Hard to find (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 jun. 2012
  • Opdateret: 27 dec. 2012
  • Status: Færdig
Sofie er Zayn's storesøster og er 20 år. Hun tog på spionskole lige da x-factor liveshowene begyndte. På det tidspunkt havde Zayn ikke særlig meget selvtillid, så Sofie havde det svært ved at skulle forlade ham og endnu være at lyv og sige hun skulle på pilotskole, men hun havde ikke noget valg. Hun er endelig færdig med uddannelsen som spion og skal nu på hendes første mision, hvor hun har det perfekte dække. Hun skal passe på One Direction. Hendes chef valgte hende, da hun er Zayn's storesøster, så hun kan gå sammen med dem uden nogle finder det mistænksom, men hvad hvis hun forelsker sig, kan hun så stadig passe på dem?

86Likes
231Kommentarer
17604Visninger
AA

14. Interview og bumpe angreb

Drengene var godt igang med deres interview. De snakke fint med den lidt tykke mand, ved navn James. James spurgte lidt ind til deres hverdag, deres karriere og... om deres kæreligheds liv?

"Vi så en 'smuk' pige går med jer ind i dag. Hvem er hun? Er det Niall eller Harry der dater hende? Hvorfor er hun med i dag?" han spurgte 3 spørgsmål efter hinanden. Drengene kiggede på hinanden og det sluttede med, at alle kiggede på Zayn. Han åbnede munden og lidt efter komme orden ud. "Det er Sofie og hun er min storesøster. Hun har været på pilotskole siden x-factor begyndte, så hun er på besøg, da hun endelig er færdig." sagde han og undgik det sidste spørgsmål, da folk nok selv kunne regne ud, at jeg så ikke datede nogen i bandet. "Okay, må vi snakke med hende?" spurgte James efter lidt stilhed. "Jo, hvorfor ikke" sagde Zayn. Han rejste sig og gik ud. Lidt efter kunne man ikke se ham mere. "Når drenge. Hvad synes i om hende? Hun er lidt at en hotti ikke?" sagde han og blinkede. "JO!!" sagde Harry. "Jo" sagde Niall stille og rødmede blidt. Louis og Liam forholde sig stille. "Når når, Niall" sagde James smilende

Døren gik op og der stod Zayn smilede. "Når du føgler med, var?" sagde han. "Ja..." sagde jeg. "Så ved du jo, at du skal komme med" sagde han og gik ud igen. Jeg fulgte med ham. Nu skulle jeg ind til mit første og forhåbentlig sidste interview. Den gode side, jeg var tættere på drengene, hvis der skete noget. Den dårlige side, jeg ved ikke hvad jeg skal sige. Hvad hvis jeg siger noget forkert, der kan tolkes forkert eller sådan noget? Hvad skal jeg gøre hvis jeg laver en fejl? Det er ligesom en eksamen, du kan ikke ændre det du først har sagt.

Vi kom der ind og det lille publikum klappede af os, så snart de kunne se os. Drengene sad i en lang sofa, der var bare ikke plads til mig. Hvad gør man så? Harry klappede på sine lår, som signal til, at jeg kunne sætte mig der. Jeg tror ikke det er en god idé, da folk ville tænke, at der nok bar lidt, men jeg lod det ligge. Jeg kunne ikke stå her hele dagen. Jeg gik med elegante skridt over til Harry og satte mig på hans lår. Niall's blik vidste at han var jaloux og det gav mig ondt i maven, så jeg kiggede hurtigt op på James. "Undskyld, jeg regnede ikke med jeg også skulde interviewe en søster" sagde han med et falsk smil. "Det regnede jeg heller ikke med" sagde jeg og gengældte hans smil, med et ligeså falsk smil. "Når hvordan er Zayn, som lillebror?" sagde James. "Han er rigtig sød, jeg er bare ked af, at jeg ikke stod ved hans side og støttede ham, de sidste to år, hvor han nok har haft brug for mig mest." sagde jeg ærligt. Jeg behøvede ikke lyve endnu. "Hvordan var dit første indtryk på drengene?" spurgte han og gik videre. "Øm... Jo, den er lidt svær. Jeg så min brors venner som nogle der havde ændret ham fra noget godt til noget bedre og at Harry flirter for meget, Niall æder så det gør noget, men er en rigtig sød og smilende drenge, Louis prøver at være sjov, det lykkes ikke altid for ham og Liam en meget moden type." sagde jeg og fik et blødt slag i ryggen af Harry.  "Av" sagde jeg lavt. Det gjorde enerlig ikke ondt, jeg blev bare lidt forskrækket. Jeg havde næsten rejste mig op, for at trække min kniv. Han var for tæt på til at skyde. "Går du altid i sådan noget tøj" sagde James. "Ja, jeg går ALTID i læder, men i dag var det Harry der valgte mit tøj." sagde jeg. James smilede og blinkede til Harry og jeg tror Harry blinkede tilbage.

Det hele gik meget stærkt. Kamerarene blev slukket, publikumet blev jaget ud og James med. De prøvede med mig, men jeg bevægede mig ikke ud af flækken, så de gav op. Når jeg siger de mener jeg 20-30 mænd i sort tøj og maske på. De omrængede os og bandt os sammen, til sofaen, så stilte de en lille ting foran os. En bumpe. Jeg kunne høre dens tikken og takken, der fortalte mig at den talte ned. Mændene løb ud og efterlod os alene.

"Hvad er det?" spurgte Louis skræmt. "Hvad skete der?" spurgte Liam mindst ligeså skræmt. "Det er en bumpe og det der er sket er, at vi er offer, for et mord forsøg." sagde jeg roligt. "HVAD!?" råbte de alle i kor. "Og du er bare rolig med det?" sagde Zayn skeptisk. "Nogenlunde" sagde jeg og smilede svagt for mig selv. "Hvis i er stille kan i hører bumpen tælle ned" sagde jeg. "Og de skal vi hører, så vi ved hvornår vi dør?" sagde Harry bange. "Nej, jeg ville bare påpege det" sagde jeg med et suk. "Jamen tak for det" sagde han sarkastisk. Jeg sukkede endnu en gang. Jeg havde ikke tid til dette, jeg vidste ikke hvor længe der var til at bumpen sprang. Jeg fiskede efter min kniv, oppe i mit ærme og fik den ud. Jeg fumler med en, så jeg rigtig kan få den rigtig i hånden. Drengene var ved at gå i panik, men jeg lukkede alt ude og koncentrere mig kun om at få os fri. Jeg skar stille og roligt i rebet der bandt os sammen og lidt efter var vi frie. "Har du en kniv på dig?" spurgte Niall forvirret. "Det er lige meget lige nu, skynd jer nu bare ud og kør hjem." sagde jeg strengt. De var halvt ude, da Zayn og Niall vender sig om. "Skal du ikke med?" spurgte de samtidig. "Nej, jeg skal demontere bumpen" sagde jeg. "Løb nu!" råbte jeg. Jeg var presset. Jeg vidste ikke, hvor kraftig den var og hvor langtid der var tilbage.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...