Fremtiden fanget i nutiden

Evelyn finder en dag en bog der indeholder både fortids hemmeligheder, nutids spørgsmål og fremtids svar.
Den beder hende om en enkel ting: Red fremtiden.

0Likes
0Kommentarer
780Visninger
AA

2. Begyndelsen

Støvet lå tykt alle vegne i det store kontor og lyset fra de høje vinduer faldt som kegler på trægulvet. Bøger var stablet i reolerne, som var i stort undertal. Evelyn kunne nedenunder hører sin onkel spille violin, de spinkle, lyse toner stod klart i den voldsomme stilhed. Det var hver dag på denne tid at han begyndte, det passede egentlig Evelyn fint, så havde hun rig lejelighed for at gå op i det vestlige kammer og udforske bøgernes mange uforudsigelige hemmeligheder. Evelyn havde sin onkel mistænkt for at være en anelse skør, sommetider sad han bare og stirrede i flere timer mens han sagde dyre lyde, han kunne også finde på at slæbe bor og stol op på taget og spise frokost og han snakkede altid om sig selv i 3 person. Men Mr. Cuthler var inderst inde en meget venlig og godhjertet mand, der aldrig havde været den mindste smule ond ved Evelyn. Hun elskede ham, som var han hendes far. Han var det eneste familie medlem hun nogensinde have kendt. Evelyn var vokset op her. I det skæve falmede blå træhus på den tilgroede blomstereng , mellem træernes brede stammer og  skovens mystik og skønhed, de snoede landeveje der strøg igennem det kopierede landskab og den evige duft af mos . Mr.Cuthler fortalte tit historien om hvordan han fandt huset på et af hans eventyre gennem landet, som tidligere opdagelsesrejsende. Evelyn tvivlede altid på sandheden i hans historier, men ikke det stod mindre var de fængende og hun holdt meget af at lytte til ham mens han med dyb indlevelse fortalte.

Men var der en ting hendes onkel virkelig kunne var det at spille violin. Han dræbte alle forestillinger om at magi er opdigtet, hans spil var selve magiens kerne. Han sad tit og spillede på den nedsunkne bænk ved østgavlen under den store bøg, mens grenene rakte ned og nærmest strejfede hans skuldre. De fine blade virrede i vinden og solens stråler lagde sig om græssets totter som små glødende glorier.  Når han begyndte sine toner blev alt stille, verdenen lyttede. Fuglene som ellers altid fløjtede, pippede og lod vingerne baske gennem vinden omkring huset, tav pludselig og satte sig som tavse tilskuere på grenene om hans hoved. Vinden lagde sig og luften stod stille. Evelyn bildte sig somme tider ind at hun kunne skimte rådyr i skovbrynet, fastfrosset med øjne og øre mod Mr. Cuthler. Selv solen virkede som ville den vente lidt endnu med at synke i bag trækronerne i det fjerne, bare så den kunne nyde det sidste lille strejf mod violinens strenge.

Evelyn elskede når han spillede, så da hun hørte den smukke dybe klang lagde hun straks bøgerne, hun havde bladret i, på den tunge brune kommode og småløb ud på gangen. Trappens trin snoede sig en efter en i en vivel til etagen nedenunder. Evelyn greb om gelænderets slebne overflade og sprang tre trin over ad gangen, bare i iver. Hendes bare fødder mod det malede trægulv hørtes gennem huset, hun kom til gardinernes hvide flagren ud til tressen og lod kort det bløde stof omslutte sig inden hun stod i efterårets nedgående sol. Hun kendte dette så godt, alt ved det var så behageligt velkendt. Den tilgroede have med æbletræernes krogede grene, vilde blomster i knæhøjde, stendiget der indhegnede haven, hængekøjen mellem birketræerne, og lyden af summende insekter. En sommerfugl baskede kort om hendes hoved før den forsvandt til solsikkerne langs huset. Overraskende pludseligt smøg musikken sig om hendes krop, indhyllede hende i en drømmende dis af melankoli, ensomhed og fortabelse. Det var som græd den salte tåre på sin elskedes lig, Skreg om hjælp eller lod kroppen falde sammen i inderlig smerte. Hun havde aldrig hørt noget så trist. Hendes onkel plejede aldrig at spille sådan. Aldrig. Hun lukkede øjnene, uvidende om tårerne der faldt ned over hendes hvide kind og endte i små gennemsigtige perler på kæbe og hage. Evelyn rynkede bekymret øjenbrynene. Noget var galt.   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...