Hard to find (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 jun. 2012
  • Opdateret: 27 dec. 2012
  • Status: Færdig
Sofie er Zayn's storesøster og er 20 år. Hun tog på spionskole lige da x-factor liveshowene begyndte. På det tidspunkt havde Zayn ikke særlig meget selvtillid, så Sofie havde det svært ved at skulle forlade ham og endnu være at lyv og sige hun skulle på pilotskole, men hun havde ikke noget valg. Hun er endelig færdig med uddannelsen som spion og skal nu på hendes første mision, hvor hun har det perfekte dække. Hun skal passe på One Direction. Hendes chef valgte hende, da hun er Zayn's storesøster, så hun kan gå sammen med dem uden nogle finder det mistænksom, men hvad hvis hun forelsker sig, kan hun så stadig passe på dem?

86Likes
231Kommentarer
17615Visninger
AA

7. Skyd!

Sofie's synsvinkel

 

Jeg var lige kommet hjem, fra en irreterne blond dreng, han var sød i starten, men så var det eneste han ville at gramse på mig og komme i bukserne på mig. Han havde sagt han ikke var sådan. Hvorfor havde jeg troet ham? Jeg plejer ikke være så naiv. Sikke en idiot jeg var. Jeg var gået tilbage til Zayn's lejlighed, men da jeg åbnede døren og tænde lyset, var alt forkert. Zayn, Liam og Louis var bundet sammen, mens Harry og Niall var bundet sammen i den anden ende af lokalet. Hvad fanden skete der? Jeg så nok lidt overrasket ud i starten, men så vidste jeg præcis hvad der var sket. De idioter havde taget nogle fremmede piger med hjem, der ikke var fulde. IDIOTER. Okay, det kunne de jo ikke vide, men alligevel! "Hvad sker der?" spurgte jeg med en hård stemme. Pigerne kiggede underligt på mig, da de ikke vidste hvem jeg var. "Vi er blevet sendt ud, for at dræbe One Direction og du kan ikke stoppe os i det!" sagde en sort håret pige. Der var 5 piger to blonde, en brunette og to sort håret. Jeg overvejet mine chancer for at redde drengene grundigt. "Du er bare en åndsvag pige!" sagde brunetten. Jeg mærkede i min lomme og jeg vidste jeg måtte avlede deres opmærksomhed på en eller anden måde.

"Mhhhhh......" skreg Zayn, og kiggede mig i øjnene og de sagde 'skynd dig væk, red dig selv' men det var det jeg ikke måtte eller kunne, jeg skulle rede dem! Pigerne kiggede kort på Zayn og jeg så min eneste chance komme. Jeg trak min pistol op af lommen og fyrede det første skud af sted. Det ramte den ene blondine i maven og hun begyndte at skrig som bare pokker. Jeg placerede min pistol, så jeg kunne skyde i den anden side af værelset og skød så begge sort håret piger i benende. Jeg fik skudt dem begge i armene og placerede et skud mod brunetten og ramte hende i hovedet. Det var ikke meningen, men de drenge skulle overleve. De kiggede alle overrasket på mig. Jeg skød den sidste pige, men hun fik også skud mig.

Smerten skød op i mit højre ben og et lille skrig undslap mine læber. Jeg bevægede mig hurtigt(så hurtigt jeg kunne med en patron i benet) over til Zayn, Louis og Liam. Jeg fik dem hurtigt bundet op og fik gaffatapen af deres mund og de skreg lavt. "Louis og Liam bind Harry og Niall op, Zayn du går med mig og leder efter mine våben. Find en bil når i er færdige!" sagde jeg og det sidste rette mod Liam og Louis. "Hvad fanden sker der?" råbte Zayn. "Vi tag den senere, vi skal havde jer i sikkerhed og jeg kender et sted" sagde jeg og haltede mod mit værelse med en forvirret Zayn efter mig.

"Hvor mange våben har du lige med?" spurgte Zayn forskreget, da han så alle min pistoler, geværer og knive plus alle mine patroner. "Mange, jeg blev sendt her til for at passe på jer, jeg måtte ikke fortælle jer det, det er jeg ked af" sagde jeg i mens jeg pakkede våbene. "Pakke noget tøj til dig og drengene. KUN TØJ" sagde jeg alvorligt. Mit ben gjorde ondt, men jeg måtte ignorere det, drengene skulle i sikkerhed og det skulle være nu! De skulle til hovedkvarteret i London.

Jeg kom haltene ud i haven med Zayn bag mig. drengene sad allerede i bilen, men Louis sad ved føreresædet. "Flyt dig Louis, jeg kører" sagde jeg strengt. "Men du er skadet" protesteret han. "Men jeg er den eneste der ved hvor vi skal hen" sagde jeg. "Og i skal havde bind for øjnene, i må ikke se hvor vi tag hen..." sagde jeg og undlod den part, hvor jeg skulle slå dem ihjel, hvis de så det. Louis skynde sig om på bagsædet og Zayn følte ham. "Tag bind for øjnene, når i har selen på" sagde jeg, da jeg havde sat mig ind i bilen. Jeg havde ingen idé om nogle af de piger overlevede eller om de var døde, men vi skulle væk og det skulle gå hurtigt.

Jeg kørte igennem Londons gader og man skulle tror der ingen trafik var klokken 04:00 om morgenen, men der var mange biler! For mange. Jeg kørte langt over fart grænsen, men jeg var ligeglad, ingen og jeg siger det igen, ingen måtte følge efter os. Jeg kendte kun vejen af andre, som havde været der, men det havde bare at være nok. Jeg så den sorte bygning med det store gitter foran og vidste at jeg var der.

"Sige kodeordet..." sagde en mekanisk stemme, da jeg var helt udenfor og havde rullet vinduet ned. "Fuglene danser i nat og fiskene kravler i morgen" sagde jeg. Den sætning gav igen mening, men det var kodeordet for 'jeg har nogle, jeg skal beskytte med mig og jeg skal ind ellers dør de.' Den store gitter port åbnede sig og jeg satte foden på speederen og gav et halv hyld fra mig. Dumme skud! Dumme piger! Dumme smerte!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...