Håbet om et nyt liv.

One Direction, er et bandnavn mange piger kender, undtagen Selina, hun arbejder på et hotel, hvor hun bruger det meste af sin tid, undtagen når hun er i skole, og passer på hendes søskende, Tobi og Janie. Hendes mor døde da hun var 10. Siden da har hende hverdag været fyldt med, vold, druk, misbrug og så videre, hun beskytter sine søskende alt det hun kan, men hun tør ikke at sige hendes far imod. En dag kommer der fem engle og det bliver starten på et nyt liv, for hende og hendes søskende.

28Likes
19Kommentarer
4313Visninger
AA

18. Første dag hjemme.

Jeg havde været på hospitalet i 3 dage nu, og måtte endelig komme hjem med vores dejlige børn Liam og Cecilie, drengene havde lavet værelset færdig de sidste par dage, den ene side babyblå og den anden side babylyserød. jeg glædede mig til at se det og at komme hjem igen. Jeg sad i sengen og ventede på Niall, jeg havde klædt dem på, eftersom Niall havde købt noget nyt tøj til dem her i går, så de ikke skulle blive kolde, de var virkelige smukke, jeg sad stadig og ventede og han var 10 minutter forsinket "Hvor i hele hulens navn bliver han af?" lige da jeg havde sagt det, kom han ind med to babystole til bilen, jeg blev helt vildt glad for at se ham og hoppede ud af sengen og løb hen og krammede ham og kyssede ham på kinden "Hjem?" jeg nikkede og han gav mig en af stolene, jeg lagde Cecilie op i den og spændte hende fast, jeg tog mine ting og Niall havde fået spændt Liam fast, vi gik ud til bilen og der stod alle de andre, også Maria, jeg satte Cecilie ind i bilen og spændte hende fast, så gik jeg over og krammede hende "Hvad siger du til at være førstebrudepige ved mit bryllup om 3 måneder" jeg trak mig væk fra krammet og kiggede på hende med et stort smil "Ja med glæde, så længe du vil være min, den dag jeg står deroppe" hun nikkede og smilede "Lad os komme hjem!" jeg satte mig ind på forsædet og Niall havde allerede spændt Liam til, nu skulle vi hjem, Niall kiggede ud af vinduet "Følger i med os hjem" jeg hørte nogle svar og så kørte vi, det her bliver dejligt. Vi kørte ind til siden og jeg gik ud af bilen og tog Cecilie ud og pakkede hende ind i et tæppe, jeg så at Niall gjorde det samme med Liam, drengene var allerede løbet oven på og jeg stod og ventede på Niall, han fik pakket Liam ind og lukkede døren, så låste han bilen og vi gik oven på, vi gik indenfor i lejligheden og der var helt stille "Det har i ikke gjort" jeg gik ind i stuen "OVERRASKELSE!!" jeg stod og stirrede ondt på drengene og smilede så bare til de andre rundt omkring "Siden vi ikke holdte en babyshower for dig, gør vi det nu" Jeg smilede og sagde hej til de fleste der var der, så gik jeg ind og så værelset, jeg stod og måbede, det var virkelig flot, jeg havde aldrig drømt om hvordan de drenge ville lave værelset men det er gået meget godt, jeg gik over og lagde Cecilie i sengen ved den lyserøde væg, hun lå og viftede med hendes små arme og lavede nogle små lyde, Niall kom ind lige bagefter og lagde Liam i den anden seng "Sådan skat, lad os komme ud til de andre" jeg tændte babyalarmen og gik over til Niall "Det er underligt det her?" han nikkede og kyssede mig på munden "Men på en god måde" jeg smilede og vi gik ud til de andre "Lad os åbne de gaver!" Harry skubbede mig og Niall hen til sofabordet og vi satte os ned i sofaen "Okay der er mange gaver!" jeg grinede af Nialls udbrud og tog en af gaverne, jeg åbnede den og så to sparkedragte "One Direction Infection" jeg kiggede på drengene og kunne ikke lade være med at grine, alle pegede på Louis og jeg grinede endnu mere "I er ikke rigtig kloge" jeg smilede og Niall havde åbnet en anden "Baby Direction 2 og 3.." denne gang pegede drengene på min onkel "Han købte en magen til, til Darcy hvor der står 1" jeg smilede bare og tog endnu en gave "Liam og Cecilie" Maria smilede stort og jeg smilede tilbage "Se det er meget normalt drenge, i burde lære noget af Maria" de grinede lidt og Harry kyssede hende på kinden, Darcy sad ved Harrys mor, jeg tog endnu en gave og kiggede på den "ohh... hvornår er det blevet taget?" jeg sad og kiggede på billedet af mig og drengene og Maria, jeg fik tåre i øjnene og smilede "Det blev taget inden du tog afsted, kan du ikke huske det?" jeg rystede på hovedet og smilede stort "Nej.. det kan jeg ikke" jeg lagde det ned i posen igen og så Niall se forvirret ud "Hvad fanden er det?" jeg kiggede på ham og grinede "Det er til at varme mælken i" han kiggede på den og kunne se det nu "åhhh ja det er rigtigt" de andre grinede og jeg tog en pakke, jeg kiggede på navnet og så over på min onkel med frygt i øjnene "Hvor er den her fra" han kiggede nervøst ned i gulvet "Din øhhh Johnny kom forbi med den, da han fik at vide du var gravid, jeg havde en lang snak med ham.." jeg afbrød ham "var han indenfor i huset mens Janie og Tobi var der!" han rystede på hovedet "Nej, han kom mens de alle var i skole, og han drikker ikke mere og har fået et job" jeg kiggede på ham "Men han vil aldrig ændre sig, og hvis du stadig snakker med ham, så giv ham den her tilbage" jeg rejste mig og gik over og afleverede gaven, jeg gik ind på mig og Niall værelse og satte mig på sengen og kiggede ud af vinduet, hvorfor nu, hvad har jeg gjort for at han vil prøve at komme ind i mit liv igen, jeg sad bare og stirrede ud af vinduet mens de gode minder kom frem. "Moar, faar, se hvad jeg kan?" jeg cyklede rundt på min nye cykel som jeg lige havde fået, det var sjovt, jeg væltede og slog mig "avv faar" jeg begyndte at græde og min far kom løbende, han løftede mig og pustede på min hånd og så kastede han mig op i luften og greb mig. "Faar jeg har mareridt!" døren åbnede og så kom han hen på sengen "Hvad drømte du om?" jeg græd en lille smule "Der var et stort monster inde i skabet og det spiste mig" han smilede og rejste sig og gik over til skabet og kiggede "Der er ikke noget min skat, sov du bare igen" jeg kiggede ind i skabet "Far vil du ikke blive her". Jeg stoppede minderne og kunne mærke en tåre, jeg har ingen logisk ide om hvad der fik mig til det, og så mærkede jeg en hånd på min skulder, jeg kiggede op og så Niall stå lige ved siden af mig "Er du okay skat?" jeg nikkede og rejste mig "Han for ikke lov til at komme ind i mit liv igen, det gør han bare ikke!" han rystede på hovedet og kyssede mig på kinden, jeg så over Nialls skulder og så min onkel stå helt hvid i ansigtet "D-der er nogen de-der gerne vil se d-dig og d-det er ik-ikke din far" jeg kiggede forvirret på ham og så trådte der en kvinde frem bag ham, jeg stod som forstenet og kiggede på kvinden og stod bare der, jeg kiggede kort på Niall og han vendte sig, han stod med store øjne og kiggede på kvinden "Hvad..." jeg kunne mærke mine ben blive slappe, jeg faldt ned på gulvet på knæ og så at hun stadig smilede "hvad fanden sker der her, du er død, jeg så det selv eller jeg så din kiste! hvad sker" hun kom hen imod mig og satte sig ned foran mig "Jeg stak af.. jeg flygtede jeg kunne ikke mere, han blev for farlig, jeg ville tage jer med, men jeg kunne ikke" jeg sad bare og kiggede på hende indtil alting røg ud af munden på mig "Hvad fanden bilder du dig ind? At komme her efter alle de år med vold, voldtægt og alt det andet, hvad har du gang i, jeg har passet Janie og Tobi siden du skred for 9 år siden og nu forventer du at jeg byder dig velkommen med åbne arme, fandme nej" jeg rejste mig og gik ud til de andre "Undskyld men jeg bliver nød til at forlade festlighederne i et stykke tid" jeg gik ud af døren med tunge skridt, da jeg kom ud på gangen faldt jeg sammen, jeg sad op af væggen og hadede mig selv og min mor, hvad fanden skete der lige derinde, jeg fatter ikke at hun rent faktisk er i live og at hun har gemt sig alle disse år "øh undskyld er det her Selina Jolun bor..." jeg kiggede op og så en dreng med sort krøllet hår og brune øjne "what? hvem er du?" han kiggede på mig og tog så et billede frem "Øhh jeg er hendes tvilling Sean Jolun, min mor tog mig med da hun forlod vores far" jeg rejste mig op og åbnede døren "HVAD FANDEN SKER DER HER MOR, HAR JEG NU OGSÅ EN FUCKING TVILLING" hun så helt overrasket ud, for hun var åbenbart på vej ud efter mig "HVORFOR TOG DU HAM MED OG IKKE OS ANDRE" alle gæsterne kiggede på os, det her ville blive noget af et drama "HVAD SATAN HAR DU GANG I, AT KOMME HER 9 ÅR SENERE MED EN TVILLINGEBROR SOM JEG ALDRIG NOGENSINDE I MIT LIV HAR MØDT OG DU SKULLE FORESTILLE AT VÆRE DØD!" hun kiggede på mig med tåre i øjnene, det her var den værste følelse i mit liv, jeg blev sur på mig selv over at se hende på denne måde, jeg begyndte at græde og løb hen og krammede hende "undskyld, det var ikke min mening at gøre dig ked af det, undskyld" hun nussede mit hår på samme måde som hun gjorde da jeg var lille, jeg snøftede et par gange og trak mig så ud af krammet igen "hvordan kan jeg have en tvilling" hun smilede svagt til mig "din far var voldelig før vi fik jer, og siden jeg aldrig blev scannet med ham i nærheden, sagde jeg at vi kun skulle have et barn, Sean har boet hos nogen af mine venner, siden han blev født" jeg nikkede og smilede så bare. * Det her var den sidste kapitel i denne historie, der kommer en 2 på et tidspunkt, håber i har kunne lide den.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...