Håbet om et nyt liv.

One Direction, er et bandnavn mange piger kender, undtagen Selina, hun arbejder på et hotel, hvor hun bruger det meste af sin tid, undtagen når hun er i skole, og passer på hendes søskende, Tobi og Janie. Hendes mor døde da hun var 10. Siden da har hende hverdag været fyldt med, vold, druk, misbrug og så videre, hun beskytter sine søskende alt det hun kan, men hun tør ikke at sige hendes far imod. En dag kommer der fem engle og det bliver starten på et nyt liv, for hende og hendes søskende.

28Likes
19Kommentarer
4227Visninger
AA

6. Håbet.

Vi sad ude i venteværelset og ventede på svar, mig og Harry var smurt ind i blod fra Jennifer og vi håbede at hun var okay, vi havde ventet i 2 timer, min onkel havde jo fri, og han havde prøvet at ringe, men jeg var for chokeret til at tage den, den ringede igen og Zayn tog den ud af hånden på mig, trykkede på svar og gik ud og snakkede, så kom lægen han smilede til os og jeg følte at det her nok skulle gå "De klare den begge to, og Jennifer er vågen hun spørger efter Selina" jeg hoppede op, og fulgte efter lægen, vi kom ind i et værelse og jeg så hende, hun smilede stort da hun så mig "Selina!" jeg skyndte mig derhen, og kunne mærke tårene presse på "Se jeg sagde du nok skulle blive okay igen." hun smilede stort, og holdte et stykke papir i hånden som var fyldt med hendes blod "Hvad er det du har der?" jeg smilede og hendes smil forduftede "Mine autografer fra One Direction, men de er helt udtværet" jeg kiggede på hende og smilede "Er det bare det, jamen drengene er jo lige herude i venteværelset." hun smilede stort og fik et glimt i øjet, jeg havde aldrig set en pige ændre følelse så hurtigt før "Jeg henter dem nu, rolig hehe" jeg rejste mig og hentede drengene "Der er en lille pige, som i har givet jeres autografer, men de er helt udtværet og hun vil gerne se jer?" jeg smilede stort og drengene rejste sig "Hvor er Zayn?" drengene trak på skulderen og gik hen imod værelset "Sig jeg kommer med Zayn lige om lidt ok?" Harry nikkede og jeg ledte efter Zayn, jeg fandt ham men han snakkede stadig med min onkel, og det lød ikke godt "Zayn, må jeg lige snakke med ham" han nikkede og gav mig telefonen "Hej onkel, undskyld, men drengene kidnappede mig en tur i aquariummet, hvor vi svømmede mellem hajer, og så tog vi i tivoli, hvor der kom en lille pige hen til mig og gav mig et kram, der kom en mand og skød hende og hendes mor og jeg løb over og tog pigen, Harry tog moren og vi fik dem i sikkerhed. Politiet klarede resten." der var stille og jeg hørte ham trække vejret "Jeg henter dig om en time, det var det eneste jeg fortalte Zayn!" jeg smilede og kunne fornemme at han gjorde det samme "Tak fordi du fortalte sandheden Seli, vi ses!" han lagde på og jeg gik tilbage, Zayn sad og ventede på mig, han rejste sig og tog min hånd, så vi gik ind til Jennifer sammen. Vi kom ind og jeg så at Harry sad og græd, jeg slap Zayns hånd og gik over og kyssede ham på kinden, jeg satte mig på hans skød, og trøstede ham "Hun skal nok klare den!" han græd endnu mere nu og skubbede mig ned venligt, han tog min hånd og hev mig udenfor, jeg var virkelig forvirret og vidste ikke hvad der var galt med ham, jeg sendte Niall et Hvad-sker-der blik, han kiggede ned på Jennifer med tåre i øjnene, Harry og mig var nu ude på gangen og lukkede døren, han græd stadig meget "Ja, hun klare den men hendes mor er døende! der er ikke længe før hun dør Seli!" jeg kiggede chokeret på ham, jeg drejede rundt på hælene og Harry fulgte efter mig, jeg gik ind i rummet lige ved siden af "Hej Seli" hun var mere bleg end Jennifer og kunne ikke trække vejret ordenligt "Du må ikke dø, hvad med Jennifer!" jeg græd og holdte hendes hånd "Hun skal nok klare den, hun er en stærk pige, men lov mig noget? Lov mig at tage dig af hende" Harry lagde sin hånd på min skulder, han vidste jeg ikke kunne, men han blev noget overrasket "Lov det!" jeg nikkede "Det lover jeg" hun slappede af og blev helt slap, hendes blik var helt blank og skinnende og hun træk ikke vejret, hendes hjertemonitor bippede helt vildt, jeg lukkede hendes øjne og vendte mig om til Harry og krammede ham "Hun bliver ved mig, ingen andre skal have hende. ingen." Harry gav slip og jeg fik en anden at kramme. Niall. Jeg kiggede på ham og holdt mig tæt "Du kan jo ikke tage dig af hende!" jeg nikkede og han vidste at jeg ikke ændrede mening "Du må snakke med din onkel om det!" jeg nikkede og kiggede ham over skulderen, min onkel havde sikkert hørt det hele og nikkede "Kan vi?" Niall kiggede forvirret på mig og kiggede så bagud "Ja vi kan, den pige skal ikke på børnehjem, og slet ikke når du har lovet det, jeg lovede at tage mig af jer men fejlede, og det skal ikke ske for dig!" jeg slap Niall og løb over og krammede min onkel "Jeg elsker dig, og det var ikke din skyld!" jeg trak mig væk og smilede stort, jeg gik hen og tog Nialls hånd, vi gik ind til Jennifer, som havde fået det at vide, hun græd meget, jeg gik hen og satte mig på sengen ved siden af hende "Jennifer, jeg er så ked af det, men jeg lovede din mor noget, jeg lovede at du skulle med mig hjem og bo hos os, sammen med mig, min onkel og lillebror og søster!" hun krammede sig ind til mig og gav ikke slip, jeg krammede hende ind til mig og holdte fast, hun blev ved med at græde i en halv time, så faldt hun i søvn, jeg satte mig i stolen og holdte hendes hånd, min onkel var taget hjem igen, jeg havde fået lov til at blive ved hende og det gjorde jeg. Drengene tog hjem alle sammen, de skulle tidligt op fordi de skulle til et radiointerview, jeg faldt hurtigt i søvn, og drømte om alle mulige ting, jeg vågnede ved at Jennifer hev i min hånd, jeg kiggede på hende og smilede "Tak Selina, for at gøre alt det her for mig" jeg smilede tilbage og kiggede på uret "Det var overhovedet ingenting Jennifer, du betyder allerede meget for mig" jeg kiggede hen på døren og der kom en sygeplejske ind med morgenmad, til os begge to "Tak for det!" Jennifer spiste alt sin mad og kiggede noget efter min yougurt, jeg gav den til hende og hun spiste den, jeg spiste eet franskbrød, og drak noget kaffe mere kunne jeg ikke have "Hvornår må jeg komme hjem?" hun kiggede på mig med store øjne og smilede "Det ved jeg ikke" og lige da jeg sagde det, kom hendes læge "Hej Jennifer hvordan har du det?" hun smilede og det var nok for ham "Vil du gerne med Miss. Jolun hjem?" hun nikkede ivrigt og smilede til mig "Din onkel har underskrevet adoptionspapirene i går aftes, vi fik at vide hun ikke havde noget familie tilbage efter." han stoppede brat og jeg vidste hvad jeg mente "Det er okay, jeg ved hun er et bedre sted, hvor hun ikke skal kæmpe med at holde mig sikker mere!" store ord, fra en kun 8 årig pige. Jeg smilede og de havde fundet noget tøj til hende, hun smilede og tog det på "Nu skal i huske at rense det, og så om en uge vil vi gerne have hende på besøg til at tjekke hendes sår okay?" vi nikkede og jeg tog hende i hånden, hun blev sat i en kørestol og kørt ud til en bil, jeg kunne ikke genkende den, men så poppede Louis ansigt frem "Hey smukke piger, brug for et lift?" vi nikkede og Jennifer satte sig ind bagved lige så stille, og jeg hoppede efter hende "Din onkel er ikke hjemme, men vi aflyste efter alt det i går, så i kommer med hjem til os drenge, dine søskende er der også" Jeg smilede og mig og Jennifer kiggede på hinanden "Så start dog bilen boobear" jeg kiggede på Jennifer, og jeg begyndte at grine "Okay Miss. Jolun jr." vi grinede og han startede den og kørte hjem, vi hoppede ud og Jennifer tog min hånd, det var hjemme ved Harry, vi gik op og Louis fulgte efter, lige da vi kom ind af døren rejste Harry sig og kom hen til Jennifer "Hey engel, hvordan har du det?" hun smilede og rødmede, hun havde fået blodet tilbage "Fint Hazza!" han smilede og kyssede hende på kinden, han stak hånden frem og hun tog den, de gik ind i stuen og jeg gik på toilet, ingen lås HARRY! Jeg kiggede rundt og fandt intet jeg kunne sætte på døren, jeg tog bukserne ned og gjorde hvad jeg skulle, da jeg var færdig rejste jeg mig, så åbnede døren og jeg hev hurtigt mine underbukser op "ARRRRRGH JEG SÅ HENDES UNDERBUKSER" jeg blev helt rød i hovedet "TOBIIIII" jeg nåede ikke at lukke mine bukser, men løb rundt efter ham i lejligheden, lige med et lå jeg på gulvet så lang som jeg var, og det er ikke så lang igen, mine bukser var faldet ned, drengene kiggede på mig og jeg rødmede, de begyndte at grine helt vildt, men Niall rejste sig, stadig grinene og hjalp mig op, jeg hev mine bukser op og lukkede dem, Tobi lå på gulvet helt færdig af grin, jeg satte mig på gulvet og gemte mit ansigt i mine hænder jeg rødmede mere end nogensinde! Jeg mærkede to hænder på mine og flyttede mine hænder, det var Zayn "Søde underbukser" jeg rødmede endnu mere! Med et begyndte jeg at grine rigtig meget, Jennifer havde gået rundt i lejligheden og kom ud med et glas mælk, hun havde ikke set det og det var vidst godt nok, hun så helt forvirret ud, jeg kunne mærke jeg havde slået min albue, men det gjorde ikke vildt ondt, jeg skulede hen til Zayn stadig flad af grin, han kiggede bare på mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...