Venskab på tværs

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 jun. 2012
  • Opdateret: 27 sep. 2012
  • Status: Igang
Et stærkt venskab knytter sig mellem den 6-årige, Simone og 12-årige, Sebastian, da Sebastian redder Simone fra at drukne i en skovsø. De står sammen på godt og ondt. Da Simone fylder 11 år, er Sebastian dog pludselig forsvundet. Alt bliver forsøgt, men ingen ved, hvor han er. Det er først mange år senere at Simone finder ud af, hvad der virkelig skete og så er alting anderledes... (Fluen har været medforfatter på denne movella, men er sprunget fra, da den nok aldrig bliver færdig. Vi beklager meget!)

21Likes
40Kommentarer
2760Visninger
AA

4. Simone - At snuble

Simone fik heldigvis lov til, at tage med hjem til Sebastian. Smilende rakte hun den flotte og næsten nye telefon tilbage til ham.

"Tak for lån," sagde hun. "Jeg har fået lov."

"Godt!" udbrød Sebastian og gengældte hendes smil. "Så lad os se at komme afsted!"

Det meste af vejen hjem til Sebastian, brugte de to børn på at diskutere, hvordan Simone bedst muligt kunne komme til, at lære at klatre ordentligt. Sebastian brugte meget energi på, at komme med alle mulige metoder til, hvordan han kunne lære hende det, og selvom at Simone synes at det hele lyd spændende, så var hun alligevel lidt bange. Hvad nu, hvis hun ville falde ned? Hvad nu hvis Sebastian ikke ville være der til, at redde hende denne gang?

Med et lille stik i hjertet huskede hun tilbage på den skæbnesvangre dag, hvor Sebastian havde reddet hendes liv. Ingen, bortset fra ham og hende, vidste noget som helst om, hvad der var sket. Selvom Sebastian havde været svær at overtale, så havde Simone fået ham til at sværge at han ikke ville sige det. Hun vidste nemlig godt, hvor meget ballade hun ville få, hvis hendes mor fandt ud af, at hun havde forladt haven på egen hånd.

"Simone, skat, hvad har du dog lavet?" spurgte hendes mor bekymret, da hun så hvordan den lille pige var kommet ind. Hun var sjask våd over det hele, og hendes hår hang i lange tjavser ned ad de småbuttede kinder.

"Jeg legede med haveslangen," løj hun, og koncentrerede sig om, for alt i verden, ikke at virke chokkeret. Hendes mor måtte ikke vide at hun havde været smuttet igennem hækken og ind i skoven.

"Skat, det er altså stadig ikke særligt varmt. Næste gang, kan du så ikke lige spørge først?" spurgte hendes mor, men hun virkede heldigvis ikke sur.

"Jo det skal jeg nok," svarede Simone en smule henkastet. Tanken om den chokkerende oplevelse i søen plagede hende stadig.

..

Simone blev revet brat ud af hendes tanker. Et lille dørtrin havde stået i vejen for hendes lille fod, og hun stod direkte på næsen ind i Sebastians have.

"Er du okay?" spurgte han en smule panisk, og skyndte sig hen for at hjælpe hende op.

"Ja," hulkede hun og kom hurtigt på benene. Hun måtte virkelig anstrenge sig for ikke at begynde at græde, men hun ville ikke. Hun ville være stor og stærk, ligesom Sebastian.

"Så rolig nu.. Hvor slog du dig?" trøstede han, og tog hendes hånd, der kun var halvt så stor, som hans. "Er der et sted jeg skal puste?"

"Nej!" råbte Simone en smule vredt, men hun fortrød det, da hun så Sebastians sårede ansigt. "Jeg vil bare gerne ind og have noget Lemonade," fortsatte hun, og fremtvang et lille smil.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...