag, timerne starte om 3 dage, mandag morgen klokken 09.00 så i har tid til at lære hinanden at kende og se New York! Held og lykke, kun 1/3 del vil bestå årene!" vi rejste os og gik tilbage til vores værelser, jeg skiftede sokke og fik sko på, lige efter ringede min mobil "ZAAAYN!!" han grinede og sukkede så "Hey Selleri, hvad så? Er du klar til at mødes?" jeg kiggede undrene ud i luften "jaaa... jeg har lige fået fri men hvordan..." han grinede igen "Jeg stå og venter udenfor sammen med de andre... Maria skal med sige Harry!" jeg grinede og nikkede "okay, vi kommer om 5 minutter" jeg lagde på og fandt en taske til de ting jeg skulle have med "Maria, vi skal være der om 2 minutter skynd dig" hun kiggede forvirret på mig, og jeg kiggede tilbage med et blik der skreg DET-MENER-DU-BARE-IKKE hun smilede og hoppede ud af sengen, hun fik sin jakke på og vi smuttede ud til drengene, vi fandt dem hurtigt og jeg så Niall, der var et stik af smerte i min mave, men jeg ignorede den "Hey drenge!!" Maria var helt oppe at køre, hun løb over og krammede Harry, og jeg holdte mig lidt tilbage, men så kom Zayn, Liam og Louis og løftede mig op "Hvorfor har du aldrig sagt at du spillede så godt!" jeg kiggede forvirret på Louis "Hørte i det, men hvordan??" de grinede og pegede over på døren og jeg grinede "Men hende den sidste var dårlig!" jeg stirrede på Niall som stod og smilede af det han sagde "Var hun, det syntes jeg nu ikke?" han smilede og kom hen til os, drengene satte mig ned og Niall krammede mig ind til sig "Hey smukke" jeg kunne mærke tårene komme frem og jeg trak mig ud af krammet "Heeej..." jeg følte at det var lidt akavet og det kunne Niall se, han smilede skævt og jeg blev kidnappet af Zayn rigtig hurtigt efter, jeg sukkede lettet op og tørrede en tåre væk fra min kind, det var virkelig underligt at møde Niall igen efter alt det der var sket, og det værste ved det hele er at jeg savner ham helt vildt, men jeg kan ikke bare gå tilbage til ham efter det han gjorde, det ville gøre for ondt hvis han gjorde det igen. Vi havde besluttet os for at gå ud på cafe og spise frokost og det var virkelig hyggeligt, jeg prøvede at undgå at snakke med Niall, men jeg ville jo ikke være ond, eller ville jeg? "Hvad går i ellers at laver uden mig?" drengene blev stille og kiggede over på Niall som kiggede mig kort i øjnene og kiggede så ned i jorden. Jeg blev forvirret og kiggede på Harry som ikke kan lyve for mig "Hvad foregår der?" Harry så at jeg kiggede på ham og prøvede at gemme sig men det gik ikke "Fortæl mig det, ellers går jeg, jeg gider ikke have at i holder ting hemmelige for mig" jeg rejste mig og skulle til at gå da Niall tog fat i min hånd "Fint.... jeg skal nok fortælle det!" jeg stod og kiggede på ham og han havde triste øjne "Jeg... jeg forlader bandet" jeg tog hånden op til munden i chok "HVAD HVORFOR!!" alle kiggede på mig men jeg var ligeglad, jeg stod og kiggede ondt på drengene og bekymret på Niall "Jeg... jeg må ikke synge mere og så gider jeg ikke mere, men jeg holder kontakten med drengene for evigt" jeg hev min hånd til mig i vrede "Du gider ikke mere! Hvad fanden tror du at du laver Niall, du skal sku da ikke stoppe bare på grund af at du ikke må synge kæmp dog for det Niall!" jeg gik hen imod døren og gik ud, det regnede og jeg var ligeglad, jeg gik hen imod central park og begyndte at løbe inde i parken, jeg løb ind i en person som bare grinede "Hey Selina?" jeg kiggede op og så at det var Simon "Simon, hvad laver du her?" han kiggede på mig og smilede "Jeg bor vel i New York, og øhh jeg havde brug for luft, drengene er virkelige.... kedelige på mit kollegium" jeg kunne ikke lade være med at grine og smilede så bare "nåå ja ok..." mere nåede jeg ikke at sige før han kyssede mig på munden, jeg kunne ikke lade være jeg kyssede med, det føltes godt, men det var ikke rigtigt "Selina, jeg tror virkelig jeg er faldet for dig!" jeg kiggede ham blidt i øjnene og smilede "Du kender mig knapt nok Simon de...." han kyssede mig igen og jeg hørte nogen rømme sig og trak mig væk, jeg vendte mig om og så Liam "Øhh undskyld jeg forstyrre men... Selina må jeg snakke med dig?" jeg nikkede og vendte mig om og smilede til Simon "Undskyld.." jeg gik over til Liam og han hev mig efter sig, han virkede vred og det var på mig "Hvad har jeg gjort?" han rystede på hovedet "Niall så jer, han var med mig og han løb sin vej!" jeg stoppede og hev min arm til sig "Lad være Liam, jeg kan ikke tænke på hans følelser hele tiden! Det er på tide jeg tænker på mig selv!" han vendte sig om og kiggede på mig med et skuffet ansigt "Hvad har du gang i Selina, du er ikke den pige vi mødte for 2 år siden, du har ændret dig alt for meget, alle ved at du stadig elsker Niall!!" jeg stod og var forvirret men det ændrede sig til vrede "JAA LIAM, JEG ELSKER HAM, JEG HAR ALDRIG ELSKET ANDRE, MEN HVAD FANDEN SKAL JEG STILLE OP MED EN DER ER MIG UTRO... INTET... HAN VALGTE AT VÆRE MIG UTRO, JEG VALGTE AT SLÅ OP, OG SÅ SIGER DU JEG HAR ÆNDRET MIG! SELFØLGELIG HAR JEG ÆNDRET MIG, JEG HAR VÆRET BLIND, JEG HAR MISTET MEGET OG NU... nu har jeg intet.." han så virkelig skræmt ud, og han var virkelig tæt på at græde "Alle ændre sig, se selv på Niall, han ville have kæmpet for at få lov til at synge, han ville ikke give op" han nikkede og vendte sig om og begyndte at gå "Jeg er ked af at vi ikke er nok for dig Selina, det er jeg virkelig" nu var jeg gal, jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre længere "Jeg har aldrig sagt at i ikke var gode nok for mig, Liam jeg er forvirret, stop nu, vær sød at stoppe!" han blev ved med at gå og jeg fulgte efter ham, han ignorede mig og jeg var fortabt, jeg stoppede og ville ikke mere, i stedet for at følge efter Liam løb jeg forbi ham og stoppe et par meter foran ham "Sig til Niall at jeg altid vil elske ham..." jeg løb hjem på kollegiet og pakkede mine ting, denne gang måtte de ikke vide hvor jeg tog hen før at jeg var klar til at tage tilbage, jeg havde pakket alle mine ting og jeg fandt mit kreditkort, jeg ringede til lufthavnen og bestilte en billet, enkelt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...