Håbet om et nyt liv.

One Direction, er et bandnavn mange piger kender, undtagen Selina, hun arbejder på et hotel, hvor hun bruger det meste af sin tid, undtagen når hun er i skole, og passer på hendes søskende, Tobi og Janie. Hendes mor døde da hun var 10. Siden da har hende hverdag været fyldt med, vold, druk, misbrug og så videre, hun beskytter sine søskende alt det hun kan, men hun tør ikke at sige hendes far imod. En dag kommer der fem engle og det bliver starten på et nyt liv, for hende og hendes søskende.

28Likes
19Kommentarer
4230Visninger
AA

17. Gravid?

Vi landenede endelig, jeg havde været vågen i 5 timer nu, og holdt Darcy hele tiden, hun havde været vågen et par gangen, men hun græd ikke, jeg vuggede hende frem og tilbage og så faldt hun i søvn igen, jeg vækkede Niall, og de andre og de var lidt gnavne "Hvad!" jeg grinede og smilede stort til dem "Vi er hjemme, igen." de smilede og jeg satte mig ned, jeg spændte selen og holdte godt fast i Darcy, Harry havde morgenhår og Maria så frisk ud igen, jeg smilede stort og så var vi landet, vi fik besked på at vente med at rejse os og det gjorde vi selfølgelig heller ikke, jeg sad og kæmpede med at holde mine øjne åbne og det så Niall "Her skat, lad mig tage hende lidt" jeg nikkede og Niall tog hende lige så stille, vi måtte endelig forlade flyet og det første vi fik var Darcys barnevogn. Jeg sad i bilen nu og var ved at falde i søvn, jeg kunne virkelig ikke holde mine øjne åbne, jeg faldt hurtigere i søvn end jeg troede var muligt, jeg lå op ad ruden og det var ikke behageligt men jeg var ligeglad, jeg vågnede et par gange efter og gad ikke at sove mere alligevel, vi var hjemme ved Niall først og jeg gik med op der, jeg tog mine egne ting og det var ret hårdt men jeg skulle bare op og sove "Vi ses alle sammen?" de nikkede og smilede store smil, mens jeg smilede et træt et, Louis grinede og lukkede døren efter sig "Og nu.... vil jeg op og sove!" vi kom op til døren og så noget af en overraskelse, Sara.. "Hvad laver du her, gider du godt forsvinde fra mit hjem!" jeg stod og kiggede på hende som om hun var gift, hvilket hun var... jeg kiggede på Niall som så gal ud "Hvad med dit barn er du ligeglad med det?" jeg lukkede øjnene og den sætning blev ved med at køre igennem mit hovede "Alle og en hver ved at det er Joshs barn, så luk og skrid!" jeg åbnede øjnene "Josh, altså tromme Josh?" Niall nikkede mere vredt end nogensinde, og Sara stod med et stort smil på sine læber "Nåå det var da forsøget værd at prøve at skille jer ad igen.." hun gik ned af trapperne i den anden ende og nynnede en melodi, jeg rystede på hovedet og tog nøglerne fra Niall "Sove tid" jeg gik hen og låste døren op og gik ind. 2 måneder senere. Jeg sad ved lægen og ventede sammen med Niall, jeg havde haft det ret skidt på det sidste og han var bekymret, vi havde ventet i 15 minutter nu og så kom min læge endelig, vi kom ind i rummet hvor han arbejdede "Hej Selina, hvordan går det?" jeg smilede svagt "Jeg har det ikke så godt, jeg kaster tit op om morgenen, og det jeg plejede at elske at spise, for mig til at kaste op" hun kiggede sødt på mig og smilede "Kom gå ud og læg en tisprøve, så tester vi den" jeg nikkede og gik ud på toilettet lige ved siden af, jeg tissede i en kop og kom ud derfra, det var virkelig ulækkert men det var jo nød til at blive gjort, hun tog koppen og puttede nogle ting deri "Ja du har ikke nogen kønssygdomme, men.... tillykke du er gravid" jeg kiggede chokeret på Niall som så lige sådan ud "HVAD" røg det ud af munden på os begge, jeg rejste mig og kiggede på testen "Men... det er umuligt, vi har kun gjort det en gang, og han nåede at trække ud" jeg kunne ikke lade være med at smile, jeg vendte mig om og kiggede på Niall som sad og græd med et smil på læberne "Vi skal være forældre" han rejste sig og kom hen og krammede mig, så svingede han mig rundt i luften og da han satte mig ned kyssede han mig "Det her er den bedste dag i mit liv!" vi sagde farvel til doktoren og gik ud hånd i hånd, vi skulle mødes med drengene nu her på starbucks og jeg var vildt nervøs "Skal vi fortælle dem det?" jeg smilede skævt til Niall og han smilede stort tilbage "Nej lad os se om de kan gætte det?" jeg nikkede og vi drejede rundt om hjørnet til starbucks, lige da vi gik ind i cafeen så vi drengene "Nåå er du syg eller sådan noget?" jeg rystede på hovedet "Nej det er bare lidt stress efter alt det der.." de kiggede forvirret på mig og grinede "Gu er det ej stress!" jeg kiggede på Harry med store øjne "Hvad er det så" han kiggede godt på os begge "I er begge helt vildt glade, du er mere buttet.... NEJ VEL!!" alle kiggede på Harry og vi satte os ned "Nej vel hvad?" Louis var helt lost, de andre kiggede på mig og ned på min mave "I skal bare sådan være onkler?!" jeg smilede da Niall sagde det, de grinede lidt og sagde så tillykke "Hvad tror i det bliver?" jeg kiggede ned på min mave "Tjaa en dreng tror jeg det bliver, med mit sorte hår og Nialls blå øjne" de kiggede sødt på mig alle sammen "Jeg tror det bliver en pige med mit brune hår og hendes brune øjne" jeg kiggede på ham med et lusket blik "Fint hvis jeg har ret så skylder du mig et eller andet!" han kiggede på mig med et smil "Jeg vil stadig bestemme navnet hvis det er en dreng?" jeg nikkede og smilede bare. 3 måneder senere. "TVILLINGER!" jeg kiggede skræmt på sygeplejesken, jeg var i 5 månede og hun havde ikke fortalt os kønnet, Niall var til et radiointerview og jeg blev nød til at ringe, jeg gik ud fra hospitalet og ringede "Niall, seriøst vi skal have tvillinger?" han var helt stille og flippede så helt ud "VI SKAL HAVE TVILLINGER" han hoppede sikkert op og ned af glæde, jeg hørte folk grine og smilede "Kom hen til radiostationen Selina, jeg er nød til at se din dejlige mave!" nu var det mig der grinede "Niall er du ikke direkte lige nu?" han blev stille og alle i rummet grinede "Jo... jo det er jeg, men der er da ikke nogen bedre måde at fortælle min fans at jeg skal have tvillinger end at jeg gør det selv!" de grinede igen og jeg viftede efter en taxa, der kom en hen til mig og jeg hoppede ind "Radiostationen 360?" han nikkede og kørte mig derhen "Jeg er på vej skat, vi ses om lidt" jeg lagde på og vi vær allerede ved stationen, så jeg betalte og hoppede ud, der stod selfølgelig fans over det hele, nogen skreg mit navn og andre råbte tillykke, jeg smilede og vinkede så, så jeg Niall komme løbende ud og tog rundt om mig og kyssede mig, han tog min hånd og hev mig indenfor og de andre drenge sad og svarede på spørgsmål "Hvad er det der foregår i one direction, er der flere af jeres kærester der er gravide?" jeg fniste lidt og værterne fik øje på mig "Hey der har vi jo den gudesmukke Selina Jolun!" de grinede og jeg blev hevet ind af værten "Nåå miss.. hvordan er det at være den verdensberømte stjerne Niall Horans kæreste, og at skulle føde hans børn?" jeg smilede skævt og rødmede "åhhh hun rødmer!" jeg sendte Zayn et dræberblik som fik ham til at kigge væk "Det er sikkert mange pigers drøm, men det var faktisk aldrig min, det skete bare og det er det bedste der er sket for mig og nu hvor vi skal være forældre har jeg aldrig været mere lykkelig." de smilede og kvindeværten græd en smule "Neej du må jo ikke græde!" de grinede over mit udbrud og jeg kiggede forvirret rundt "Det er bare så romantisk!" nu grinede jeg også og hun smilede til mig og jeg følte mig lidt utilpas "Nå drenge, vi bliver nød til at slutte af, det har været hyggeligt at snakke med jer og at høre de gode nyheder fra Nialls udbrud, men tak for denne gang" de smilede "Selv tak georg." vi smilede og gik ud, jeg ville hjem og slappe af med en dejlig varm kop te, og et eller andet lækkert at spise, jeg gik lidt akavet da jeg jo er gravid, fans ville have billeder af mig og Niall og vi stillede og med glæde. Vi kom endelig hjem og jeg stod med trøjen oppe og kiggede på min mave "Det bliver dejligt når de kommer ud!" Niall smilede og tog et billede, han satte sig ned og skrev en masse "Sådan så kan folk som ikke hørte det på radion se det her på twitter!" jeg grinede og gik hen imod soveværelset, jeg lagde mig i sengen og nåede at ligge der i 5 minutter så ringede det på døren, Niall åbnede og jeg hørte min onkels stemme samt Nialls mors, jeg smilede og rejste mig igen "Hej onkel og Maura!" jeg fik nogle dejlige varme kram og smilede stort "Du bliver da også større og større" Maura smilede stort og lagde en hånd på min mave "Det er godt nok en stor mave for kun et barn" jeg kiggede på Niall og smilede stort, han begyndte at grine "Mor det er tvillinger!" hun stod som forstenet og kiggede på min mave igen "Tvillinger! ved i hvilke køn?" vi rystede på hovedet "Vi venter til fødslen" min onkel smilede "Det gjorde din mor også, hun ville have du skulle hedde Samon hvis du var en dreng" jeg kiggede underligt på ham og smilede så bare, det var nu ret så sødt et navn, men jeg vil nu have at min datter skulle hedde Cecilie Elizabeth Horan og min søn Mike Liam Horan, Liam fordi at Niall gerne vil have en søn der hedder det efter Liam Payne, jeg vidste det ville blive hårdt med to på en gang men det blev alligevel dejligt, vi sad og snakkede i flere timer, medierne vidste allerede at vi var forlovet og at jeg var gravid selfølgelig, de tog hjem og vi gik i seng. 2 måneder og 2 uger senere. "NIALL JAMES HORAN!!" alle drengene kom løbende og jeg kunne mærke vandet løbe ned af mine ben "Hvad sker der skat" jeg stirrede ondt på ham "HVAD FANDEN SER DET UD TIL" han kiggede ned på gulvet og så vandet "DET ER NU, FUCK FUCK FUCK!" jeg havde store smerte, jeg skreg et par gange og Niall farede rundt og ledte efter tasken som han havde pakket for nogle uger siden "FOR HELVEDE NIALL SKYND DIG DOG!" Harry kom over og støttede mig, jeg tog hans hånd og klemte virkelig hårdt, jeg kiggede på ham og så at han bed sig selv i læben, så forsvandt smerten "Åhh" Harry rystede sin hånd og hjal mig ned til bilen, Niall havde fundet tasken og de andre tog Louis bil, Harrys telefon ringede og han tog den "Hey skat, øhh det bliver nok lidt senere, Selina har veere og vandet er gået, jeg ringer senere" han lagde på og jeg skreg igen, jeg sad virkelig og havde store smerter, vi overskred fartgrænsen flere gange og nåede hen på hospitalet efter 10 minutter, der kom en med en kørestol og tog mig med ind "Vi har en med veer og vandet er gået, vi skal have hende ind i et rum med det samme!" de skyndte sig ned på fødegangen med mig og jeg blev klædt af og lagt op på en seng, det gjorde virkelig ondt, lidt efter kom Niall løbende ind, han var klædt i operationstøj, jeg kunne ikke lade være med at grine selvom det gjorde ondt, jeg lå i sengen og der kom en doktor ind "Goddag frøken Jolun, er de klar til at føde?" jeg nikkede og skreg igen "Vi skal bare lige tjekke hvor meget du har åbnet dig" jeg kiggede forvirret på ham "Du skal være åbnet 10 centimeter før du kan starte med at presse" jeg sukkede og kiggede på Niall, han smilede svagt til mig "Ja du er klar" jeg kiggede på lægen og skreg igen "Fuck det gør ondt!" han smilede til mig "Bare vent til det er overstået, du skal presse nu" 3 timer senere. "Her kommer hovedet, pres igen" jeg pressede og så kom den første baby ud "Det er en dreng" jeg smilede stort "Liam Mike Horan?" jeg kiggede på Niall og han smilede stort "Liam Mike Horan er hvad han skal hedde" Niall lød rigtig stolt, og sygeplejeskerne tog ham hen "Pres igen Selina" jeg pressede og holdt en pause, så pressede jeg igen "Her kommer babyen en gang til Selina" jeg pressede og alle jublede lige så stille, jeg kunne mærke jeg slappede af igen "Gud, det er en pige" jeg smilede og græd af glæde "Vi er forældre Niall" de kom over med Liam og de tog pigen med over og vaskede hende "Hvad skal hun hedder Selina, du måtte bestemme pigenavnet?" jeg smilede stort og holdte Liam i mine arme "Liam Mike Horan og Cecilie Elizabeth Horan" han smilede og tog imod Cecilie, jeg smilede og blev dækket til med en dyne, jeg lå og slappede af og kiggede ind i nogle dejlige blå øjne og så at han havde sort hår "Har Cecilie også blå øjne og sort hår" Niall nikkede "Ja og hun er en af de smukkeste piger jeg har set." jeg smilede og så kom drengene ind og smilede stort "Nå lad os se drengene" jeg grinede "Drengen og pigen" Harry kiggede på mig "Sig hej til Liam Mike Horan og Cecilie Elizabeth Horan" Liam så helt forkert ud da Niall sagde hans navn for vores søn, han smilede stort og gik over til mig som holdte Liam "Er det Liam" jeg nikkede og han smilede "kæft han er kær, må jeg holde ham?" jeg nikkede og gav ham Liam, han smilede "Hej Liam, jeg er din onkel Liam" drengene grinede "Hvor er Maria?" Harry smilede "hun blev nød til at tage hjem, Darcy var træt" jeg smilede bare og lukkede øjnene, jeg faldt hurtigt i søvn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...