Hard to find (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 jun. 2012
  • Opdateret: 27 dec. 2012
  • Status: Færdig
Sofie er Zayn's storesøster og er 20 år. Hun tog på spionskole lige da x-factor liveshowene begyndte. På det tidspunkt havde Zayn ikke særlig meget selvtillid, så Sofie havde det svært ved at skulle forlade ham og endnu være at lyv og sige hun skulle på pilotskole, men hun havde ikke noget valg. Hun er endelig færdig med uddannelsen som spion og skal nu på hendes første mision, hvor hun har det perfekte dække. Hun skal passe på One Direction. Hendes chef valgte hende, da hun er Zayn's storesøster, så hun kan gå sammen med dem uden nogle finder det mistænksom, men hvad hvis hun forelsker sig, kan hun så stadig passe på dem?

86Likes
231Kommentarer
17603Visninger
AA

28. Sår og såret

Sofies synsvinkel

Zayn trådte et skridt frem og kiggede mig i øjnene. Det gjorde ondt at se ham så såret, som han var nu. Jeg havde virkelig savnet ham, savnet min bror. Min hånd begyndte at ryste svagt, men jeg fik det hurtigt stoppet.

"Hvorfor? Hvad er der sket det sidste halve år?" sagde han og holde hænderne op over hovedet i forsvars position. Jeg kiggede hen på de andre dreng, de så virkelig bange ud og Niall var begyndt at græde. Stakkels Niall... Vent! Det er ikke synd for en ofre! Det er regel nummer 1.

"I vil gerne vide hvad der er sket, var?" sagde jeg i en hård tone. De nikkede svagt, men blev ståene. Klogt træk. Jeg trak en kniv frem med min højre hånd. Jeg hørte nogle gisp, men jeg gjorde ikke noget ved det. Jeg skar mine læder bukser op, så det til sidst kun var små shorts og på den måde afslørede sår, ar og blå mærker over alt på mine ben. "Det er det der er sket med mig under 6 måneders totur. Tror i det var let for mig? Tror i det var ler for mig at hold min kæft og lade være med at sige noget til ham?" sagde jeg og lagde min kniv tilbage i min knivlomme. "Jeg knækkede! Men det ville også gøre, sikkert før jeg gjorde, så i skal ikke sige at jeg har gjort noget forkert, for det var enten det her eller en smertefuld død og så jeres død også.... Hvad ville i havde valg?" sagde jeg med rystende stemme. Den knækkede et par gange, men det var så også kun det. Jeg kiggede vredt på dem, men også såret. Det havde været 6 LANGE måneder og jeg havde virkelig troet at min chef ville sende et redningshold efter mig, men så vigtig var jeg åbenbart heller ikke.

"Hvordan tror du så jeg havde det? Jeg gik rundt i 6 måneder og tænkte på dig, hvordan du havde det og alt sådan noget. Jeg havde det forfærdeligt. Vi blev nød til at aflyse den sidste koncert, da jeg bare ikke kunne mere, og så da politiet kom og sagde at de ville stop eftersøgning af dig, da de ikke havde nogle spor, så blev jeg helt ødelagt. Du er sku min søster og jeg elsker dig!" sagde Zayn i en lang snører. "Og nu har du så bare tænkt dig at dræbe os fordi en eller anden siger at du skal?" sagde han og lød både skuffet, ked af det og knust. Det at hører hans stemme igen gik mig virkelig på og det gjorde ondt at hans stemme lød sådan.

"Hvordan går det? Har du fået dræbt ham?" sagde Sax ind i mit øre. "Det håber jeg for dit vedkomene" sagde han lidt efter. Dårlig tidspunkt! Jeg tog min højre hånd op til min mund og trykkede på knappen med min næse, da min anden hånd var optaget. Godt jeg kunne multitaske.

"Ja, han er død, men der er opstået et problem" sagde jeg med usikker stemme. Jeg kiggede over på drengene, der var blevet en smule mere urolige.

"Hvad er det så for et problem?" sagde han med en mørk stemme.

"Øm.. Min bror og hans venner så det... De så mig dræbe ham" sagde jeg med smerte i min stemme, da jeg godt vidste hvad han ville sige til mig nu. "Og de står foran mig i dette øjeblik" sagde jeg lidt efter og sukkede så.

"Jamen så dræb dem da for helved! Ellers gør jeg det + jeg dræber dig!" råbte han ind i mit øre, og jeg var næsten sikker på de også kunne hører det, for de tog alle et skridt tilbage.

"Je.. jeg k..kan ikke dræbe dem" hviskede jeg tilbage. Han gjorde det ikke let for mig. "Kan vi ikke bare slette deres hukommelse, så de ikke kan huske mig og Zayn ikke ved han har en søster og det samme med hele min familie?" spurgte jeg bedene.

"Nej, det går jeg ikke med til!" skreg Zayn.

"Hold din mund, jeg har sku ikke noget valg!" skreg jeg tilbage. "Hvad siger du så?" sagde jeg stille. Jeg ventede på hans svar, men der kom igen lyd tilbage. Han måtte vel tænke over det.

"Jeg vil ikke glemme dig" sagde en grædende Niall. Jeg mærkede et stik i mit hjerte og jeg havde løst til at bryde i gråd og falde ned på gulvet og så bare græde og hulke højt. Jeg kiggede ind i hans blå smukke øjne, som var fyldt med tårer.

"Jeg vil heller ikke glemme dig, men jeg tror ikke jeg har noget valg" hviskede jeg tilbage og det var der det gik op for mig at jeg var forelsket i Niall. Jeg havde skjult det godt for mig selv. Det havde jeg godt nok.

"Man har altid et valg" sagde Liam og brudte ind i vores lille samtale. Søde naive Liam. Nej det har man ikke altid.

"Ja mit valg er at i dør, at jeg dør og i dør eller i glemmer mig og vi alle overlever. Det er ligesom det valg jeg har, hvilken ville du vælge?" sagde jeg til Liam, men beholdte mit blik på Niall. Det sidste fik Liam til at holden munden lukket og også de andre, det eneste man kunne hører var nogle snøft fra Niall

"Hallo er du der?" sagde jeg ind i mit armbånd efter 5 minutters stilhed. Han plejede ikke at tænke så langtid.

 

-----------------------------------

Hvad vil der så ske nu?

Nogle der har en idé?

 

- MSH1912

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...