Hard to find (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 jun. 2012
  • Opdateret: 27 dec. 2012
  • Status: Færdig
Sofie er Zayn's storesøster og er 20 år. Hun tog på spionskole lige da x-factor liveshowene begyndte. På det tidspunkt havde Zayn ikke særlig meget selvtillid, så Sofie havde det svært ved at skulle forlade ham og endnu være at lyv og sige hun skulle på pilotskole, men hun havde ikke noget valg. Hun er endelig færdig med uddannelsen som spion og skal nu på hendes første mision, hvor hun har det perfekte dække. Hun skal passe på One Direction. Hendes chef valgte hende, da hun er Zayn's storesøster, så hun kan gå sammen med dem uden nogle finder det mistænksom, men hvad hvis hun forelsker sig, kan hun så stadig passe på dem?

86Likes
231Kommentarer
17622Visninger
AA

29. Blackout

Sofies synsvinkel

Jeg hørte 'linjen' dø, så jeg kastede med alt min kraft øresneglen væk. Der var jo den mulighed at den ville eksplodere.

Det hele skete så hurtigt at min hjerne ikke kunne følge med. Zayn og hans venner blev skubbet tilbage af nogle store mænd i sort tøj og en masse andre mænd med pistoler og gevær kom frem og omringede mig. På det tidspunkt havde jeg fået trukket min anden pistol frem, som en ren refleks.

Jeg kiggede rundt og så alle pistolerne og geværerne var peget mod mig. Mod mine ben og arme. De her var regel rytter, de ville ikke slå mig ihjel, de ville bare sætte mig i fængsel eller sådan noget. Jeg fik hurtigt et overblik over dem alle og talte det til 23 mænd og 1 pige. Jeg kunne genkende flere ansigter så jeg vidste at det her havde noget med min ex-chef at gøre.

Mine tanker blev til virkelighed, da han trådte frem og gik hen til mig med rolig skridt. Han så meget sur ud, men på den anden side så, så han altid sur ud. jeg havde dræbt hans far, så han ville helt sikkert havde hævn. Jeg pegede mine pistoler på ham. Hvis jeg skulle i fængsel ville jeg først havde min hævn for at han aldrig fandt mig. Hævn er godt, ligegyldigt hvad andre sige, så er det det bedste i verden.

"Når så Sax nåede at få sig en lærling inden han døde?" sagde hans kolde stemme. Den var tusinde gange kolder ind sidst jeg hørte den, men jeg var ikke bange for ham. Ikke mere. Jeg smilede flabet til ham.

"Ja, han var i det mindste sød mod mig" svarede jeg ham tilbage, selvom det ikke var helt sandt. Så sød han han sku heller ikke været. Han havde næsten fået mig til at dræbe min bror og hans venner. Men var han død nu? Ja, det var han nok, for hellers ville linjen ikke dø hen og han ville havde svaret mig med det samme. Så godt kender jeg ham. Så var jeg da fri for at dræber eller hjernevaske drengene. Det var da en god ting og den anden ville så være at dræbe min gamle chef.

"Nå var han det" svarede min gamle chef mig tilbage på. Sjovt nok havde jeg aldrig fået fat i hans navn.

"Men lad os komme til sagen" sagde jeg og nedstirrede ham, selvom han var meget bedre til det en mig, gav han ikke tilbage. "Hvad vil du ha' af mig? Eller hvad forventer du af mig?" sagde jeg neutralt.

"Jeg forventer du komme med os uden nogle problemer, så vi kan afhører dig. Vi vil ikke sætte dig i fængsel, da du har været udsat for totur der kan få de stærkeste til at knække, men vil sætte fig på efterløn, da den oplevelse sikkert har sat ar og det ville ikke være godt for dig at komme ud og arbejde igen." sagde han mindst lige så neutralt som mig. Så nu slutter mit eventyr, ligegyldigt hvad jeg vægler. Jeg vil aldrig blive spion igen og jeg må ikke få et andet job... Det lyder da bare fedt! Mærke sarkasmen og ironien i det.

Jeg lod et fortvivlet og smertefuldt skrig slippe ud fra mine læber, mens jeg faldt til jorden og smed mine pistoler. Det hele gjorde ondt inden i. Hvad skulle jeg gøre fra nu af? Mir hoved ramte gulvet med sådan en kræft at det hele blev sort.

 

--------------------

Hvad vil der ske nu?

Kommer der nogen reder hende fra den elendighed hun er begyndt at føle?

Og vil drengene tilgive hende?

Og hvad med Niall?

 

- MSH1912

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...