Hard to find (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 jun. 2012
  • Opdateret: 27 dec. 2012
  • Status: Færdig
Sofie er Zayn's storesøster og er 20 år. Hun tog på spionskole lige da x-factor liveshowene begyndte. På det tidspunkt havde Zayn ikke særlig meget selvtillid, så Sofie havde det svært ved at skulle forlade ham og endnu være at lyv og sige hun skulle på pilotskole, men hun havde ikke noget valg. Hun er endelig færdig med uddannelsen som spion og skal nu på hendes første mision, hvor hun har det perfekte dække. Hun skal passe på One Direction. Hendes chef valgte hende, da hun er Zayn's storesøster, så hun kan gå sammen med dem uden nogle finder det mistænksom, men hvad hvis hun forelsker sig, kan hun så stadig passe på dem?

86Likes
231Kommentarer
17614Visninger
AA

25. Sofiiieeee!!!

 

1 uge senere

Zayns synsvinkel

En uge! En fucking uge uden nogen spor! Overhoved. Hvad lavede politiet? De ledte i vært fald ikke. Måske skulle jeg hyre en spion? Er det ikke noget man kan? Altså hvis man har penge nok? Hvad skulle jeg gøre? Hvad med halskæden? Men de skulle jeg jo kun bruge hvis jeg var i farer, men måske kunne jeg finde Sofie med den. Okay, det her er surrealistisk! Det hele, ingenting giver mening.

Vi skal snart på tour og jeg kan ikke fokusere, jeg kan ikke sove og jeg er spiser næsten ikke noget mere. Jeg har bare ikke nogen appetit mere.

Mon Sofie får noget at spise hvor hun er? Er hun i live? Behandler de hende godt? Dumt spørgsmål, selvfølelig gør de ikke det. Det er en kidnapning, ikke en ferie.

Dumt tænkt Zayn! Du burde få noget søvn.

Hvorfor tænker jeg til mig selv, som om jeg er en anden? Og nu gjorde jeg det igen! Jeg hader officielt mig selv nu! Tilbage til emnet.

Hvad var emnet? Jeg er lost.

"Zayn du stener. Igen" sagde en eller anden. Jeg var for træt til at placere stemmen og til at åbne mine øjne. Jeg ville bare gerne sove, men jeg kan ikke. Jeg drømmer om Sofie og hvordan de torturer hende og hvordan hun langsomt er ved at give op og læges sig i graven.

Kan man sige det? Når, men det gjorde jeg, så ja.

"Zaaaaaaaaayyyyyyyyyn!" råbte Harry? Tror jeg.

Jeg åbnede øjnene og så 4 sæt bekymrede øjne. Jeg sukkede lavt. Kunne de ikke forstå jeg ikke rigtig orkede noget lige nu? Jeg var ligesom i panik eller noget? Min søster var derude et sted og jeg vidste ikke om hun var okay og måske var hun der ikke engang mere.

En tårer faldt ned af min kind og jeg tørrede den hurtigt væk. Okay, den tanke skal jeg ikke tænke, den gør mig for deprimeret.

"Hva...ad" sagde jeg imens jeg kvalte et gab. Jeg glippede med øjnene og prøvede at fokusere på drengene, men mine øjne ville ikke stille skarpt. Helveds øjne! Helveds liv! Jeg hader mit liv!

Jeg hader jo ikke mit liv, jeg vil bare havde Sofie tilbage. Er det så slemt? Er det så meget at bede om? Tårerne faldt igen ned af mine kinder, men denne gang gjorde jeg ikke noget ved det. Jeg kunne ikke gøre noget, der var for mange og drengene havde alligevel set dem, så der var ingen mening i at tørre dem væk.

Gentager jeg mig selv? Jeg må virkelig være træt.

"Du skulle tag at få noget søvn inden den først koncert, der er på mandag og det er om 4 dage!" sagde Liam roligt og betænksomt.

Jeg kiggede på ham og orkede ikke engang at svare ham. Forventede han virkelig jeg kunne sove, når min søster var blevet kidnappet? Jeg havde jo igen idé om hun var okay.

"Hun skal nok klare sig, politiet leder jo efter hende" sagde Liam. Kunne Liam læse tanker? Det er umuligt, ikke?

"Hvordan vidste du jeg... jeg tænkte det?" spurgte jeg træt og sløvt, imens jeg kiggede op på Liam. Jeg gabte 3 gange, inden jeg kunne se ordentligt på Liam igen.

"Du så bare bekymret og ked ud af det" sagde Liam og grinede svagt. Hey, det var ikke sjovt! Han havde ikke (måske) mistet sin storesøster.

 

Jeg lå i min seng. Den var meget blød og behagelig, det var en man normalt havde let ved at falde i søvn i, men ikke for mig, ikke nu, ikke i denne situation. Jeg lå bare.

Hun skreg et smerte skrig, et skrig der nærmest gennemborede mit hjerte. Det skrig var ikke til at klare, jeg ville ligge mig i døden, bare for at slippe for det. Det var Sofies skrig. Sofie var i smerte, jeg måtte hjælpe hende, men hvordan? Jeg kunne ikke se hende.

Jeg stod i en tom gang med hvide vægge. Der var ingen døre og gangen gik kun en vej, så den fulgte jeg. Jeg drejede mit hoved fra side til side, for at være sikker på jeg så en dør, når den kom.

Der dukkede en dør op på højre hånd, den var tykkere end normalt og sikkert også tungere. Jeg prøvede at tag fat i håndtaget, men min hånd faldt igennem det. What the fuck!? Jeg prøvede en gang til, men det samme skete. Jeg prøvede at skubbe døren væk, men faldt igennem døren i stedet.

Var jeg et spøgelse?

Okay latterlig tanke, men hvad fanden skete der?

Jeg kiggede mig om og så en stor mand stå ved døren, lidt længere fremme så jeg en mand med en kniv med blod på!  Foran ham lå en kvinde, hun lå i en pøl af blod. Hendes blod!

Jeg gik nærmere og så at hun var meget beskidt, hun havde fedtet hår og blod ud over det hele. Jeg kiggede nærmere på hende og så det var Sofie.

Sofie!

"Sofie!" skreg jeg. Igen reaktion. Er jeg i et parallelt univers ligesom i film? Det er da umuligt. Ikke?

Jeg rakte ud efter hende, for at få hende væk, men mine hænder gik bare igennem hende.

"Nu?" sagde manden med en mørkere stemme. Det var virkelig mærkeligt, han havde kun en arm. Hun rystede på hovedet. Hun så viljestærk ud, selvom hendes ansigt var i en smertegrimasse.

"Kom nu lille Sofie, jeg gør dig ikke ondt, hvis du fortæller os hvad du ved" sagde han og prøvede at lyde venlig, men det mislykkes totalt for ham. Han lignede bare en total idiot eller måske ikke, men han så i hvert fald ikke venlig ud, mere ond.

Han stak kniven ned i hendes ben. Benet var allerede godt ødelagt. Vreden gik igennem mig og jeg var 5 sekunder fra at slå ham i gulvet. Jeg ved godt jeg ikke kunne, men jeg ville gøre et forsøg alligevel.

Et smerte skrig, højere end det første jeg havde hørt, fyldte rummet. Jeg gøs og slog ud efter manden med den ene arm. Jeg faldt igennem og landede hårdt på gulvet.

Jeg vågnede med et skrig, og ikke hvilket som helst skrig, nej jeg skreg et navn. Gæt engang hvilket.

Ja, i gættede rigtigt. Sofies.

Døren blev smækket op og ind kom Liam.

"Hvad sker der?" spurgte han og satte sig på sengen ved siden af mig. Jeg var dækket af sved og jeg rystede over hele kroppen.

"Et mareridt om Sofie... igen" sagde jeg sløvt. Det var en af grundene til, jeg ikke kunne sov, hver gang jeg sov, drømte jeg om hende. Det var forfærdeligt!

Jeg er næsten sikker på, at det næsten er den samme drøm hver gang. Det er så uhyggeligt. Det er værre end en gyserfilm.

--------------------

Vil i havde en smule af Sofies synsvinkel i hver kapitel?

Hvad synes i der skal ske nu?

Er den god?

Hvem er hun forelsket i?

Hvem er forelsket i hende?

Hvad vil Zayn gøre, for at rede sin søster?

Kan han rede hende?

Vil drengene hjælpe ham med at rede Sofie?

Skriv hvad i synes:-)

 

-MSH1912

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...